Dangerous love - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2016
  • Opdateret: 13 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årig Melina flytter fra New York til Stratford i Canada sammen med sin familie, bestående af en far og 2 ældre brødre. Udadtil virker de som helt normale mennesker, men indeni besidder de kræfter, som man ikke troede fandtes i virkeligheden. Melina er ret doven når det kommer til skole, og det gælder også træningen af hendes indre kræfter. Hendes familie er meget overbeskyttende overfor hende og er meget obs. på hvem Melina omgås.. Men hvad sker der, når hun starter på byens High School, hvor en lidt speciel fyr går?. En fyr som heller ikke så helt så normal, og som også finder stor interesse i Melina?… Og hvad med både Justin og Melinas familier?.. Kan de acceptere deres kærlighed eller gemmer der sig hemmeligheder som Melina ikke engang var klar over?.. Og hvor kender Melinas familie egentlig Justin og hans familie fra?. Kan de få overbevist Melina om at holde sig fra Justin, eller er det en helt umulig opgave?. Find ud af det i ''Dangerous Love'' (Twilight Inspireret)

229Likes
791Kommentarer
258842Visninger
AA

20. Snak Under Stjernerne..

 

Location: På en bjergtop, Stratford, Canada. Dato: Lørdag d. 13. Februar 2016, Kl. 03.42.

 

*Melinas Synsvinkel*

 

’’Ej, Melina, haha.. Stop det nu’’ Grinede Justin og fik hurtigt mig til at fnise imens jeg fortsatte med at tegne på himlen med alle stjernerne som jeg flyttede rundt på, som var det sandkorn på stranden.

Ja, jeg flyttede på stjernerne og dannede fine tegninger, som Justin og jeg havde mega griner over.. Og det var faktisk virkelig nemt, hvis bare man tænkte ud af boksen.. Jeg havde aldrig prøvet det før, men så slog det mig, at dét at flytte rundt på stjernerne nok ikke krævede meget mere end en ganske simpel ’’Flyt effekt’’-besværgelse, som.. Ja, som jo kunne gøre så man kunne flytte rundt på tingene bare ved at pege på dem..

’’Hvorfor det?. Det er skide sjovt’’ Småfniste jeg imens jeg tegnede mit billede færdigt.. Og nej. Lige nu var det ikke børnevenlige tegninger.. Faktisk så.. Så tegnede jeg en pik og satte et ekstra touch på ved at lave 3 store prikker med 3 små grupper af stjerner ud fra selve hovedet af pikken, så Justin igen grinede svagt.

’’Du er sku ikke så sød og uskyldig som jeg troede’’ Grinede han, da han udmærket godt kunne se hvad de 3 små grupper af stjerner skulle forestille.

’’Skal vi kalde det min opgradering af Karlsvognen?’’ Spurgte jeg med et lille fnis og fik Justin til at grine hans vildt søde grin endnu engang.

’’Hold nu kæft altså’’ Grinede Justin og gned sig lidt i hovedet imens jeg grinede svagt med og derefter vendte blikket tilbage op på stjernerne og ’’vinkede’’ derop af for at ’’hviske’’ min tegning ud igen og blande stjernerne sammen, så himlen igen lignede sig selv.

’’Ej, jeg skal nok stoppe nu’’ Smilede jeg imens jeg tog en dyb indånding og lod stjernerne være som de var..

Okay, til mit forsvar ville jeg lige sige, at det kun var her til sidst, at det blev ret perverst.. Justin og jeg havde ligget her og set på stjerner sammen pænt længe og der havde vi i starten kun fundet rigtige stjernebilleder og dannet os nogen nye kun ved hjælp af fantasien. Da det så blev kedeligt prøvede jeg besværgelsen af og da den virkede begyndte jeg at lave hjerter, store stjerner ud af små, dyr og alt muligt andet, som også fik Justin til at grine, da specielt dyrene slet ikke lignede hvad de skulle... Og så her til sidst, for at få et endnu større grin, så blev det lidt perverst.. Men fuck det.. Det måtte man gerne være engang imellem.

’’Må jeg spørge om noget?’’ Spurgte Justin stille ved siden af mig.

’’Mm’’ Mumlede jeg roligt imens jeg drejede mig om at ligge på siden med fronten imod ham og med siden af kinden liggende på hans arm som jeg hele tiden havde haft mit hoved liggende på.

’’Skal du ikke bruge en tryllestav, eller besværgelser for at lave magi?’’ Spurgte Justin mig roligt og kiggede mig i øjnene med hans øjne som for et pænt stykke tid siden var blevet mørkebrune igen.

Jeg fniste kort og rystede svagt på hovedet uden at løfte det fra hans arm.

’’Det er kun på film at det er sådan. I virkeligheden må besværgelserne ikke siges højt, da de kan være til stor fare, hvis de kommer i de forkerte hænder.. Besværgelserne er magikernes dybeste hemmelighed og må kun tænkes’’ Svarede jeg ham roligt og fik ham til at nikke forstående.

’’Jeg troede bare, at i var som på film’’ Svarede Justin med et lille skævt smil og fik mig til at smile med lidt lyd på.

’’Jeg troede også at vampyrer sov i kister. Sådan er der så meget, ikke?’’ Svarede jeg og fik Justin til at grine svagt og nikke som svar, da han nok godt kunne se min pointe.

’’Så du har slet ikke nogen tryllestav?’’ Spurgte Justin lidt efter og fik mig til at ryste på hovedet.

’’Magien sidder i kroppen. Ikke i en stav.. Det ville også være alt for farligt, hvis den blev stjålet og også røg i de forkerte hænder.. Ligesom besværgelserne’’ Svarede jeg ham roligt og fik ham til at nikke svagt igen.

’’Men.. Må jeg så spørge om noget nu?’’ Spurgte jeg ham stille imens jeg blidt lagde min hånd på brystet af ham og nussede ham svagt udenpå hans hvide T-shirt, som var let at komme til, da hans cardigan var åben og lå ude i hver side af ham på jorden.

’’Spørg løs..’’ Svarede Justin roligt og kiggede roligt og afventende på mig.

’’Hvor gammel er du egentlig?’’ Spurgte jeg ham og kiggede ham i øjnene.

’’Iblandt andre mennesker skal jeg gå for at være 18 år, men.. I virkeligheden er jeg.. 121’’ Svarede Justin og fik mig til at smile svagt med lidt lyd på.

’’Wow.. Jeg burde virkelig ikke være sammen med en så gammel mand’’ Kommenterede jeg helt roligt og fik Justin til at smile skævt med lidt lyd på.

’’Hvad med dig?.. Hvor gammel er du?’’ Spurgte Justin roligt.

’’18’’ Svarede jeg ham afslappet og med et lille smil.

’’Kun 18?’’ Spurgte Justin roligt og løftede svagt sine øjenbryn.

’’Mm.. Men jeg kan blive flere 100 år gammel.. Magikere holder sig godt og de ældste magikere er omkring de 500 og ligner bare almindelige gamle mennesker’’ Forklarede jeg kort og fik igen bare et nik fra Justin.

’’Hvad med dig.. Hvor gammel kan du blive?’’ Spurgte jeg videre og kiggede spørgende på ham.

’’Flere 1000 år.. Eller, faktisk så.. Så er vi til for evigt.. Lige til den dag vi mildest talt bliver slået ihjel..’’ Sagde Justin og gav mig lidt kuldegysninger ved tanken om, at de faktisk vidste hvordan de ville ende med at dø.. Det var lidt en uhyggelig tanke..

’’Fortæl’’ Sagde jeg stille, da jeg trods alt var nysgerrig og gerne ville høre mere..

’’Det at være vampyr ligger i blodet på os.. Når vi når en hvis alder, sådan cirka omkring menneskers teenageår, så sker forvandlingen.. Vi starter med at være som almindelige mennesker, men.. Pludselig en dag, så ændre det sig.. Man kan vel sammenligne det lidt med menneskers pubertet, men måden det sker på er slet ikke som puberteten..’’ Startede Justin imens han kiggede lidt ned imellem os.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte jeg ind for at få ham til at fortsætte.. Og selvfølgelig også for at vise ham, at jeg lyttede intenst og meget gerne ville høre hvad han havde at sige.

’’Når forvandlingen træder til, så bliver man først rigtig syg. Kvalme, opkastninger, hovedpine, svimmelhed.. Alt det der.. Når tiden så er inde springer giften ud i vores kroppe.. Giften er utrolig smertefuld og intet kan stoppe den. Man ligger bare der og lider i et rent smertehelvede.. Bagefter falder man i søvn og når man vågner igen.. Ja, så er man som jeg er nu.. Vampyr.. For evigt’’ Forklarede Justin og kiggede til sidst op på mig, så jeg nikkede roligt og forstående.

’’Så.. Alle i din familie ser ligeså unge ud som dig?.. Selv din mor og far?’’ Spurgte jeg ham og kiggede spørgende og roligt på ham.

’’Nej.. Vores menneskelige ældning bliver sådan set stoppet, men alligevel er der noget der med tiden får os til at se ældre ud selvom vi faktisk er døde og som sten.. Vores ældning er bare over 100 gange langsommere end almindelige menneskers ældning... Jeg har sådan set, set lige præcis sådan her ud lige siden min forvandling, og min far som er læge siger, at jeg nok kan se frem til endnu et århundred med et udseende som en 18-21 årig.. Det vil så sige, at High School dagene langt fra er talte’’ Forklarede Justin og lød lidt sarkastisk ved sidste sætning, så jeg fniste svagt.

’’Men vil folk ikke opdage, at du går High School om hele tiden?’’ Spurgte jeg ham efter en kort stilhed og kiggede igen spørgende på ham.

’’Jo.. Derfor er det også sådan, at vi flytter efter ca. 10 år’’ Svarede Justin og kiggede mig seriøst i øjnene imens det gippede lidt i mig og jeg sank en klump i halsen.

’’Hvor længe har i været her nu?’’ Spurgte jeg ham ret seriøst men med en rolig tone.

’’Ca. 1 år.. Så om 9 år finder vi et andet sted at bo.. Og det kan være i hele verden’’ Svarede Justin roligt og kiggede mig i øjnene.

’’Så.. Om 9 år eller deromkring.. Der rejser i?..’’ Spurgte jeg ham med en ikke så rar følelse i maven.

’’Ja’’ Svarede Justin svagt og nikkede kort uden at tage blikket fra mine øjne.

’’Kommer i aldrig tilbage så?’’ Spurgte jeg videre.

’’Tjo.. Måske om et par 100 år.. Når vi er sikre på, at ingen af de mennesker som lever nu og har kendt os, lever mere’’ Svarede Justin og fik mig til at nikke forstående, men dog med en klump i maven. Det var ikke så rart at vide, at der ville komme en dag, hvor Justin rejste til et ukendt sted, hvor jeg aldrig nogensinde kom til at se ham igen.. Og det værste var næsten at.. Der kun var omkring 9 år til det skete.. Ja okay, bare kald mig latterlig, men med de følelser jeg havde for Justin, så havde jeg en drøm om, at vi kunne være sammen meget længe.. Længere end 9 år!.

’’Nu er jeg bange igen..’’ Sagde jeg stille og kiggede lidt ned imellem os.

’’Hvorfor?’’ Spurgte Justin stille og fik mig kort efter til at kigge på op ham igen.

’’Fordi jeg ikke vil miste dig.. Den følelse har jeg hele tiden haft og det har gjort mig bange hver eneste gang.. Nu ved jeg desværre bare, at det vil ske en dag.. Du forsvinder’’ Svarede jeg ærligt og kiggede ham direkte i øjnene.

Justin vendte sig om at ligge på siden uden at trække sin arm under mit hoved til sig, hvilket gjorde, at vi kom til at ligge meget tæt og derved fik vi også en meget tæt øjenkontakt.

’’Jeg forsvinder aldrig helt.. Og du.. Du siger, at du kan blive flere 100 år gammel.. Jeg går ud fra, at i også er nød til at flytte nye steder hen på et tidspunkt.. Så vi kan jo bare sørger for at mødes et sted på et tidspunkt’’ Svarede Justin stille imens han tog sin øverste arm op og lod blidt hans hånd nusse mig på kinden, hvilket jeg selvfølgelig nød.

’’Ja.. På et tidspunkt når jeg er blevet meget ældre at se på og du stadig ikke har udviklet dig så meget’’ Svarede jeg lettere opgivende og satte mig op og sukkede opgivende.

Jeg fornemmede kort efter, at Justin satte sig op ved siden af mig. Dog undlod jeg at kigge på ham.

’’For mig vil du altid være guddommelig smuk.. Uanset hvor voksen du så ser ud’’ Sagde Justin stille ved siden af mig imens jeg mærkede hans hånd glide blidt op og ned af ryggen på mig.

Jeg vendte roligt blikket imod ham og kiggede ham igen i øjnene imens jeg mærkede varmen danne sig om mit hjerte.. Ja, det var da sødt sagt, men hvis man så det fra min synsvinkel, eller udefra, så ville jeg til den tid ligne måske en på 40-50 år og Justin ville stadig ligne en i 20’erne.. Det fungerede bare ikke.. Ikke for mig i hvert fald.

’’Det tror jeg ikke på’’ Hviskede jeg stille og fugtede kort mine læber, hvilket Justin tydeligvis bemærkede, da han kort kiggede ned på mine læber.

’’Men det gør jeg..’’ Svarede Justin hviskende tilbage før han blidt plantede sine læber på mine og trak mig ind i et dejligt kys, som nærmest fik mig til at glemme den tid hvor vi ville blive adskilt, og istedet bare nyde den tid hvor vi kunne være sammen.. I min verden.. Forhåbentlig de næste 9 år.. Minimum!.

~

Location: Familien Lewis’ Hus, Stratford, Canada. Dato: Lørdag d. 13. Februar 2016, Kl. 04.11.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Omg.. Jeg er så træt’’ Sukkede Melina og smed sig træt ned på ryggen på sin seng efter, at jeg havde fået os tilbage ind i hendes hus igennem hendes åbne vindue.

Jeg smilede svagt imens jeg gik hen til hende og roligt lagde mig ned ved siden af hende på siden med ansigtet imod hendes. Hun gned sig træt i øjnene og gabte lidt, hvorefter hun vendte blikket imod mig.

’’Er det så sådan du plejer at komme ind i et hus?.. Gennem vinduet?’’ Spurgte Melina roligt og med et kærligt smil og fik mig til at smile skævt med lidt lyd på.

’’Nej.. Det er kun noget jeg har gjort i de sidste par uger.. Og kun hos dig’’ Svarede jeg flirtende og bemærkede et skævt og virkelig sødt smil brede sig på Melinas læber imens hun tog sin ene hånd op og lagde den i nakken på mig og trak mig ned til hende, så vores læber kunne mødes, hvilket jeg på ingen måder stoppede hende i.

’’Hvorfor?’’ Spurgte Melina med et kærligt smil og kiggede spørgende på mig imens vores ansigter var ret tætte efter vores kys.

’’Jeg.. Jeg kan godt lide at se på dig, når du sover.. Det er.. Hvad skal man sige?.. Ret fascinerende’’ Svarede jeg hende ærligt og med et kærligt smil imens jeg havde øjenkontakt med hende. Dog selvom jeg kiggede hende i øjnene kunne jeg godt fornemme hendes søde smil og svage bid i læben.

’’Bliver du så ikke og sover sammen med mig?’’ Spurgte hun mig kærligt og nussede mig dejligt i nakken.

’’Altså.. Jeg kan godt blive, men.. Jeg sover nok ikke lige’’ Svarede jeg hende roligt imens jeg blidt begyndte at nusse hende ned af hendes side som var længst væk fra mig.

’’Fordi du vil se mig sove?’’ Spurgte Melina stille og med et lille fnis som igen fik mig til at smile svagt med lidt lyd på imens jeg rystede svagt på hovedet.

’’Fordi jeg ikke sover’’ Svarede jeg hende og bemærkede, at hun svagt løftede sine øjenbryn.

’’Aldrig?’’ Spurgte hun lettere overrasket, men stadig lavt.

’’Nej.. Aldrig’’ Bekræftede jeg hende roligt.

’’Hold da op..’’ Sagde hun lettere overrasket, men begyndte kort efter at smile svagt.

’’Men okay.. Så kan du jo bare blive her og se mig sove.. Jeg vil faktisk også helst have, at du er her, når jeg lige skal lave en besværgelse’’ Sagde hun roligt imens hun blidt slap mig og satte sig op, hvilket fik mig til at gøre det samme.

’’Hvilken besværgelse?’’ Spurgte jeg hende og kiggede spørgende på hende.

’’Jeg var tænkt over at lave spol-tilbage besværgelsen.. Jeg spoler tiden tilbage til.. Ja, omkring lidt efter midnat igår, så jeg også kan få sovet lidt..’’ Svarede hun mig kort og kiggede roligt på mig imens jeg derimod kiggede småundrende på hende.

’’Men altså.. Hvorfor?’’ Spurgte jeg hende lettere uforstående og holdte mit blik på hende.

’’Fordi så er det med Jay aldrig sket.. For dem har vi aldrig været i byen sammen fredag aften, altså her i nat, og den video som Jay optog af mig vil ikke eksistere, og så har han ikke noget på mig’’ Forklarede Melina roligt og fik mig til at nikke forstående, da jeg nu forstod hvorfor.

’’Men, hvorfor vil du så gerne have, at jeg skal være her?’’ Spurgte jeg hende roligt og kiggede stadig spørgende på hende.

’’Fordi jeg gerne vil have, at du kan huske hvad der er sket i aften imellem os 2.. Ligesom jeg vil kunne huske det selvom jeg spoler tiden lidt over 24 timer tilbage’’ Sagde hun meget stille og småhviskende imens hun kiggede mig dybt i øjnene og kort efter hendes ord, fik mig til at smile sødt og nikke forstående.

’’Okay..’’ Sagde jeg stille og lænede mig ansigt imod hendes og gav hendes dejlig bløde og tiltrækkende læber et dejligt kys, hvilket fik hende til at smile kærligt.

’’Men hvad skal jeg så gøre for at kunne huske det?’’ Spurgte jeg hende roligt efter vores kys uden at trække mit ansigt alt for meget til mig.

’’Du skal bare være i berøring med mig.. Men det er en rigtig svær besværgelse og må faktisk slet ikke blive brugt af en magiker på mit niveau. Jeg har kun brugt den 1 gang før fordi jeg.. Ja, jeg havde en kæreste, som slog op med mig og der forsøgte jeg så at spole tiden tilbage til før han slog op, så jeg kunne forhindre det.. Men det virkede desværre ikke, da han ikke ændrede sine meninger og holdninger selvom jeg sagde alt det han gerne ville høre, og så opdagede min far det og ja.. Så fik jeg stuerast i en måned.. Den er også, selv for de magikere i det højeste niveau, kun til nødtilfælde, men det vil jeg sige, at mit problem lige nu også er.. Jeg nægter at rette mig efter Jay og hvis han siger noget, så går det først helt galt i mit liv.. Han skal slet ikke kunne huske at det her er sket, så derfor har jeg ikke andet valg end at gå ned og finde besværgelsen og så bruge den uden min far eller brødre opdager det..’’ Forklarede hun roligt imens hun kiggede hen af gulvet og jeg nikkede forstående.

’’Så gå ned og find den.. Jeg venter her’’ Sagde jeg kort og kyssede hende blidt på hendes dejlig bløde og varme kind. Hun vendte roligt blikket imod mig derefter og nikkede så imens hun fugtede sine læber og derefter rykkede sig tættere på mig, så jeg straks forstod hvad hun ville..

Jeg rykkede mig igen hen imod hende og gav hendes læber et sidste kys før Melina trak sig igen og sendte mig et sødt smil og derefter rejste sig op og gik ud af værelset, hvor hun efterlod mig helt alene.

Allerede nu var jeg godt klar over, at Melina var ved at bryde nogen af hendes families regler, men jeg var ærlig talt ligeglad.. Okay, hvis man nu skulle være ’’the good guy’’ så skulle man jo fraråde hende det.. Men.. Jeg ville ikke rigtig sætte mig i bås med diverse ’’good guys’’ for at være helt ærlig.. Og hvad skulle jeg også sige til hende?.. ’Du må ikke gå imod din families regler selvom du gør det med mig?’.. Det ville fandme være egoistisk af mig!.

Jeg vidste jo, at Melina brød en regel.. Nok den største af alle regler, ved at være sammen med mig.. Jeg kendte godt til magikere, og vidste en hel del om deres regelsæt.. Eller den ene regel i hvert fald!.. Den ene regel lignede nemlig min families regel!.. Kort sagt.. Vampyrer og specielt magikere var totalt no go!.. Specielt når vi snakkede magikere og vampyrer fra Lewis- og Bieber-klanerne!.

Jeg kendte godt til fighten imellem de 2 klaner, og det var jeg ret sikker på at Melina også gjorde.. Men hun var tydeligvis ligeså ligeglad med det som jeg var.. Og derfor vidste jeg, at jeg kunne stole på hende.. Ligesom jeg, så kunne hun helt sikkert også mærke den magi hende og jeg skabte sammen.. Der var noget helt specielt ved hende og jeg sammen og jeg nægtede at give slip på det nu, eller stå imod, eftersom, at Melina tydeligvis var pisse ligeglad med regler og hvad der var rigtigt og forkert!.

Hvad min familie ville sige til det her, hvis de vidste det, var jeg ikke helt sikker på.. Min mor og far kendte virkelig godt til det at være forelsket i et menneske.. Men hvis jeg nu sagde, at det menneske som jeg havde forelsket mig helt vanvittigt i, også var magiker?..

Ej, den chance turde jeg sku ikke at tage!. Jeg var langt fra sikker på, at de ville forstå det.. Okay, måske ville de kunne forstå det, men de ville slet ikke kunne tillade det!.. Og slet ikke Jessica ville gå med til det. Hun var altid så pisse angst for at vores eksistens skulle blive opdaget. Stod det til hende, så skulle vi bare lukke os inde og ikke være i kontakt med nogen mennesker og andre væsner end andre vampyrer overhovedet!.

Normalt havde jeg ingen hemmeligheder for min familie og det pinte mig også lidt at vide, at jeg faktisk allerede nu havde tænkt mig at holde noget hemmeligt for dem.. Men jeg vidste hvad de ville sige, hvis de vidste, at jeg var sammen med Melina.. Det ville være alt for stor en hemmelighed at bevare imellem os uden at nogen andre vampyrer ville finde ud af det.. Ja, de ville sikkert også sige, at det var alt for stor en hemmelighed for et menneske at holde på.. Altså, at vi var vampyrer.. Men jeg vidste, at jeg kunne stole på Melina, netop fordi, at hun her i nat havde vist mig sit sande jeg og derfor også havde røbet sin største hemmelighed for mig.. Men igen, så ville jeg ikke kunne sige det til min familie.. Hvordan ville de tackle det, at jeg ikke bare havde forelsket mig vildt i et menneske, men i en magiker.. Oven i købet en magiker fra Lewis-klanen?..

Det var fandme svært at regne ud hvad de ville sige.. Min mor og far kunne sagtens finde på at sige begge dele.. At jeg i al hemmelighed godt måtte være sammen med hende, eller, at jeg under ingen omstændigheder kunne være sammen med hende..

Ej, det krævede noget tænketid, det her.. I hvert fald, så måtte jeg holde det hemmeligt for min familie indtil jeg havde gjort det mere klart for mig selv... Men allerede nu vidste jeg, at det ville blive svært, for.. Jeg var alt for forelsket i Melina til overhovedet at ville holde det hemmeligt for nogen!.

Tag nu skolen f.eks.. Skulle jeg gå og lades som om, at jeg holdte mig fra hende fordi min familie var til stede?. Skulle jeg finde mig i, at Jay var over hende hele tiden og kun havde beskidte tanker om hende?.. Skulle jeg sidde og lytte på, at Melina spillede skuespil overfor sine venner som snakkede om fyre, sex og alt hvad de nu ellers kunne finde på?.. Det ville jeg fandme ikke kunne holde ud!.

Ej, det her krævede helt klart tænketid, for uanset hvor mange gange jeg tænkte over det, så fik jeg ikke noget svar.. Ikke lige nu i hvert fald!.. Men forhåbentlig ville jeg snart finde den rette løsning på det her.. Måske burde jeg bare skide på de regler og så tage den med familien bagefter?.. Ej, Justin, stop nu.. Tænk over det først!..

_________________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...