Heksepigen

253200
Milla er en helt normal pige i et lidt usædvanligt land, hun har levet hele sit liv sammen med sin mor, hendes far har hun aldrig hørt noget om. Eventyret begynder da hendes mor en nat pludselig beder hende om at stikke af, hun fortæller tilmed at hun er en heks, og at Milla også er det. Det lykkedes Milla at stikke af, men hendes mor bliver fanget. Det bliver nu en kamp på tid at finde moren igen. Milla må med sine nye venner, tage ud på en rejse som ingen nogensinde kunne drømme om, men Millas usædvanlige følgesven den mystiske uglekat, lader til at have sine egne planer….

AA
aa

14. ”Ja, jeg… drømte, om hende igen"

Da jeg nåede til, at jeg fandt ud af hvad han gjorde ved mig, stoppede jeg pludselig. Han gemte sig vel stadig i skoven. Jeg lod mit blik skanne skoven. Men jeg kunne ikke se noget.

   ”Milla, hvor er elveren nu?” Spurgte Max, hans fyldige mørke hår skyggede for hans ansigt. Inden jeg nåede at svare, kom Rødløv ud.

   De andre stod og så på mig så de så det ikke, han smilede og sprang lydløst op på siden af Max. ”Jeg er her,” sagde han frejdigt ind i Maxs øre, Max sprang forskrækket til side, hans ansigt var et øjeblik opspilet af chok. Felicia gav et mindre skrig fra sig, og Storm Ild var halvt på spring.

 

Mærkelige følelser begyndte at boble i hele min krop.

    Forvirring og frygt. Men jeg mærkede også Kurus vrede.

 Men min 6sans, var den værste, jeg mærkede hele skoven trykke fra alle sider, Storm Ilds voldsomme varme, og Rødløvs sære muntre energi. Dat svimlede for mig, mit syn blev pluslig sløret, jeg begyndte af se nogle farver tydeligere end andre, Storm Ild var mere lynende orange, end nogensinde før.

   Og skoven var så springfyldt af liv. Pludselig, var mine ben bare ikke stærke nok, til at holde mig oppe mere. Jeg faldt og ramte jorden. Verden sejlede omkring i en utydelig masse. ”Milla!” råbte Kuru i mit hoved. Et øjeblik var det som om jeg var ved at komme til mig selv, men så blev det pludselig mørkt, jeg sank ned, det var som om en trak i mig…

 

   Jeg opdagede at jeg lå på en hård klippegrund, der kom et flakkende lys fra en urolig fakkel, der kastede lange skygger, uden for cellen.

   ”Milla du må ikke lede efter mig, jeg beder dig!” Lød en grødkvalt stemme bag mig, jeg vendte hovedet med et ryk, og der sad mor. På hver side af hende sad der også andre hekse, de så på mig med brændende, og intense blikke. Lyset lagde deres ansigter i skygge. Men det var ikke dem jeg kikkede på:

 Min mor var udslidt, hendes øjne var sunket ind i øjenhulerne, hendes tøj var revet op, og størknet blod løb ned af hendes ansigt. Hendes krop var udslidt og sammensunket. Hendes ansigt var desperat, og tårer løb ned af hendes kinder.

   ”Kom væk, og bliv væk!” Hviskede hun. ”Mor…” hviskede jeg, jeg kunne ikke tro mine egne øjne. ”Milla…” hendes stemme var knap hørlig. Hendes arme var spændt fast med håndjern, der gnavede sig ind i hendes hud.

   Der begyndte at rende tåre ned af mine kinder, ”Jeg skal nok befri dig, jeg lover det!” sagde jeg halvkvalt.

   ”NEJ!” råbte hun, hun fik et glimt af vanvid i øjnende. ”Lov mig en sidste ting, led ikke efter mig!” Hun fangede mit blik. Hendes mørkebrune øjne borede sig ind i mine. ”Mor,” jeg begyndte at kravle hen imod hende. Hendes ansigt var mærket af smerte, og hun rystede svagt på hovedet. Verden begyndte at blive tåget, og rummet opløses, ”MOR, NEJ!” skreg jeg og kæmpede med at komme frem til hende, jeg rakte armen frem mod hende, med hun forsvandt inden jeg nåede at gøre noget.

 

   Det var som om jeg var nede i vand, alle lyde var uklare, langt væk kunne jeg høre bekymrede stemmer.

   ”Hun er ved at komme til sig selv nu,” Lød Storm Ilds stemme over mig.

Jeg stønnede og fik kæmpet mig halvt op at sidde.

”Er du okay?”  spurgte Kuru. Han sad foran mig, med noget der kunne minde om et bekymret blik. ”Mor…” hviskede jeg. ”Måske har hun slået hovedet,” sagde Felicia. ”Jeg så…” begyndte jeg, mine øjne løb i vand. ”Milla hvad skete der?” lød Max's stemme bag mig. Jeg trak været dybt, og prøvede at få det jeg sagde, til at give mening.

    ”Jeg så min mor… igen,” halvviskede jeg. ”Din mor?” Spurgte Felicia undrende. Kuru og Storm Ild udvekslede blikke. ”Hay, rolig nu, kan i ikke se at hun er i chok?” sagde Rødløv, han stod bag Kuru.

   Han trådte frem, og stod over for mig. Kuru hvæsede, men han tog ikke notits af det, men så mig ind i øjnende. Han satte sig ned på huk, og lagde en arm om min skulder, og trak mig helt op at side.

      ”Rolig nu,” nynnede han. Jeg mærkede en sælsom ro falde ind mig, jeg stoppede med at ryste. Jeg var også bevist om den mærkelige energi der løb ud fra ham.

    ”Jeg så min mor, men denne gang var det bare andreledes…” sagde jeg langsomt.

”Har du set din mor flere gange?” spurgte Max undrende, jeg vendte rundt så jeg kunne se ham, han havde et vagtsomt blik på Rødløv.

  

”Ja, jeg… drømte, om hende igen, dengang vi flygtede fra soldaterne,” sagde jeg og så han ind i øjnende. ”Hvad var det der skete i drømme helt præcist?” Spurgte Storm Ild spidst.

    ”De første to drømme, så jeg hvad der skete med hende. Men denne gang… var det som det var hende der trak i mig…” mumlede jeg og så ned på græsset.

  ”Jeg meder, hvad skete der i drømmende?” Jeg så på Storm Ild.

”I den første så jeg med hendes øjne da hun blev fanget, og hvordan hun lå i en hestevogn og blev ført væk… den anden, her så jeg at hun, var kommet til hovedstaden, hun blev ført ned i et underjordisk fængsel… men den tredje drøm, her blev jeg ligesom hevet ind i drømmen, mens jeg stadig var vågen. Hun blev ved med at sige at jeg skulle holde mig væk.

   Hun blødte i ansigtet, og hendes arme var spændt op med håndjern…” Storm Ilds ansigt var blevet tænksomt.

   ”Det er der de er!” udbrød Max, ”i hovedstaden.”

”Vidste i ikke det?” spurgte Felicia undrende, ”Hvert år bliver der en masse hekse, hentet op på torvet. På sankthans aften bliver de henrettet offentligt…” sagde hun. Storm Ild sendte hende et lynende blik. Jeg stivnede. Max så forfærdet på hende. Det lød som om Kuru stønnede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...