The Element Crystal

2 Personer er blevet født i en landsby, - Crystal, og Ezra. Crystal og Ezra er født med en speciel evne, og lederen af landsbyen tror at det er en forbandelse.
En dag kommer der krig i deres landsby, og lederen beskylder børnene, og de flygter væk.

"Næste dag gik Crystal og Ezra videre for at finde noget at bygge deres hus ud af. Efter noget tid, kom de til en skov. Skoven var mørk. Crystal syntes at den var uhyggelig, og sagde at Ezra selv måtte hugge træ derfra, imens hun ledte efter frø til at plante for mad. Imens Ezra huggede træ, og Crystal ledte efter frø, stødte Crystal på noget. Hun kiggede op, mærkede noget hårdt, og faldt langt tilbage. Crystal kiggede frem, og så noget hun ikke havde forventet…"

1Likes
4Kommentarer
320Visninger
AA

2. Myten

Crystal fik store øjne. Hun så en pige. Hun havde orange og gult tøj, og lysebrunt hår. Pigen kiggede først forskrækket på Crystal, og efter stod hun i kampstilling. Crystal rejste sig op, og stod også i kampstilling. Ezra som stod ovre ved træerne, fik nu øje på pigerne, og løb hen til dem. Han løb ind foran Crystal, og sagde til den fremmede pige, at hun skulle lade hende være. Pigen trådte et skridt tilbage, og kiggede på Crystal og Ezra. Pigen tog hænderne til sig, og så forskrækket ud. Hun undskyldte, og trådte endnu et skridt tilbage. Først kiggede Crystal på Ezra, men rettede blikket mod den fremmede pige, og gik hen til hende. Crystal undskyldte, og hilste på pigen. Ezra kiggede dumt på pigerne med et løftet øjenbryn, og gik hen til dem.

Pigen fortalte, at hendes navn var Zara. De snakkede i et øjeblik, da' Crystal kom i tanke om det slag hun mærkede. Hun vidste at det ikke var naturligt hvis det var et menneske der havde slået hende. Hun spurgte Zara, om hun vidste hvad det var der havde slået hende. Først kiggede Zara dumt på Crystal som om, at hun var fatsvag, og derefter begyndte hun at grine. Crystal blev forvirret, og spurgte om hvad det var hun grinte af, og Zara kiggede dumt på hende igen. "Kender du ingen med en evne eller hva'?" Spurgte Zara, og smågrinte.

Crystal kiggede først dumt på hende, men så gik det op for hende, hvad hun mente. "Hv-hvad mener du?" stammede Crystal, og kiggede både forskrækket og undrende på Zara.

     "Har… Har du ingen evne?" Spurgte Zara, og kiggede undrende på Crystal.

     "Jeg… Jeg ved det ik'…" Sagde Crystal og kiggede ned i jorden.

     "Det burde du da' vide? Hvis du har en evne, ville du vide det, og det ville både kunne ses og mærkes.". De stod i et øjeblik i stilhed, da' Crystal afbrød stilheden.

     "Har du da' en evne?" Spurgte Crystal og kiggede undrende på Zara igen.

Zara kiggede op på Crystal, og svarede, "Jeg… Je…" Zara afbrød sig selv. Hun skulle lige til at sige noget, da' Ezra afbrød hende.

     "Så sig dog hvad du vil sige kv…". Ezra afbrød sig selv, da' det gik op for ham, at det var en fremmed pige de stod over for.

     "Jeg kan vise dig det," sagde Zara lidt vredt, og kiggede over på Ezra.

     "O-okay?" Sagde Crystal, og gik et par skridt tilbage, og Ezra fulgte med. Zara gik også et par skridt tilbage. Hun rettede blikket op mod Crystal, efter på Ezra, og derefter ned på jorden. Hun begyndte at bevæge armene, og efter, slog hun frem. Jeg troede ikke mine egne øjne. Der kom en masse luft fra hendes hånd. Jeg kunne mærke vinden. Efter gjorde hun det igen, men dukkede sig lidt i stedet for at bevæge med armene. Hun gjorde det imod mig, og jeg blev puffet bagud. Jeg troede næsten ikke på det.

     "Hvordan gjorde du det?" Spurgte Ezra undrende.

     "Det er noget jeg er blevet født med…" Svarede Zara.

Der var stilhed i et øjeblik, indtil at Ezra afbrød den, "Vi…" Han afbrød sig selv.

     "Hvad?" Spurgte Zara, og kiggede på Ezra.

     "Ehm…" Han holdte en kort pause. "Ehm… Det… Ik' noget…"

     "Okay så?" Der var stilhed igen.

     "Hvor bor du?" Spurgte Crystal midt i stilheden.

     "Lige der ovre," svarede Zara, og pegede.

     "Hvordan kunne vi overse det…?" Spurgte Ezra stille, men overrasket.

     "Ingen anelse…" Svarede Crystal. De alle tre gik hen til Zara's hus. Det lå inde i en bakke, henne ved den uhyggelige skov. Det var ved at blive mørkt, og derfor var den endnu uhyggeligere. "Ehm…"

     "Hvad er der?" Spurgte Ezra.

     "Ahem…" Crystal lavede det falske host, og pegede mod skoven med øjnene.

     "Nåårh… Ehm… Der sker ikke noget, det er jo bare en skov,"

     "Hvis hun har de kræfter, kan der ske hvad somhelst!" Hviskede Crystal. 

     "Ja, okay… Men jeg er sikker på at der ikke sker noget, stol på mig,". Ezra smilede. "Ellers beskytter jeg dig.". Crystal smilede, og kiggede mod bakken, hvor Zara's hus lå. Da' de næsten var kommet hen til bakken, var der en å. De standsede op, og kiggede på åen. Zara hoppede, lettede fra jorden, og fløj bare over åen som om at det var helt normalt. Crystal og Ezra kiggede på hende, med store øjne og åben mund. Da' Zara kom ned på jorden igen, kiggede hun over på Crystal og Ezra.

     "Hvad er der?" Spurgte hun da' hun så dem stå med store øjne og åben mund.

     "Synes du ikke selv, at det bare er lidt sært, at du bare flyver over åen?" Spurgte Ezra.

     "Nææh…" Svarede Zara. "Det gør jeg da' hver dag?"

     "Jamen… Hvordan gør du?" Spurgte Crystal undrende.

     "Det ved jeg ik'? Jeg gør det bare, kan du da' ikke?"

     "N-nej… Eller…" Hun stoppede i et øjeblik. "Skal vi fortælle det?" Spurgte Crystal, og kiggede over på Ezra.

     "Det bestemmer du," Svarede Ezra, og tog et skridt tilbage.

     "Okay…" Hun holdte en kort pause, og tog en dyb indånding. Hun forklarede hvad der var sket, og om hvorfor de var her. Det tog noget tid, og solen forsvandt mere og mere på himlen. 

     "Wow… Så… Jeres landsby er ødelagt?" Spurgte Zara.

     "Ja…" Svarede Crystal, og sukkede.

     "Men… Hvad så med jeres forældre?"

     "Det ved vi ikke," svarede Ezra. "Vi ved heller ikke hvordan vi bruger vores evner…".

     "Ved i hvilken evne i har?"

     "Ja," svarede Crystal, "det er vand, efter hvad vi ved indtil videre. Hver gang vi kommer i nærheden af vand, opfører det sig vildt mærkeligt…"

     "Jeg ved ikke hvordan man bruger vandkræfterne. I bliver nød til at lære dem gennem tiden. Jeg lærte mine kræfter gennem tiden, men det tog tid. Man skal være klar til at lære en ny evne." Sagde Zara.

Crystal kiggede på åens vand, og gik ned til kanten af den. Hun kiggede over på den anden side, og ned på vandet igen. Hun prøvede at gå ud i vandet, for at se hvor dybt det var, men der blev hun overrasket, - vandet blev til is. "Wow!" Råbte Crystal vildt overrasket.

     "Hvordan gjorde du det?" Spurgte Ezra.

     "Det ved jeg ikke! Jeg gik bare ud på vandet!" Crystal tog et skridt længere ud, og det blev også til is. Hun prøvede at holde balancen, og gik stille og roligt hen til den anden side. "Jeg kom over!"

Ezra kiggede på Crystal, og derefter ned på vandet. Han gik hen til det, og satte en fod på vandet, men det blev ikke til is. "Hvorfor virker det ikke ved mig?" Spurgte Ezra.

     "Du skal koncentrere dig." Ezra gik op fra vandet, og tog en dyb indånding, og tog et skridt ud på åen. Han kneb øjnene sammen, da' han åbnede dem, kiggede han ned. Han så is.

     "Jeg gjorde det!" Sagde Ezra.

     "Godt, nu skal du bare hele vejen over," sagde Crystal, og grinte.

     "Jaja…" Sagde Ezra, og tog et mere skridt, og et mere, og et mere igen. Da' Ezra kom helt over søen, smilte han til Crystal.

     "Yay! Vi har lært en ny ting vi kan gøre!" Sagde Crystal.

     "Skal vi gå indenfor?" Spurgte Zara. Crystal og Ezra nikkede, og de gik indenfor. "Sid ned," sagde Zara, og viste dem et bord, med fire stole omkring sig.

     "Nydeligt sted," sagde Ezra.

     "Tak,". De satte sig ned omkring bordet. "Er det fedt at i har lært en ny kræft?"

     "Ja!" Sagde Crystal, og smilte.

Zara fik et sært ansigtsudtryk, og kom i tanke om noget. "Der er en måde i kan lære jeres kræfter hurtigere på." Sagde Zara stille.

     "Hvordan?" Spurgte Ezra.

     "Jeg har hørt en myte…" Sagde Zara.

Crystal kiggede undrende på Zara. "En myte? Hvilken myte?"

     "Jeg har hørt, at der skulle være nogle hemmelige grotter. Der findes en grotte til hvert element. Jord, ild, vand, og luft. Der er aldrig nogen der har fundet de grotter, så man ved ikke om det er sandt. Det er jo bare en myte."

     "Hvad sker der hvis man finder en grotte?" Spurgte Ezra.

     "Det… Jeg ved det ikke. Jeg har hørt, at hvis du finder grotten, til det element du har, kan du blive en mester. Hvis du er et normalt menneske, og går ind i en af grotterne, kommer du aldrig ud igen. Hvis du går ind i den grotte, med det element du ikke har…" Zara stoppede med at fortælle.

     "Hvad?" Spurgte Crystal.

Zara tog en dyb indånding. "Altså… Hvis du er et andet element end vand, og går ind i en vandelementsgrotte, bliver du enten fanget i vand, og drukner, eller bliver frosset til is. Hvis du er andet end ild, og går ind i en ildelementsgrotte, bliver du fanget i et rum, og der vil komme lava, eller du bliver brændt…". Crystal og Ezra kiggede på Zara. "… Levende…" Zara afsluttede sin sætning. Hun kiggede på dem, og fortsatte med at fortælle. "Hvis du er andet end jord, og går ind i en jordelementsgrotte, bliver du fanget i et rum, og… bliver mast af jord…" Crystal og Ezra kiggede forskrækket på Zara. "Hvis du er andet end luft, og går ind i en luftelementsgrotte, ender du med ikke at kunne trække vejret…". Zara kiggede på Crystal og Ezra, og så deres reaktion. "Men det er bare en myte."

     "Hvor kan man finde de grotter?" Spurgte Ezra. "Jordelementsgrotten kan man finde under jorden i et bjerg. Ildelementsgrotten kan man finde i helved, eller det man kalder for "Nether". Vandelementsgrotten er i havet i en by. Grotten er gemt et hemmeligt sted i byen. Og luftelementsgrotten, den ligger i himlen over skyerne på en flyvende ø."      "Skal vi lede efter grotterne?" Spurgte Ezra.

     "I skal først lære jeres kræfter fuldt ud, eller i hvert fald lære det godt. Ellers er det for farligt." Svarede Zara.

     "Har du lært dine kræfter fuldt ud?"

Zara sukkede. "Nej. Men jeg er bedre end jer til dem. I har kun lært at lave vandet om til is. I mangler meget endnu. Vi venter til i morgen, det er mørkt udenfor nu."

     "Men vi har jo ingen steder at sove?" Sagde Crystal.

     "Vi har fundet et sted at bo, men vi skulle ud for at finde noget at bygge vores hjem ud af, og så fandt vi denne skov. Og nu stødte vi på dig…" Sagde Ezra.

     "I kan bare overnatte hos mig? Jeg har et ekstra værelse, det er lige derinde." Zara pegede mod en dør i hjørnet af rummet. De rejste sig op fra bordet. Ezra kom først hen til døren, og åbnede den. De kiggede ind. Der var to senge, - et i hvert hjørne af rummet, - et skrivebord, et skab, tæpper, en stol, et spejl, og en kiste ved enden af hver seng. Ezra kiggede rundt i værelset, imens Crystal hoppede ind og valgte sin seng ved at hoppe op i den.

     "Jeg elsker det!" Sagde Crystal. Ezra mumlede lidt, og gik hen til den anden seng.

     "Er i sultne?" Spurgte Zara.

     "Ja," sagde Crystal, imens Ezra var stille, og nikkede. De gik ind i køkkenet, og satte sig ved bordet, imens Zara lavede mad ved køkkenbordet. Efter lidt tid var maden færdig, og de spiste. Da' de var færdige, gik Crystal og Ezra hen til værelset, hvor de skulle overnatte. "Godnat," sagde Zara til dem, og gik ind på sit værelse.

I starten kunne Crystal ikke sove. "Ezra?" Spurgte hun.

     "Ja?" Svarede han.

     "Skal vi lede efter de grotter i morgen?" Spurgte Crystal stille. Zara skulle nødigt høre noget.

     "Ved ikke, det kan blive farligt. Vi finder ud af det. Godnat."

Crystal sukkede. "Godnat…" Ezra faldt i søvn. Crystal sad og kiggede rundt i rummet. Efter lidt tid, lagde hun sig ned, og faldt også i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...