Leaving Notes ► Harry Styles

Hvad ville du gøre hvis din bedste ven flyttede til den anden ende af byen, startede på samme skole som dig, men fuldstændig ignorere dig? Ville du give ham den kolde skulder, undre dig, eller glemme ham? Felicia Joy er en syttenårig pige, som går på Mountain Hill Highschool med sin tidligere bedste ven; Louis Tomlinson, og hans nye crew; Harry Styles, Niall Horan, Liam Payne og Zayn Malik. Spørgsmålet er bare, hvordan ville du tage det hvis din bedste ven ikke godkendte din nye fyr?
- Obs, historien foregår i slut 2012, og drengene er ikke kendte.

108Likes
178Kommentarer
95047Visninger
AA

4. ► to


Der var tre dage til prom, og Harry havde fortalt os, at han havde fundet dates til os. Den originale plan havde været, at vi skulle følges med dem som stod alene, fordi de var lettere at udnytte. Jeg havde aldrig været tilfreds med den plan, og den aftalte date gjorde mig mere tilpas, på trods af dem jeg skulle følges med. 

Harry selv skulle følges med Felicia, min bedste barndomsveninde, Liam skulle følges med Chelsea, og jeg skulle følges med Melody, Chelseas tvillingesøster. Ud fra hvad jeg havde observeret og fået fortalt var de, Chelsea og Melody, Felicias bedste veninder, og havde været det længe. Jeg havde aldrig hørt om dem, ikke før Harry fortalte mig, at vi skulle følges med dem.

Zayn havde fundet sin egen date, og som forventet, var det blevet skolens mest populære pige, Jackie Edwards. Niall, som støttede Zayn mere end nogle andre, skulle følges med Jackies bedste veninde, Olivia. 

Da Harry havde sagt, at han skulle følges med Felicia, havde jeg lyst til at fortælle ham, at han skulle lade hende være. Jeg ønskede ikke at se Fel blive blandet ind i noget af det vi gik og lavede, og hun skulle slet ikke trækkes ind i det, på grund af Harry. 

“Skal vi give dem de der blomster på håndleddet, eller skal vi bare hente dem, og danse med dem?” spurgte Liam. Jeg kiggede undrende hen på Harry, for det var et spørgsmål jeg også gerne selv ville have svar på. Hvad var det egentlig for en aftale, Harry havde lavet med Felicia og hendes veninder?

Liam og jeg havde ikke haft noget valg omkring hvorvidt vi ville med til ballet eller ej, men jeg ville ikke have sagt nej. Hvis jeg kunne forhindre Felicia fra at være sammen med Harry en hel aften alene, så gjorde jeg gerne hvad end der skulle til. Liam kiggede irriteret hen på Harry, og himlede med øjnene, da Harry ikke svarede ham. 

“Hvad med en limousine?” spurgte Harry, som om han ikke havde hørt Liams spørgsmål. Men der havde vi det eneste svar vi havde brug for. Vi skulle hente pigerne, og han ville gerne hente dem i noget ekstravagant. Harry smilede selvfedt, og sad nærmest og grinede over den plan han havde i hovedet. En plan ingen af os andre blev lukket ind i. “Jeg er på!” svarede Liam friskt. 

Det eneste Liam nogensinde tænkte på, var hvordan han kunne blive mere populær, og at køre i en limousine til skoleballet, virkede som en god måde at få lidt ekstra popularitet på. Som regel var der vidst mange grupper der ankom i limousiner, men det var stadig federe at gøre det, end at komme i en rusten bil, eller endnu værre, på gåben. 

“Jeg er sikker på, at Melody vil elske det,” sagde jeg efterfulgt af et falskt grin. Det var den eneste måde, at overleve i gruppen på; ved at spille med. For at være ærlig, nægtede jeg at tro på, at andre end Zayn og Harry nød det vi lavede, det vi havde gang i. Alle ønsker at være populære, men ikke mange ville være villige til at gøre det, vi bliver bedt om at gøre. 

Harry var lederen i vores gruppe, og han havde været det siden jeg startede på skolen. Vi snakkede ikke om, hvordan de var blevet samlet, hvem der samlede os, og vigtigst af alt, heller ikke hvem der plejede at være lederen. Harry var kendt som kongen af skolen, med Zayn som ihærdigt prøvede at vælte ham ned fra den. Zayn var den mest populære, ham der kunne få alt hvad han ville have. 

Jeg var stadig ikke sikker på, hvordan jeg kom med i gruppen, eller hvorfor de overhovedet valgte mig. Endnu vigtigere, var jeg ikke sikker på, hvorfor jeg sagde ja. Da jeg startede ville jeg ikke kende nogle, men jeg kendte Felicia. Det var svært at vende ryggen til hende, men jeg ville ikke kendes som hendes eneste ven. 

Skuffelsen havde fyldt hele min krop, da Harry fortalte mig om hendes bedste veninder. Hun havde aldrig fortalt mig om dem, og jeg havde aldrig troet, at vores venskab var sådan. Vi plejede, at fortælle hinanden alt, men hun havde holdt hendes to liv fuldstændigt adskillede. 

Allerede på første dag i gruppen, brød jeg samtlige af skolens regler. Jeg skulle bydes velkommen til gruppen, og det havde vi gjort ved, at drikke os fulde og tage nogle rækker, på trods af, at jeg aldrig havde prøvet det før. Jeg var villig til, at prøve alt for at passe ind. 

Der var stadig ingen af drengene der havde været hjemme hos mig før, og de ville heller ikke komme til det. Huset var stort, og man kunne let se, at jeg havde penge når man så det. Måden de behandlede de rige børn på skolen, var næsten endnu mere forfærdelig, end hvordan de behandlede de upopulære. Jeg ønskede ikke, at de skulle tro, at jeg bare var en forkølet rigmandssøn, som kunne få alt jeg pegede på. 

Klokken var blevet halv fire, og vi, Liam, Harry og jeg, havde sat os i parken for at gennemgå planerne for ballet. Liam havde tænkt sig, at gå hele vejen med Chelsea, og Harry nægtede at dele hans planer for aftenen. Jeg lukkede noget ævl ud, om hvordan jeg ville gå hele vejen med Melody også, men det havde jeg ikke tænkt mig at fuldføre. 

“Har I overhovedet noget, at tage på?” spurgte Liam. Ud fra hans viden, var han den eneste af os drenge der ejede et jakkesæt. Selvfølgelig kendte han ikke til mine sæt, eller at jeg kunne få et nyt, hvis jeg fortalte min far om skoleballet. 

Harry rystede på hovedet, og grinede svagt. Det var tydeligt, at se på ham, at han ikke anede hvad han skulle tage på. Jeg rystede selv på hovedet, selvom jeg inderst inde følte for at nikke. “Jeg låner nok bare et af min far,” sagde jeg mumlende, så de ikke kunne høre det tydeligt.

“Jeg går ud fra, at jeg så kommer til at betale for limousinen?” spurgte Liam opgivende. Jeg kiggede først hen på ham, og derefter hen på Harry, som Liam også gjorde. “Nu hvor I ikke engang har råd til et dumt jakkesæt,” afsluttede han brokkende. 

Jeg havde det dårligt med, at lade Liam betale for limousinen, når jeg vidste, at jeg også havde råd til det. Men hvis jeg tilbød at betale halvdelen, ville jeg afsløre mit dække, som jeg ikke engang var klar over, hvorfor jeg havde lavet. Liam valgte jo selv, om han ville betale for ting, han valgte bare at gøre det. Jeg kunne jo altid bare have sagt, at det var min far der havde penge.

Liam himlede med øjnene, da han intet svar fik fra nogle af os. Jeg kunne mærke en klump i halsen, og en knude i maven forme sig. Jeg havde det virkelig dårligt med det. “Sorry bro,” sagde jeg flabet, og trak på skuldrene. 

Alle i vores grupper var idioter, og jeg vidste det godt. Det var det hele skolen tænkte om os, og det vidste vi alle godt. Det eneste vi gjorde var, at udnytte piger, udnytte hinanden, true dem der sætter sig imod os, og få gange ville Harry og Zayn også ty til vold. Den eneste gode ting var gruppen, var populariteten og opmærksomheden. 

Da det hele til ballet var på plads, tog jeg hjem ad. Da jeg stod foran døren tog jeg min nøgle op ad min jakkelomme, og låste mig ind til et tomt hus. Far var stadig ikke hjemme, så jeg gik direkte hen til køleskabet for at tage resterne af den pizza jeg havde fået aftenen inden. Med en dressing i hånden og en pizzabakke på armen, løb jeg op ad trapperne og ind på mit værelset. 

Jeg smed mig i sengen, og gav mig til at gå igennem mine sociale medier. Jeg startede med Instagram, hvor jeg så en masse billeder som drengene havde lagt ud. Harry røg, Zayn og Jackie sad på en motorcykel, Niall havde delt et billede af en burger fra Hammer Joys, Felicias fars sted, og Felicia havde delt et selfie. Hun var smuk, og det havde jeg altid syntes hun var. 

Et hjerte poppede frem på billedet da jeg likede det, og hurtigt efter det rullede jeg længere ned ad min startside. Jeg lagde mobilen ved siden af mig, tændte for mit fjernsyn, og gav mig til at spise min pizza. Kort efter kom der et bip fra min telefon, som indikerede, at jeg havde fået en besked.

Beskeden var fra Felicia. Er du hjemme? Jeg smilede kort, men låste mobilen igen, og smed den ned ved siden af mig. Jeg havde ikke lyst til, at afvise hende på den måde, men jeg vidste, at et venskab mellem os ville virke underligt nu, hvor hun skulle følges med Harry.  Desuden ville jeg hellere have, at Harry rodede hende ind i en masse lort, end det var mig der gjorde det.

Jeg kunne stadig ikke fatte, at hun overhovedet skulle følges med ham. Hun måtte have ændret sig en del, hvis hun seriøst gik med til, at følges med skolens bad boy og hans venner. Hun plejede at kalde folk som ham ‘omvandrende idioter’, og pludseligt skulle hun følges med en til sit skolebal.

Min mobil bippede igen, og jeg sukkede dybt, inden jeg tog mobilen op. Til min overraskelse var det dog Liam der skrev, og spurgte om jeg kunne tage smøger med i skolen dagen efter. Hans far havde fundet hans, og taget dem fra ham igen. Jeg svarede, at jeg nok skulle tage nogle med. 

Det var ikke det, at min far var ligeglad med at jeg røg, det var mere det, at han vidste, at han ikke kunne holde mig fra at gøre det. Desuden røg jeg kun når jeg var sammen med drengene, og det var alligevel ikke så ofte. Jeg hadede at ryge, og jeg hadede det endnu mere, fordi vi kun gjorde det for at støtte vores omdømme, vores image. Det var det samme med læderjakkerne og vores skinny jeans. 

Flere gange havde min far spurgt, om han ikke skulle møde mine venner, men jeg havde ikke tænkt mig, at han skulle møde dem. De var ikke de typer jeg normalt var sammen med, og heller ikke de typer, som forældre særligt godt kunne lide. Han troede også, at Felicia og jeg stadig var lige så tætte som vi plejede at være, men sandheden var, at vores forhold blev ødelagt da mor døde.

Det var min mor der havde startet venskabet op mellem vores familier, og efter hun døde, var min far også blevet mere ligeglade med Felicias forældre. De var ikke ligesom os, plejede han at sige. Det var endnu en ting, hvor vi havde meget forskellige meninger. 

Det samme gjaldt faktisk for Felicia og mig. Vi havde også meget forskellige meninger og holdninger, og hvis man ikke havde den samme holdning som Felicia, var det bare ærgerligt. Det var ikke fordi, hun prøvede at tvinge en til, at syntes det samme som hende, samtalen sluttede bare altid når man sagde, at man ikke var enig. 

Hun havde engang fortalt mig om en forfærdelig gruppe på hendes skole, som troede, at de ejede de hele. De var slemme, omvandrende idioter, regelbrydere, pestilenser, og en skamplet på samfundet. Hun var sikker på, at de var grunden til, at der ikke kom nye elever på Mountain Hill. Hvis jeg prøvede at forsvare gruppen, længe inden jeg selv blev en del af den, stoppede hun samtalen. 

Hun havde sine meninger, og man kunne ikke ændre dem. Det var en af de ting jeg elskede ved hende. Hun var viljestærk, og hun stod fast ved den person hun var. Jeg var så bange for, at hun ville smide sine bedste kvaliteter væk, ved at være sammen med Harry, og det var derfor jeg skrev den seddel som jeg smed ind i hendes skab. 

 

 

Tusind tak! Der er allerede mange der har favoriseret historien, og jeg er så taknemmelig, og glad for, at I kan lide den. Hvis I har noget konstruktiv kritik, så kom endelig med den. 

Hvad synes I om Louis indtil videre, og hvad tror I, at der sker i næste kapitel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...