Just Married - Del 2

210456103382
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2015
  • Opdateret: 23 feb. 2020
  • Status: Igang
Kærligheden kan være svær til tider - det kan vi roligt konstatere! Netop, som vi troede at ægteskabet mellem Blake og Justin ville holde, så holdte den kun meget kortvarig. Efter en en bryllupsrejse hvor bølgerne har gået højt og takket være Jonathans sleske planer om at ødelægge det hele for Blake og Justin, så er vi atter tilbage i LA. To knuste hjerter må nu i gang med hver deres eget liv. Justin er tilbage på værkstedet og gør det han er bedst til, selv om tankerne om de gyldne dage med Blake svirrer i hans hoved. - Blake vælger dog at blive boende i det nye hus. Hun prøver mest muligt på at få det hele til at fungere, men det er ikke let og når hun har det sværest, så benytter hun meget af tiden at bo hjemme hos sine forældre, til trods for, at det ikke er let for hende, at skulle høre på hendes mors konstante fryd over hvor "dejligt" livet ellers er, og at Blake nok skal komme ovenpå igen. Men vil Blake overhovedet glemme sin mand? Er der overhovedet håb for hende og Justin?

AA
aa

30. Endnu en nøgle...


  Lokation: I soveværelset, Blakes og Justins villa, Beverly Hills, Los Angeles, søndag d. 1 marts, 2015, kl. 05:52

Jeg vågnede en anelse, da jeg pludseligt følte én ligge sig tungt oven på mig, samtidigt med at følelsen ar en ret lille våd tunge slikkede mig i håret og en lille pote landede på min tinding.

"Mmfr...", mumlede jeg ret kvæstet og følte sekunder efter en masse små kys på min kind og på en del af min venstre side af ansigtet.

"Godmorgen skattemand...", hviskede den dejligste stemme ved mit øre.

Mmmh...", mumlede jeg og strakte mig den anelse jeg nu kunne med hendes kropsvægt oven på mig og med Karma, der nærmest var ustoppelig med hendes slikken i mit hår og hovedbund.

"Aww, daddy er så træt...", kom det fra Blake ovenpå mig med en drillende åh-jeg-har-ondt-af-dig-stemme. Jeg kunne nu ikke lade være med at trække på smilebåndet og udstøde en lille grinelyd, selv om jeg stadigt havde lukkede øjne.

"Kan min lille bassemand vågnser?"

Jeg grinede endnu mere over hendes måde at udtale sin sætning til mig på. Sådan som man snakker til småbørn og hunde - ja f.eks til Karma. Hun var sgu skør. Jeg vendte mig fra siden og om på ryggen og Blake fjernede sig i sekunder fra mig undervejs, for derefter at lægge sig ovenpå mig igen. Jeg glippede træt mine øjne op og så en meget smuk engel med kørler i håret, så jeg ikke kunne lade være med at grine endnu mere.

"Hvad fanden har du gjort ved dit hår?", grinede jeg smørret og gned mig lidt i mit venstre øje med mine fingerspidser. Blake fnes med et drillende smil.

"Tja, jeg vil gerne være ekstra pæn i dag...", fnes hun og kyssede mig hurtigt på min næsetip. Jeg så med et løftet øjenbryn op på hende.

"Hvad snakker du om baby? Du er ikke bare ekstra pæn, men den smukkeste kvinde i hele universet...", svarede jeg med et frækt smil og lagde min arm om nakken på hende og trak hende ned til et lille kys på læberne. Hun fnes lidt og jeg nød følelsen af hendes fingre, der nussede i små cirkler i min hovedbund. Jeg kunne fornemme, at hun havde morgenkåbe på. Morgenkåbe og kørler i håret - Ja, det var sgu en sexet kone jeg havde! Hun løftede sit hoved lidt fra mig, men blev liggende oven på mig oven på dynen.

"Jo men, i dag er en særlig dag, og så skal jeg være ekstra fin i dag - Ja, med krøller i håret altså...", fnes hun. Jeg smilede med et undrende løftet øjenbryn til hende.

"Hvad særligt er der ved en søndag baby?", grinede jeg lettere indestængt og flyttede mit blik fra hende og hen til højre for mig, hvor  klokradioen stod og viste 06:03. Jeg vendte straks mit blik tilbage på Blake.

"Damn baby, hvad er det dog for et ukristeligt tidspunkt at vække mig på? Det er søndag og den er kun lidt over seks om morgenen?", udbrød jeg i et stort gab, så Blake grinede drillende.

"Jamen skat, du skal op nu...", svarede hun stille. Jeg så som en åndssvag op på hende.

"No way...", svarede jeg træt og møvede mig det jeg kunne om på siden igen og lukkede øjnene.

Jeg hørte et lille fnis fra hende. Hun havde da fjernet sig en anelse fra mig, men kravlede pludseligt op til mit ansigt og jeg kunne mærke, at hun lagde al sin vægt på hoften af mig med et ben på hver side af mig.

"Blake... Lad nu være... Jeg er træt, og det er søndag...", mumlede jeg træt.

Ja, jeg forstod virkelig ikke hvad der kunne være så vigtigt at stå op til på en søndag tidlig morgen, og at hun ligefrem ville være ekstra smuk i dag med krøller? Men så slog det mig, at der kun muligvis kunne være én forklaring på dette mindre vanvid? Jeg sukkede tungt og åbnede øjnene igen og drejede mit hoved til venstre side for at se anstrengt op på Blake.

"Vil du have at vi skal til gudstjeneste eller hvad?", spurgte jeg træt og fjernede mit blik fra hende igen og dumpede mit hoved ned i hovedpuden igen. Jeg hørte et lille drillende grin fra hende og kunne mærke at hun lod sig gøre sig tung ovenpå mig, så jeg kunne mærke hendes rolige ånden ved mit øre.

"Hmm nej...", svarede hun lavt ved mit øre og hendes små pusten kildede altså en hel del i øret. Jeg løftede svagt øjenbrynet i undren, men valgte bare at stirre frem for mig, så blikket endte nede på gulvet, hvor Karma lå og tyggede i et gummipibedyr, hvor ventilen heldigvis var i stykker, så den ikke peb. Jeg brummede stille over Blakes svar.

"Jam..."

"I dag er det Justins fødselsdag... Hurra hurra hurra... Han sikkert sig en gave får, som han har ønsket sig i år - med dejlig chokolade og kager til...", sang hun på en hviskende måde ved mit øre, så jeg følte at smilet klistrede sig til ørerne. Jeg grinede lidt og rørte på mig, hvorefter Blake fjernede sig helt, så jeg satte mig op ad sengegærdet og så med et smørret grin på hende.

"Damn, er det allerede den første marts?", grinede jeg lidt. Blake fnes og nikkede og kravlede ud af sengen og så bestemt på mig med en løftet pegefinger.

"Bliv lige siddende skat!", sag de hun bestemt. Jeg grinede lidt og nikkede og betragtede hende gå mod retningen af vores store walk in closet, mens jeg gabte højt og følte tårerne trænge sig på, kun på grund det skide gab, men ja, det var stadigvæk tidligt om morgenen. Nu havde Blake dog endelig en undskyldning for at vække mig på dette tidspunkt og selv om jeg var træt, så gjorde det mig ikke noget, nu undskyldningen var, at det var min fødselsdag.

Damn, 21 år. Jeg følte mig gammel - eller noget?!

Mine tanker blev forstyrret af Blake, der kom fnisende ud af walk in closettet, hvor jeg opdagede, at hun havde en lille fin gave i hendes højre hånd, som hun rakte fnisende mod mig, mens hun gik hen til mig på den højre side af sengen og hun satte sig på sengekanten ved min højre side og rakte mig gaven, som jeg med et spændt bid i underlæben tog imod. Jeg betragtede lidt den lille fine æske og så grinende på hende.

"Hvad er det baby?", spurgte jeg nysgerrigt. Blake fnes og kravlede over mig og satte sig klods op ad mig midt i sengen.

"Fjollehoved! Åben den dog?!", grinede hun. Jeg nikkede med et smørret smil og gav hende et flygtigt kys på hendes dejlige læber, for derefter at flytte blikket ned på min lille gave i mine hænder, hvorefter jeg begyndte at åbne den. Jeg fjernede det røde gavebånd fra den lille gave og derefter det blå gavepapir med små hvide stjerner på. Ja, der var på ingen måder tvivl om, at indpakningen mindede om det amerikanske flag.

Jeg fik papiret af og så nu en sort smykkeæske og gjorde store øjne og så op på Blake til min venstre side.

"Ej baby, du skal da ikke give mig smykker! Jeg har nok i din kærlighed!", udbrød jeg med et kærligt blik på hende. Hun fnes og kyssede mig hurtigt på mine læber.

"Ej, kom nu - Åben den!", udbrød hun ivrigt og så ned på den lille sorte æske jeg havde i hånden. Jeg nikkede med et smørret smil og så ned på æsken i mine hænder og åbnede låget langsomt og gloede en hel del over, at der lå en flot nøgle deri.

"Endnu en nøgle?!", udbrød jeg overrasket og så på Blake, der sad og fnes indestængt og nikkede.

"Den er til dig skat...", svarede hun med et lille fnis. Jeg så med et løftet øjenbryn på hende og så derefter ned på nøglen i æsken igen og pillede nøglen op derfra og betragtede den, mens jeg roterede den fra side til side med min hånd.

"Hvad er den til - Forhåbentligt ikke til endnu et hus vel?", grinede jeg lidt og så atter på hende. Blake trak på skuldrene, så hun helt klart så ret hemmelighedsfuld ud og vrængede ansigtsudtrykket lidt.

"Tja, det er jo ikke til at vide, vel?", fnes hun drillende og puffede mig let med hendes højre skulder mod min venstre skulder. Jeg grinede lettere akavet og betragtede nøglen igen. En fin kromnøgle med en lille nøglering på, hvor der stod "216" på. Ja, denne nøgle gav jo slet ingen mening i mit hoved? Jeg så atter på hende med et skævt smil.

"Er den til en boks eller et skab eller noget?", grinede jeg lidt. Blake trak hemmelighedsfuldt på skuldrene.

"Tja, det er ikke til at vide?", svarede hun helt sikkert på en måde, der virkede drillende. Hun kyssede mig på kinden og klappede mig engang på mit venstre ben ovenpå dynen.

"Se at hoppe i bad og i tøjet - vi skal nemlig noget!", fnes hun og hun kravlede ud af sengen. Jeg så undrende op på hende.

"På denne tid om morgenen?", spurgte jeg målløs. Blake rystede grinende på hovedet.

"Nej da skat, men du må godt blive ordnet, da jeg har planer for dagen efter morgenmaden - og nu ikke noget med at sige mig imod, vel?", forklarede hun bestemt med et smørret smil og hun gik mod walk in closettet. Jeg sukkede med et træt smil og rystede let på hovedet og fjernede dynen, og steg ud af sengen. Jeg strakte min trætte krop, lige da jeg kom op at stå på gulvet, hvorefter jeg kradsede mig i sekunder på min ene balde uden på mine stramme hvide boksershorts, for derefter at begive mig ud på badeværelset...

~

  Lokation: Trapperne i hallen, Blakes og Justins villa, Beverly Hills, Los Angeles, søndag d. 1 marts, 2015, kl. 07:42

Efter et langt og lækkert bad, var jeg hoppet i et par sorte baggy læderbukser, sort oversize t-shirt og en rødternet flonelskjorte. Jeg havde undladt at style det fugtige hår, eftersom jeg stærkt regnede med, at vi ikke skulle noget vigtigt fra morgenstunden af, så jeg havde taget en sort cap omvendt på. Skoene blev til et par brune leopardmønstrede sko. Ja, jeg havde en svaghed for tøjstil, der udskilte sig en del fra andres normale smag og det var vel næppe nogen hemmelighed, at min svigermor ikke kunne udstå min til tider særprægede tøjstil, men sådan var jeg og det måtte Shannon bare acceptere. Blake havde dog sjældent brokket sig over min smag for tøj og sommetider tænkte jeg om hun bevidst ikke ville sige sin ærlige mening om det, eller også betød det virkelig ikke noget for hende? Tja, jeg kunne jo kun blive klogere hvis jeg nu begyndte at spørge hende ad frem over.

Jeg småløb ned ad trappen i den store hall og straks bemærkede jeg duften af pandekager og andet godt, der var som en tillokkende røgsky ligesom i tegnefilm, der nærmest fik mig til at svæve den sidste del ned ad trappen og med retningen mod køkkenet. Det fik helt klart min mave til at rumle, nu hvor Blake havde vækket mig så tidligt om morgenen. Ja, så var jeg altså blevet ret så sulten, og nu i dette tilfælde hvor jeg havde fødselsdag, så gjorde det mig heller ikke så meget.

Jeg havde proppet min gave i bukselommen sammen med min iPhone. Jeg anede virkelig ikke hvad pokker jeg skulle med en nøgle, men siden Blake skulle give mig endnu en nøgle i gave, så måtte det betyde noget særligt, og jeg var da ærligt talt ved at gå ud af mit gode skind over hvad den nøgle var til? Det kunne jo være til hvad som helst? Tænk, hvis der skulle gå lang tid til, at jeg fandt ud af hvad den kunne låse op - Måske, der ville gå længere tid, ligesom med tilfældet af vores villa, som åbenbart var en bryllupsgave. Ja, dengang fik jeg jo husnøglen i julegave, så hvem sagde ikke at min fødselsdagsnøgle også ville være til noget, som jeg ville få langt senere hen?

Jeg nåede frem til køkkenet, hvor jeg så Blake stå og bage pandekager, og det var ret tydeligt, at hun ikke havde set mig. Hun så nu ret lækker ud, som hun stod der dybt koncentreret om pandekagebagningen ved komfuret. Radioen spillede lavt i køkkenet, men højt nok til, at jeg kunne høre Meghan Trainors stemme give den gas.

Jeg dansede mig stille hen mod Blake og begyndte at synge med:

"..You know I won't be no stick figure silicone Barbie doll
So if that what you're into, then go 'head and move along

Because you know I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble
I'm all about that bass
'Bout that bass, no treble..."

Jeg dansede og sang mig hen bag Blake, der først havde opdaget mig nu, hvor jeg sang. Hun fnes lidt over det, og jeg lagde mine hænder om hendes hofter bagfra og kyssede hende på skulderen. Hun fnes og vi fik intens øjenkontakt.

"Det dufter lækkert baby...", sagde jeg med en hæs og sexet stemme og fugtede mine læber i et sexet smil, så hun fnes lidt. Jeg fangede hende i endnu et lille dejligt tungekys, mens jeg tillod mig, at kæle for hendes hofter og ned ad siderne på hende uden på hendes kjole. Hun så fantastisk ud, men jeg havde dog bemærket, at hendes krøller var så godt som væk til trods for jeg havde regnet med at skulle se hende med krøller med alle de kørler hun havde haft i håret, da hun havde vækket mig.

"Der er nok én der er glad i dag, hva?", fnes hun, da jeg fjernede mine læber fra hendes. Jeg smilede smørret og lagde nu mine arme helt omkring livet på hende og trak hende tættere på mig og puttede mig til hendes hoved.

"Jeg er altid glad, når du er i nærheden baby...", svarede jeg stille med en forførende stemme og begyndte at vugge med hende til musikken i radien, så hun grinede lidt.

"Justin altså, jeg står og bager pandekager!", grinede hun, mens vi så tæt på hinanden. Jeg bed mig frækt i underlæben og dansede mere fra side til side med hende og strakte min højre arm frem mod hendes hånd, hvor hun havde paletkniven. Jeg vristede ud af hendes hånd og lagde paletkniven på køkkenbordet og skubbede hurtigt panden med pandekagen væk fra det tændte blus. Blake grinede og prøvede at fjerne mine arme fra hendes liv.

"Justin altså!", fnes hun. Jeg kyssede hende i nakken og trak hende dansende væk fra komfuret og med et hurtigt ryk, snurrede jeg hende omkring i mine arme, så hun nu stod med fronten til mig lige op ad mig. Jeg dansede videre med hende og lagde mine hænder på hendes balder. Blake fnes med røde kinder og overgav sig ved at ligge hendes arm om nakken på mig, mens vi dansede roligt videre midt på køkkengulvet.

"Du skal bare altid have din vilje, hva?", fnes hun med et smørret smil. Jeg smilede skævt og tilfreds over mit forsøg og løftede frækt det ene øjenbryn.

"Jeg kan jo dårligt lade være... Med sådan en dejlig kone, som jeg har...", svarede jeg tændt og og kærtegnede hende fra balderne og op til lænden, hvorefter jeg kælede med mine hænder op og ned i takt til musikken på hendes ryg. Blake fnes og nærmede sig mit ansigt, mens hun kærtegnede mig på min venstre kind.

"Du er så dejlig romantisk lige nu...", hviskede hun nærmest med et et lykkeligt lille fnis. Jeg trak let på skuldrene og stødte min pande mod hendes pande, men stoppede ikke vores lille dans.

"Man må jo holde gløderne varme i bålet hele tiden, ikke?", svarede jeg stille og fugtede mine læber i et frækt smil, mens jeg så lige ind i hendes smukke blå øjne. Hun fnes og spændte i sekunder i hendes skuldre.

"Det er vidst ikke ligefrem gløder med dig skat, men åben flammende ild...", fnes hun. Hendes svar fik mig til at trække på smilebåndet.

"Det har du vel ikke noget imod, vel baby?", svarede jeg lavt og fugtede mine læber i et tændt smil. Blake så som fortabt på mig, ja nærmest med et drømmende blik.

"Nej...", stønnede hun nærmest sit svar ud og bed sig i underlæben. Jeg fugtede mine læber i et tændt smil.

"Tager jeg pusten fra dig elskede?", spurgte jeg stille og det gik først op for mig nu, at vi nu bare stod stille og stirrede hinanden dybt i øjnene. Blake bed sig med et tændt smil i underlæben og trak sig en tand tættere mine læber ved at skubbe blidt i min nakke med hendes højre arm.

"Altid...", hviskede hun. Jeg smilede lykkeligt i få sekunder, inden hun overfaldt mine læber...

~

  Lokation: Stuen, Blakes og Justins villa, Beverly Hills, Los Angeles, søndag d. 1 marts, 2015, kl. 09:17


"Vil jeg finde ud af i dag, om hvad den nøgle egentligt skal bruges til?", spurgte jeg nysgerrigt og tog endnu en tår af min anden kop kaffe, mens jeg så hen på Blake, der med det samme fnes med en hemmelighedsfuldt grimasse, uden så meget, som at se direkte på mig.

Jeg grinede lidt og satte min kaffekop på det lille sofabord, hvor rester af en lav pandekagestabel prydede midt på bordet og frugt, røreæg, bacon osv, var stuvet tomt fra de forskellige små tallerkener og skåle, som Blake og jeg havde hygget stille og roligt med til morgen.

Blake så hen på mig og fugtede sine læber med tungen pænt meget ude, så hendes smil så lumsk og drilsk ud. Hun sad bare og så med et drillende smil på mig, uden så meget som at svare. Hun lænede sig med siden i hendes lænestol, så hendes højre albue hvilede på armlænet.

"Hmm!", mumlede hun kort og med endnu et drillende og smørret smil, hvorefter hun lænede sig lidt frem mod det lille sofabord og greb ud efter kaffekanden for at hælde mere kaffe op i hendes lille hvide kaffekop. Ja, lige der, var Blake og jeg lidt forskellige. Jeg foretrak et stort krus, der var til at holde om, mens Blake for det meste gjorde brug af kaffekop og underkop. Hun drak da af krus til tider, men det var mest hvis hun skulle have te.

Jeg betragtede hende med et spørgende blik og smilede svagt mod hende, mens hun sad og så på mig, selv om hun sippede lidt til sin kaffe. Jeg grinte svagt et kort sekund og lænede mig frem mod bordet, blot for at nakke endnu en pandekage, som jeg bare rullede hurtigt og tog nogle hurtige bidder af.

"Du har.... Mmh... Ikke tænkt dig, at sige noget?", spurgte jeg gnaskende på min pandekage. Blake så grinende væk fra mig og så dog hurtigt på mig igen.

"Justin, dine manér?!", fnes Blake. Jeg så bare med et løftet øjenbryn og bed endnu et par bidder af min pandekage og tyggede lidt.

"Hvad?!", spurgte jeg lettere dumt, mens jeg stadig havde pandekage i munden. Blake grinede lidt.

"Altså, hvis mor så dig - Hun ville blive tosset!", grinede hun. Jeg så bare med et skævt smil og trak på skuldrende.

"Men hun er her ikke, og hun er vidst nok den sidste, der skulle have noget at sige eller gøre her - Btw, så har jeg fødselsdag, så må jeg gerne være lidt af en gris!", grinede jeg smørret. Blake så med et løftet øjenbryn hen på mig, mens hun tog endnu en lille tår af sin kaffe.

"Så længe du kun er en gris med maden!", fnes hun lidt i sin bemærkning og satte sin kaffekop tilbage på underkoppen på sofabordet. Jeg så med et undrende blik på hende.

"Hvordan skulle det forstås?!", udbrød jeg lettere køligt. Blake stoppede sit fnis og sukkede og rystede på hovedet.

"Bare glem det skat.", svarede hun roligt og rejste sig, for at lange ud efter de forskellige tomme skåle og tallerkener på bordet i en stabel.

"Blake!", udbrød jeg bestemt og fik hendes sekunder opmærksomhed, hvorefter hun så på stabelen igen og løftede det, for derefter at gå ud mod køkkenet med det. Hun så så dejlig yndefuld ud, som hun gik der med hendes sorte stiletter.

"Blake, jeg spurgte dig om noget?!", kaldte jeg nærmest efter hende, hvorefter jeg greb stabelen af pandekager og kaffekanden og rejste mig og begav mig efter hende ud mod køkkenet. Jeg kunne sekunder efter høre rumsteren af tallerkener ude fra køkkenet, til jeg nåede køkkenet og opdagede Blake stående med ryggen til mig ovre ved opvaskemaskinen, hvor hun stablede de forskellige beskidte ting ind.

"Blake, hvad mente du med den udtalelse fra før?", spurgte jeg roligt og satte kaffekanden og stabelen af pandekager fra mig på køkkenbordet et stykke til venstre for hende. Hun sukkede tungt, mens hun flygtigt skyllede en tallerken under den rindende vandhane, for derefter at stille den ned i den nederste kurv i opvaskemaskinen.

"Skat... Jeg har ikke lyst til at dagen skal blive ødelagt på grund af sådan en lille bagatel...", sukkede hun med blikket nede på opvaskekurven, som hun skubbede ind og lukkede lågen næsten i, hvorefter hun rettede sig op og så på mig. Jeg nikkede blot uden at smile. Hun havde vel til dels ret.

"Jo, du har ret baby... Kom her...", svarede jeg roligt og bredte mine arme frem mod hende, så hun trådte et halvt skridt frem mod mig og lagde sine arme om nakken på mig. Jeg smilede kærligt til hende og nussede hende blidt på lænden med mine tommelfingre.

"Det her er din dag skat, og hverken små bagateller eller andre skal have lov til at ødelægge den - forstået?", forklarede Blake med et bestemt smil til mig, mens hun så mig indgående i øjnene. Jeg nikkede med et skævt smil.

"Du har ret baby... Giv mig et kys...", svarede jeg roligt men lettere kommanderende. Hun fnes og tøvede heller ikke med at gøre, som jeg befalede. Jeg nåede dårligt nok at smage godt og grundigt på hendes dejlige læber og tunge, før hun afbrød det igen.

"Uh skat!", udbrød hun og lagde sine hænder fladt på min brystkasse.

"Vi skal videre i teksten nu - vi skal nemlig ud og køre en lille tur...", forklarede hun med et skævt og hemmelighedsfuldt smil, mens hun rodede lidt ved min åben skjorte. Jeg grinede lettere akavet.

"Skal det være lige nu?", spurgte jeg med et løftet øjenbryn. Blake nikkede med et fnis.

"Lige nu skat!", svarede hun med et fnis og trak sig væk fra mig. Jeg sukkede svagt og proppede mine hænder ned i mine bukselommer foran.

"Javel ja! Jeg smutter lige op på toilettet og børster tænder og lægger en dej!", svarede jeg med et drillende grin, så Blake daskede mig på skuldren, mens hun grinede.

"Du er da bare så lækker at høre på!", grinede hun sarkastisk. Jeg grinede smørret og fugtede mine læber.

"Sorry, jeg kunne ikke lade være! Be right back!", svarede jeg svagt grinende og gav hende et flygtigt kys på kinden og begav mig derefter hen mod døråbningen ud til hallen.

"Jeg rydder lige det sidste op imens!", trallede Blake ude fra køkkenet. Jeg grinede lidt og småløb op ad trappen.

"I orden baby!", råbte jeg grinende, mens jeg løb lidt hurtigere op ad trappen og med en spændt følelse i maven over, hvad Blake nu havde for?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...