Stjernerne på himlen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2015
  • Opdateret: 23 jun. 2015
  • Status: Færdig
Mulighed nummer 2 i Paper Towns konkurrencen

19Likes
8Kommentarer
1100Visninger
AA

1. Stjernerne på himlen

Det er så svært at tage afsted - indtil man gør det, for så er det det letteste i hele verden. Jeg ved godt at du måske ikke tror mig, du er måske endda sur på mig, for hvordan kunne jeg gøre det mod dig? Bare drage ud i verden uden dig.

Tro ikke at det var en nem beslutning. Det kostede mig tårefyldte nætter og tanker. Du ved hvor stor en længsel jeg har haft efter livet derude. Det er livets gang at vi skal videre, og nogen er bare mere klar end andre.

Kan du huske de sene aftener hvor vi sneg os ud på bakken for at kigge på stjerner? Det var der vi kunne drømme uden at nogen sagde: ”Det er urealistisk.” Vi ønskede os op til stjernerne, vi ville være store og folk skulle se os.

Hvad er definitionen af realistisk egentlig? Hvem har bestemt grænsen for hvornår noget er urealistisk, og i forhold til hvem er det? Det er realistisk at du kan synge og det er urealistisk at jeg nogensinde kommer til det. Men hvorfor er det urealistisk at blive til noget større?

Det er en frygtelig kliché at sige: ”Man kan, hvad man vil,” og den er egentlig ikke sand, eller måske alligevel. Det kommer igen an på definitionen og holdningen til hvordan man når målet. Jeg vil gerne flyve, men jeg er ret sikker på at hvis jeg kaster mig ud fra en klippe, så flyver jeg da ganske vist - i hvert fald indtil jeg får et sammenstød med jorden. Det kunne jeg undgå ved at binde et reb om livet. Det er ikke nær så interessant og udfordrende, men det gør det muligt.

Du drømte om at redde liv. Du ville så gerne uddanne dig til læge, så du kunne tage til Afrika og hjælpe. Kan du huske det? Jeg synes det er en fed drøm, og jeg forstår ikke hvordan i alverden du er endt som rengøringsassistent. Hvorfor skal et så intelligent menneske som dig gøre rent efter andre? Det burde være dig der havde folk ansat til den slags.

Hvad blev der af dine drømme?

Jeg drømte om at rejse ud i verden og opdage dens historier. Kan du huske den fjerpen du gav mig for et par år siden? Jeg har den stadig på mig, og med den skriver jeg livshistorier. Alle har noget på hjerte, og ingen skal gå gennem livet med frygten for at blive glemt. Jeg ved godt, at jeg ikke kan nå at få alle historier, men bare det at kunne give andre en stemme er nok for mig. Måske er der ikke nogen der læser det, men muligheden er der trods alt.

Man får ikke mange penge af at skrive, medmindre man hedder J. K. Rowling, men det er okay. Det mente du også engang. Du sagde altid at glæde var bedre end penge, at drømme skulle udleves uanset om der var penge i det.

Jeg ved ikke hvornår du mistede din drøm, men jeg ved hvorfor. Det piner mig at du blev voksen. Du mistede din evne til at drømme, og penge og virkeligheden overtog dit sind. Du blev som alle de andre, du gjorde det for at gøre dine forældre stolte. Men tror du ikke at de ville være mere stolte, hvis du tog ud for at redde liv? Det ville jeg være.

”Synes du ikke at det er fjollet at skrive, når det alligevel ikke gør en forskel og når du ikke får noget for det?” spurgte du i sommer. Jeg sværger, at i det øjeblik havde jeg lyst til at slå dig. Hvor kunne du? Jeg havde altid haft den drøm, og du havde støttet mig. I ny og næ skrev jeg endda klummer til den lokale avis, så jeg vidste at jeg kunne.

”Synes du ikke, at det er fjollet at lege rengøringskone, når du i stedet kunne redde liv?” spurgte jeg, men du svarede ikke, trak bare på skuldrene.

Det piner mig at du stoppede op, at jeg ikke kunne hjælpe dig. Du var med i min drøm. Vi skulle have erobret verdenen. Sammen. Men sådan blev det ikke.

Du skal vide at jeg savner dig. Jeg savner vores aftener på bakken. Dengang vi kiggede på stjerner. Men ved du hvad? Jeg fortryder ikke mit valg. Jeg ser på stjernerne hver aften, og mindes dengang jeg drømte om at rejse ud. Nu behøver jeg ikke længere at drømme om det.

Vidste du godt, at vi alle bliver til stjerner på himlen, når vi dør? Det har Aya fortalt mig lige inden hun døde af en lungebetændelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...