Hold om mig

Han kigger mig dybt i øjnene som om at han aldrig ville give slip på mig. Han havde små dråber i sine øjne som løb en efter en. Det var nu at jeg indså at jeg aldrig ville forlade ham. Han var mit et og alt.

1Likes
1Kommentarer
600Visninger
AA

2. Sorg

Kapitel 1

 

"Jeg er klam, grim, ucharmerende og dum!" siger jeg med røde og våde øjne. "Du er perfekt til mig og du er overhovedet ikke nogen af de ting" siger Mathias til mig imens han kigger ned i jorden, med hænderne flettet til hinanden. Jeg sad på en gynge og han sad på kanten af en sandkasse, vi havde lige fået fri og min kæreste havde lige slået op med mig over beskeder. 

Vi var egentlig kun kærester i 2 uger med han betød jo alt for mig. I sådan en situation var Mathias den bedste, jeg havde selvfølgelig også nogle veninder men Mathias var den eneste der løb efter mig efter jeg gik grædene udenfor. Det kalder man virkelig for en ægte ven eller rettere var han min bedste ven, og det har han altid været. "Mat, tak fordi at du altid støtter mig" siger jeg med et lille smil men med en tåre på kinden. "Du betyder mere end noget andet for mig, så vil altid støtte dig".

Hans stemme fra dejlig og blød og han havde noget dejligt mellem-brunt krøllet hår, han havde flotte røde Adidas sko og en nice Adidas kasket. Så hans udseende var der intet galt i, tvertimod var han rimelig perfekt for mig. Hans krop var formet perfekt, han var ca. 5 centimer højere end mig og han duftede altid godt af one million parfume. Han rejste sig op og gik stille hen imod mig, han satte sig ved siden af mig og holdte om mig.

Vi gokkede vores hoveder blidt sammen og jeg blev helt lettet. Bare at side med en man virkelig holder af gjorde mig så glad, specielt at det var Mathias jeg sad med gjorde mig endnu mere tryg. "Skal jeg følge dig hjem?" spørger han mig med en stille og rolig stemme som om at han virkelig nød at side her med mig. "Det må du da' godt, men vil lige sidde her lidt længere" sagde jeg med et smil og en lille sød stille stemme.

Vi sad der i et lille stykke tid, og det var sindsygt behageligt. Bare os to alene og varmen fra hinanden gjorde mig glad, og jeg fik næsten følelsen af forelskelse. Selvom jeg var sammen med min eks kæreste i 2 uger, havde jeg aldrig prøvet at bare nyde at sidde og kramme med ham. Jeg var jo ved at blive forelsket i Mathias. "Kom lad os gå, så du kan komme hjem og spise Nutella og få varmen" sagde han til mig med et lille grin. Jeg vidste udmærket godt at at boede den helt modsatte vej men jeg ville bare ikke lade ham gå så jeg sagde ikke rigtig noget, jeg nikkede bare imens jeg tog fat i hans hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...