Mr. Rights

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2016
  • Opdateret: 30 jun. 2016
  • Status: Igang
At have en fyr der er forelsket i en er vel fedt nok - men når hans bedsteven også vil have en, kan det muligvis blive problematisk. Rhea Banks møder den forførerende Niall Horan en regnfuld dag, hvor han fordrukken erklærer hende hans skytsengel og på en eller anden måde charmere sig ind på hende - men hvad sker der når han bedsteven også fatter interesse for hende, og hun bliver tvunget til at vælge imellem hvad der er godt og hvad der er skidt for hende? Hvem ender med at vinde hendes hjerte? XX Niall og drengene er ikke kendte. XX

13Likes
4Kommentarer
1866Visninger
AA

5. Kapitel 3.

 

Rhea Banks' synsvinkel

Jeg ville på opdagelsesrejse, så lynhurtigt fik jeg klemt noget mad indenbords til morgenmaden - mine forældre kiggede noget skeptisk på mig, men det ignorerede jeg og skyndte mig videre. Det tog ikke mere end fem minutter at blive klar og at hoppe i nogle lyseblå shorts med en sort T-shirt, hvor der stod 'i woke up like this' på sammen med et par slidte convers i rød. 

For at kunne udforske, måtte man lade sine instinkter vise vej, så det var det jeg gjorde. Jeg stillede mig foran min hytte, mærkede morgenbrisen i håret og gik mod nord. Der var ingen tvivl; nord var vejen mod eventyr.

Forude lå der et skovområde med hegn omkring (instinkterne må gerne bryde stopklodser som hegn og love for at finde eventyrligheder), som jeg elegant kravlede over. Det troede du vidst ikke på, gjorde du vel? For hvis du gjorde, var du naiv. Jeg var omtrent ligeså elegant som en elefant i en porcelænbutik. Altså ikke spor elegant for at være ærlig.

I skoven gik der ikke mange minutter, før jeg kom til en sø som så ud til at være helt ren. Vandet var så klart af man kunne se bunden, og træerne stod som en slags mur omkring det. En brise fandt vej imellem træerne og legede lidt med min løse T-shirt, og straks forstod jeg hvad universet var ude på.

En badetur. Det måtte være det der skulle være dagens udforskning. Så jeg smed min T-shirt, mine short og resten, før jeg hoppede i med et plask.

Det var først der hvor jeg indså, at hvad jeg havde gang i var åndssvagt. Vandet var pissehamrende møg og hunde koldt. Og hvad skulle en nøgensvømmetur gøre godt for? Og hvad nøj, hvor var vandet egentlig rart alligevel. Og der var jo ikke nogen i nærheden alligevel så..

Jeg lænede mig tilbage og slappede helt af for at flyde i vandet. Det var måske koldt, men også afslappende. 

Det var i hvert fald afslappende indtil, jeg hørte noget raslen i bladene og lyden af noget nærme sig. Jeg krydsede fingre for, at det bare var et egern, men jeg blev lige så stille klar over, at det så måtte være et enormt mega egern der så kom gående. Og så vidt jeg var klar over, så fandtes der ikke nogle enorme mega egern. 

Det værste var, at jeg ikke kunne nå op og i tøjet, før at der stod en skikkelse op af et træ op gloede på mig. Personens blik prikkede på min hud, som havde tusind bier besluttet sig for at gå til angreb på mig. Jeg tjekkede lige min arm for en sikkerheds skyld. Nej, der var ingen bier, kun hår der stod op og gåsehud. 

I et forsøg på at skjule min nøgne krop, dækkede jeg de mest private steder med arme og hænder, hvilket måske, måske ikke, kunne have set komisk ud. 

"Skytsengel dog," Sagde skikkelsen, og jeg havde mest af alt lyst til at kravle ud af mit eget skind og forsvinde fra jordens overflade. Hvad fanden lavede Alf herude? Burde han ikke ligge og tude over Juliet i sin seng? "Hvor er dit tøj dog blevet af? Ikke at jeg beklager mig selvfølgelig."

Føj, det lød altså klamt. Han havde tydeligvis ikke været på scorejagt for nyligt, men at lyde sådan perversagtig var ikke blevet på mode i mellemtiden. Og det kommer det nok heller til at komme, sådan, nogensinde. 

"Alf, du burde slet ikke være her, kan du så gå hjem i seng og hyle." Sagde jeg, imens jeg prøvede at få styr på min ret så usikre stemme. Jeg var for fanden da nøgen foran en eller anden fyr som jeg ikke kendte spor godt. Det var ikke nær så romantisk, som den situation med nøgenhed, som jeg havde forestillet mig i mit hoved. Det indeholdt flere stearinlys og ikke Alf, faktisk var Justin Bieber med, men altså, sådan var det med teenagepigehjerner. Badboys var det bedste, især når de var sårbare og smækrelækre. 

"Med dig altså?" Ej, nej, nej, nej, da, Alf. For Søren da. Biiiip, biiip, biiip, pervershed i kontrol tak, biiip. Pludselig begyndte han at grine ret så voldsomt. "Du er lige lovligt frisk nok var? Hvad med Juliet?"

Alf trak på skulderne.

"Drenge kan kun tænke på en pige ad gangen, og lige nu er der en nøgen en af slagsen lige foran næsen på mig, så gad vide, hvilken pige jeg tænker på?" Han trak et skævt smil på læberne. "Ej, jeg skal nok tage mig sammen, bare rolig, Skytsengel. Jeg lader dig være alene igen, så, vi ses i aften."

I aften? Oh. I aften. Med Skattemand og festen. Selvfølgelig var Alf også inviteret. Det var da klart. Det var da skønt. Fedt. Ja. Super. Wuhu. Not.

 

***

 

Aftenens kulde og mørke sank ligeså stille over camping pladsen, da klokken var lidt i otte. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville undgå Alf hele aftenen - eller i hvert fald ignorere ham og lade som om han ikke eksisterede, hvilket måske lød hårdt, men helt ærligt. Han havde fucking gloet på mig, da jeg var gået på udforskning. Det var bare ikke i orden.

'Hvorfor havde det ikke været Skattemand?' var der en del af min underbevidsthed der spurgte. Jeg ignorerede denne lille del. Jeg ville helst ikke have, at nogen skulle se mig nøgen, uden at jeg selv havde med på den. 'Men måske ville det have været nemmere at få ham til at holde det for sig selv' forsatte min underbevidsthed. 

Jeg rystede bare på hovedet af mig selv, trak ned i min sorte kjole med bar ryg og gik ind af døren til festlokalet. Inde i rummet var der høj musik sat på, for at overdøve de tonedøve (og fulde) mennesker der stod på scenen og sang som det gjaldt deres liv. De havde sat noget diskolys op i loftet, spredt balloner over alt på gulvet i livlige farver og duften af alkohol dansede rundt i luften.

Uden at lede, faldt mine øjne på Skattemand og Alf der sad henne i en af sofaerne med en drink i hånden. De så vidst også mig, for Skattemand vinkede mig hen imod dem. Jeg prøvede ekstremt meget ikke at kigge på Alf - jeg ville bare komme til at sende ham dræberblikket eller lignende, og så ville Skattemand spørge indtil det, og så skulle det nok blive akavet.

"Heeej Elskling, hvordan går det?" Skattemand smilede stort, da han rejste sig for at give mig et hurtigt kram. Bare lige for at nævne det; vores første kram. Tag et billede! Nej? Nej, okay. Jeg rykkede lidt på mit hår; "Det går helt fint, og dig?"

Alf kiggede ikke engang på mig, så jeg følte mig en smule lettet. Han havde vidst travlt med at glo på dem der sang karaoke. Lige pt. blev der skingrende falskt sunget "Thinking Out Loud" med Ed Sheeran.

"Det går skam også ret godt!" Han stillede sin drink på et sofabord foran sofaen. "Vi skal op og synge nu,"

Man kunne på ingen måde sige, at jeg havde forventet den kommentar - og da slet ikke, at han ikke havde drukket mig i hegnet, før han fik mig viklet ind i den slags. Han greb mig bare om håndledet og hev mig hele vejen op på scenen, da den unge fyr der sang Ed Sheeran var færdig.

Lyset blindede mig, min mund føltes pludselig tør som en ørken og sveden lagde sig som små perler på min pande. Kunne jeg nå at flygte? Jeg så mig omkring og så hvordan Liam fik manden der styrede musikken til at sætte en bestemt sang på. Nej. Nej, jeg kunne ikke nå at flygte.

Der var bare lige den lille ting som Skattemand måske ikke lige havde tænkt på, da han fandt på at vi skulle synge. Jeg kunne ikke synge. Jeg var en tonedøv gorilla ifølge mig selv. Min mor sagde altid, at jeg sang så skønt i badet, men jeg vidste jo godt, at hun løj. Mødre sagde bare den slags til deres døtre for at give dem selvtillid. Det betød ikke at det var ægte komplimenter, så længe at de bare virkede troværdige.

"Du kender godt 'Need You Now' med Lady Antebellum, ikke?" Jeg nikkede uden at undslippe den mindste lyd. Shit. Shit. Shit. Han sang sikkert skidegodt, og så stod jeg her og lød som en døende valros - hvorfor Gud? Hvorfor?

Musikken begyndte at strømme ud af højtalerne, og jeg kunne mærke en bly klump danne sig i min mave. Teksterne kom frem på en lille skærm foran os - nogle af teksterne var blå, hvilket jeg var ret sikker på betød at det var Skattemands linjer, og de lyserøde måtte være mine. I det mindste skulle jeg ikke starte, så imens han begyndte, tog jeg en dyb indånding. 

"Picture perfect memories scattered all around the floor.

Reaching for the phone 'cause I can't fight it anymore."

Hans stemme.. Den var bare.. Nej, jeg kunne ikke engang.. Den var bare så.. Perfekt. Han gled over teksterne som var de lavet til ham og hans vidunderlige og sprøde stemme. Jeg havde lyst til at lukke øjnene, ligge mig på gulvet og lytte til hans stemme imens jeg faldt i søvn. Det var næsten før, at jeg havde lyst til at tude over hvordan jeg ville komme til at ødelægge hans smukke sang. Alligevel kastede jeg mig ud i det;

"And I wonder if I ever cross your mind?

For me it happens all the time."

Herefter var teksten på skærmen grøn - altså skulle vi formodentlig synge sammen - skønt, mig der lød som en der prøvede at synge og ham der sang som en gud. Det var da en vidunderlig kombination.

"It's a quarter after one, I'm all alone and I need you now.

Said I wouldn't call but I've lost all control and I need you now.

And I don't know how I can do without.

I just need you now."

Skattemand så på mig med glimtende øjne og greb min hånd, der rystede som stod jeg udenfor i en snestorm. Han lagde vidste ikke mærke til det og fik mig til at snurre rundt, imens han sang sin næste del;

"Another shot of whiskey, can't stop looking at the door.

Wishing you'd come sweeping in the way you did before."

Hans smil var så smukt og hans stemme var så smuk og alt ved ham var bare smukt, og jeg var lige ved at kaste mig over ham, men indså at det var min tur til at synge, så det gjorde jeg. Hans øjne havde af en eller anden grund en kølende effekt på mig, så jeg flippede ikke nær så meget som før. 

"And I wonder if I ever cross your mind?

For me it happens all the time."

Han holdt stadig min hånd, imens han svingede lidt med vores arme. At jeg næsten kun lige havde mødt ham, var svært at forstå, for det føltes lidt som om, jeg havde kendt ham længere. Måske havde han bare den effekt på folk.

"It's a quarter after one, I'm all alone and I need you now.

Said I wouldn't call but I've lost all control and I need you now.

And I don't know how I can do without.

I just need you now.

 

Oh, whoa

Guess I'd rather hurt than feel nothing at all.

 

It's a quarter after one, I'm all alone and I need you now.

And I said I wouldn't call but I'm a little drunk and I need you now.

And I don't know how I can do without.

I just need you now

I just need you now.

Oh, baby, I need you now."

Da vi var færdige med at synge, kunne jeg mærke mit hjerte galoppere derud af i min brystkasse. Jeg så på ham. Han så på mig. Folk så ud til at fade ud i mit hoved, så det eneste jeg fokusere på var ham. Og så begyndte vi at snave.

Ej, okay, nej, det gjorde vi ikke, men det skulle ikke overraske mig, hvis vi havde gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...