En ny chance

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2015
  • Opdateret: 9 aug. 2015
  • Status: Igang
Maja, bliver sendt til en kostskole for teenager. Men kan hun som 16 årige og som aldrig har lært det mindste om skik klare skolens stramme regler?
og hvem er den mystisce Luca? Og hvem er den nye dreng?

3Likes
3Kommentarer
579Visninger
AA

1. 1.

Jeg sider på mit værelse, computeren står foran mig. jeg klapper den sammen og smider den så hårdt jeg kan ned i gulvet. Jeg kan mærke mine øjne begynder at blive fugtige. Jeg førere hænderne op til ansigtet og begrave hovedet i dem. Billeder af tiden sammen med dem begynder at dukke op i mit hoved. Tårerne presser sig på, og jeg kan ikke holde mine følelser for mig selv længere. Varme tårer triller ned af mine kinder. Jeg tørre dem væk med inder siden af min hånd. Jeg kigger ud af mit lille runde vindue oppe i toppen af taget. Regnen drypper forsigtigt ned. Jeg kigger mod vægen hvor mit spejl hænger. Pigen inde i spejlet ser meget trist ud, hendes øjne er med sine dyb blå farve fulde af vand så det ligner et hav. Hendes røde læber dirrer. Hendes, ellers så blege kinder, er røde. Mit blik fanger hendes og holder det fast. I det der føles som et split sekund har jeg samlet min fjernbetjening op og kylet den mod spejlet så den smadres i tusind stykker. Jeg kigger på resterne der er tilbage efter spejlet. Pigen ser lille og ynkelig ud. Jeg kigger over mod døren, ude på gangen kan jeg hører hurtige fod trin. " Maja? Maja hva sker der? jeg hørte et brag, er du oka?". Jeg kigger på det knuste glas på gulvet. Jeg kan gøre det. Hvem ville savne mig?. Mine venner, eller mine x-venner er jo totalt ligeglade med mig. Hvorfor ikke?. Det vil jo gøre alle andre glade. Jeg kigger over mod døren. Selv min mor. Jeg har ikke været andet end til ballade de sidste måneds tid. 6 opringninger fra skole pga. pjekning. Døren går op, og mor kommer ind. Hun ser overrasket fra mig og til det knuste spejl på gulvet. "Maja! hvad har du gang i!?". jeg svarer hende ikke men kigger bare på gulvet. Hun træder forsigtig hen over skårne, og går hen i mod mig. Hun stopper en meter fra mig. Hendes øjne borer sig ind i mine. Angsten er tydeligt at få øje på, men blikket kender jeg alt for godt så jeg ved at inders inde gemmer sig skuffelse. De øjne har jeg fået mange gange, da jeg stak af hjemme fra, da jeg uden vider ville besøge far i fængslet, og mange flere gange. Jeg går forbi hende og stormer ud på gangen. Mor stor tilbage i døren og kigger efter mig. Jeg stormer ned af trappen, tager min jakke og hopper i mine sko, og stormer ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...