Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
VINDER AF 5 MOVELLYS | Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen.

223Likes
843Kommentarer
345957Visninger
AA

23. Kapitel 20 // "The Future"

THE FUTURE

Selvom jeg elskede at tilbringe tid i mit hjem, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på Harry. Havde han fået det bedre? Havde han stadig mange smerter? Spørgsmålene stod på række til at blive tænkt og de hvirvlende tankestrømme gav mig hovedpine. Jeg ville så gerne høre, hvordan det gik, men vidste, at det var umuligt. Avina havde en af de eneste telefoner i Nordområdet, men den blev kun brugt til nødsituationer.

Derfor måtte jeg vente til at de sidste tre dage gik, så jeg igen kunne komme tilbage til Doran Lean. Jeg havde allerede været hjemme i fire dage og de havde været fyldt med så meget kærlighed. Min far og jeg tilbragte så mange timer sammen, at man skulle tro, jeg blev træt af ham. Men det var stik modsat. Han havde fortalt mig, hvad situationen var i Avina og hvordan det havde udviklet sig siden jeg tog af sted for en måned siden. Jeg havde også fået snakket med mine hofdamer og de havde efterhånden fået alt at vide om mit forhold til Harry. Det skræmte mig, at det havde været så let for dem at få det ud af mig, men nu var jeg glad for, at de kunne give mig råd. Savannah havde fortalt mig, hvad jeg skulle gøre, for at få ham for mig selv, men jeg følte ikke, jeg behøvede at gøre noget særligt. Hvis Harry ville have mig, skulle det være fordi han kunne lide mig, ikke fordi jeg havde saboteret mine konkurrenter.

”Prinsesse Aretha?” Samuel fik min opmærksomhed. Jeg fjernede mit blik fra havets bølger og smilede til ham. Han stod i sin uniform. ”Din far vil gerne se dig,” meddelte han og åbnede døren for mig.

Samuel og jeg var kommet tættere ind på hinanden efter denne tur. Han havde fortalt mig om sit komplicerede forhold til sin mor og hvordan hans bedstemor i stedet havde taget sig af ham, da han var lille. Jeg havde vist ham min forståelse og samtidig fortalt, at jeg godt kunne sætte mig ind i det, da min mor var død. Han havde straks undskyldt for sine egoistiske tanker. Jeg havde forsikret ham om, at hans tanker var helt i orden.

”Savner du ham egentlig?” Samuel kiggede spørgende på mig og ledte efter et svar i mit blik. Vi havde ikke gået mere end et par skridt, før spørgsmålet var blevet stillet.

”Lover du ikke at sige noget til ham?”

Samuel grinede. ”Nu ved jeg ikke, hvad din opfattelse er, men Prins Harry og jeg er ikke de bedste venner. Men jeg lover, at jeg ikke siger noget.”

Jeg tog en dyb indånding, men følte mig sikker i mit svar. Han var blevet mere end en soldat. ”Jeg savner ham, men nok mest fordi jeg er nervøs for hans tilstand,” fortalte jeg ham. Selv om vi var blevet tættere, var jeg ikke klar til at lukke ham helt ind.

Samuel nikkede. ”Det er forfærdeligt, det der er sket, men jeg er sikker på, han klarer den.”

”Det er bare så svært at være væk fra ham,” hviskede jeg.

Samuel tog min hånd og gav den et klem. ”Jeg kender det. Jeg har selv en kæreste derhjemme, og jeg ser hende ikke så tit,” svarede han og viste mig, at jeg ikke var alene.

”En kæreste? Hvem er den heldige pige?” spurgte jeg med et grin og skubbede blidt til ham.

Samuel kiggede ned i gulvet og smilede ved tanken. ”Hun hedder Lorena. Vi har kendt hinanden siden jeg flyttede til Doran Lean.”

Det kom faktisk bag på mig, at Samuel havde en kæreste. For jeg var overbevist om, at jeg havde set ham og Kenzie flirte med hinanden flere gange. Enten havde jeg misforstået det, eller også elskede han ikke Lorena som han gav udtryk for? Jeg besluttede at tro på min første tanke, for den måde han talte om hende på, lød så ægte. Han elskede hende virkelig.

Samuel og jeg nåede efter et par minutter døren til min fars kontor og da jeg trådte ind, så jeg straks, at noget var helt galt. Min far kiggede ud af sit vindue – noget han kun gjorde, hvis han virkelig skulle tænke.

Jeg lagde min hånd på hans skulder og da han vendte sig om, skar blikket ind i mine øjne. Han var presset.

”Hvad sker der?” spurgte jeg forfærdet og mærkede pulsen stige.

Min far tog en dyb indånding. ”Et par huse i den nordlige del af byen er blevet brændt ned. Jeg tror Oprørerne er kommet hertil.”

Jeg gispede. Oprørerne. Det kunne ikke være sandt.

”Det kan ikke passe,” sagde jeg uroligt og mærkede, hvordan hårene på mine arme løftede sig. ”Ved du, hvad de vil?”

Han rystede på hovedet. ”Det er to tilfælde huse, de har valgt. Men jeg er sikker på, at de vil vise mig, at jeg skal frygte dem,” fortalte han mig og kiggede igen ud igennem vinduet. Havets bølger var rolige.

”Jeg kan ikke tage tilbage til Doran Lean nu,” stammede jeg. ”Jeg kan ikke efterlade dig her alene. Hvad nu hvis de kommer efter dig, ligesom de gjorde med Harry?”

Mit hjerte bankede. Jeg turde slet ikke tænke på, hvad de kunne finde på at gøre. Og det var her jeg blev enig med mig selv om at sætte min fars sikkerhed i første række. Jeg var kronprinsesse af Avina, og landet behøvede mig.

Men min far havde andre planer. ”Aretha, jeg er inspireret af dit mod, men jeg beordrer dig til at tage tilbage. Tro det eller ej, men jeg føler, at du er mere sikker der.”

Jeg kunne ikke tro ham. Hvordan kunne han bare antage, at jeg ville forlade ham her? Det kom ikke til at ske.

”Jeg efterlader dig ikke far. Jeg kan ikke miste dig, hvis jeg gør så…“

Min far tog sine arme omkring mig og holdt mig tæt ind til sin varme krop. Jeg hørte hans hurtige hjerterytme. ”Aretha, jeg lover dig, at der ikke sker mig noget. Slottet har nogle af områdets bedste soldater og jeg ved, at de vil passe på mig,” hviskede han og aede mig på ryggen.

Tårerne pressede sig på. Hvis jeg mistede min far, ville jeg være helt alene. Det måtte ikke ske. Men hvis min far mente det var bedst, at jeg tog tilbage, så jeg det som min pligt at opfylde hans ønske.

”Du har bare at være her, når jeg kommer hjem,” bad jeg.

Min far tog et skridt tilbage og kiggede pludselig mærkeligt på mig. Der var ingen nervøsitet, ingen frygt. ”Aretha, du har vel indset, at det ikke er sikkert, du kommer hjem?”

Forfærdet tog jeg selv et skridt tilbage og kiggede åndsvagt på ham. Selvfølgelig kom jeg hjem igen. Men hurtigt forstod jeg, at hvis jeg blev Harrys kone, skulle jeg bo i Doran Lean. Jeg mistede pusten og blev nødt til at sætte mig ned. Var det her sidste gang jeg var på mit slot?

Da jeg fandt min fars blik, var det i øjenhøjde med mit eget. Han havde sat sig på hug foran mig og aede forsigtigt min hånd. ”Inden du tog af sted aftalte jeg med Kong Leopold, at hvis du vandt, så skulle Avina og Doran Lean blive hersket samlet af jer to. Men det ville foregå fra Doran Lean.”

Jeg fik lyst til at kaste op, da jeg forstod realiteten af hans ord. ”Hvordan kan du bare sådan give op på vores kongerige?” skreg jeg grådkvalt.

Min far prøvede at tysse på mig, og i et kort sekund, hjalp det. ”Jeg giver ikke op, Aretha. Jeg giver det bare en bedre chance. Du ved, hvordan det står til,” hviskede han og vidste, præcis hvordan han skulle berolige mig, da han begyndte at ae min kind.

”Men-” Jeg havde ingen ord. Var Harry virkelig det her værd? Kunne jeg ofre mit eget kongerige for ham?

Jeg forlod min fars kontor uden at sige mere. Tankerne fløj rundt i mit hoved, og jeg kunne ikke finde svaret til nogle af dem. Avina lå dybt i mit hjerte og det gav mig kvalme at tænke, at det kunne ende med bare at være et navn. Selvom jeg stadig ville regere over det, ville det altid stå i skyggen af Doran Lean.

Tankerne havde gjort mig så svimmel, at jeg lagde mig i min seng som det første. Men det hjalp ikke at kigge op i loftet. Derfor valgte jeg i stedet at dreje rundt på siden og kigge ud på det smukke hav, men inden jeg nåede så langt, så jeg brevet på mit natbord.

Det var en simpel brun kuvert, men det gik hurtigt op for mig, hvad det egentlig var. Doran Leans segl var placeret på bagsiden og ved fronten var der i en pæn håndskrift skrevet Aretha.

Det var fra Harry. Jeg var så sikker, at jeg skyndte mig at åbne kuverten og tog det tykke papir ud. Jeg havde aldrig før set hans håndskrift, men den var en kommende konge værdig.

Kære Aretha,

Jeg skriver til dig for at give dig en melding omkring min tilstand, da jeg ved, du var meget bekymret, da du tog af sted. Og før du begynder at lægge mere i dette brev, vil jeg forsikre dig om, at jeg også har skrevet til Marissa.

Men jeg kan heldigvis fortælle dig, at lægerne har erklæret mig rask og uden for livsfare. Dette er selvfølgelig kun, hvis jeg følger deres råd og bliver i sengen og jeg må indrømme, at det er det sidste, jeg vil lige nu. Det tager livet af mig at ligge her hele dagen og vente på sygeplejerskerne kommer. Kan du ikke snart komme hjem og give mig selskab?

Nu når jeg alligevel er i gang med at skrive et brev, hvilket sker meget sjældent, vil jeg fortælle dig, at jeg savner dig. Jeg kan ikke helt beskrive mine følelser, men du skal vide, at du ikke er den næste, jeg sender hjem. Jeg har en plan om at beholde dig her i et par uger endnu, så du må gøre dig klar på at skulle holde mig ud lidt længere.

Ellers vil jeg bare fortælle dig, at jeg håber du nyder din tid i Avina. Jeg håber at kunne besøge det en dag. 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...