Desirable # Michael Clifford

40501614
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2015
  • Opdateret: 3 mar. 2017
  • Status: Igang
Rigmandsdatteren Ellie flytter til Australien, og får sig noget af et chok da hun kommer til de nye omgivelser i Sydney. Alt er anderledes for den unge pige, og alligevel helt det samme. Hun møder den unge rebel, Michael Clifford, og sammen udvikler de en cliché kærlighedshistorie; venner som bliver forelsket i hinanden. Men selvom det ser lykkeligt ud, lurer problemerne lige under overfladen.

AA
aa

23. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII # Ellie

”Drenge, det har virkelig været hyggeligt, men jeg bliver nødt til, at tage hjem nu”. Tre par øjne blev hurtigt rettet mod mig. Is that so wrooong?

”Mener du det?”, Luke kiggede bedende på mig, en lile smule bebrejdende også. Ingen grund til det usynlige pres, Lukey.

”Jep. Jeg skal hjem og lave ingenting”, svarede jeg, og lavede min stemme rigtig glad, hvilket jo selvfølgelig var sarkastisk ment. Jeg ville alt andet end hjem lige nu, men min mor havde bedt mig om det, og hun var ikke en type man skulle diskutere den slags med.

”Hvorfor det?”, Ashton kørte en hånd igennem sit hår, og kiggede mærkeligt på mig; men han smilede stadig. Han var utrolig smilende. Det gjaldt faktisk for alle drengene; de var meget imødekommende.

”Det er sådan et spændende princip min kære moder har startet”, forklarede jeg kort, og vred mine hænder mod hinanden. Det gjorde jeg næsten altid, når jeg var nervøs og i centrum. Jeg rejste mig op. Kunne ligeså godt komme hjem inden det begyndte at blive mørkt.

”Jeg følger dig hjem”, Michael rejste sig op med det samme, som om det var noget han skulle. Han var så sød, men jeg kunne ikke lide at trænge mig på, på den måde.

”Nej Michael”, jeg lagde min hånd på hans bryst for, at stoppe ham. Han kiggede overraskende på mig, en lille smule såret.

”Bliv”, hviskede jeg, og kyssede ham på kinden. Så længe de andre var her, kunne jeg jo ikke kysse ham rigtigt. Eller, jeg kunne jo godt – men det ville jeg ikke.

”Jeg følger dig i hvert fald ud så”, mumlede han, og sendte mig et lille nervøst smil. Jeg gik først hen til Calum, som gav mig et kram.

”Vi ses”. Jeg nikkede til ham. Det gjorde vi helt sikkert, for Calum var et af de mest behagelige mennesker jeg nogensinde havde mødt.

Den næste var Luke, som selvfølgelig krammede mig godt ind til ham.

”Ses smukke”. Jeg havde faktisk ikke noget imod, at Luke kaldte mig smukke – så længe det bare var ham, der gjorde det, for jeg vidste hvad han mente og ikke mente. Okay Michael måtte også godt kalde mig det, men det var noget andet i mit hoved.

Jeg gik hen mod Ashton, og lagde mine arme om ham.

”Det var virkelig hyggeligt at møde dig”.

Han kiggede mig i øjnene, da vi trak os fra hinanden. Smilede, så hans smilehuller kom frem.

”Det var skønt at møde dig. Jeg håber vi ses”.

”Selvfølgelig”, svarede jeg og smilede til ham. Han virkede også utrolig behagelig – alt i alt, var det fire fantastiske drenge, som jeg virkelig gerne ville holde fast i.

Michael lagde sin hånd på min lænd, og førte mig ud ad Lukes værelse, og ud i entréen. Han virkede faktisk lidt mut efter jeg havde sagt, at jeg skulle hjem. Men det kunne jeg jo ikke gøre noget ved.

Jeg fik både sko og jakke på, før Michael reagerede på nogen måde.

”Ellie, kan vi ikke ses senere?”. Jeg stoppede med at lukke min jakke, for at kigge overrasket op på ham. Var han mut fordi han gerne ville være sammen med mig? Nurh, Clifford dog.

”Hvad tænker du på?”, jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn, og et kækt smil. Hvad havde han tænkt sig?

”Jeg vil bare gerne være sammen med dig”, han stod nu helt tæt på mig, og han lagde sine hænder på mine hofter, hvilket gjorde mig ude af stand til at holde fokus på det jeg skulle.

”Jeg kommer over til dig klokken ni?”, jeg kiggede spørgende på ham, selvom det mest lød som en konstatering.

Han nikkede hurtigt og insisterende. Jeg glædede mig allerede til, at træde ind ad døren tilhans hjem igen. Der var bare en helt speciel stemning i det hus. Der var så rart og jeg følte mig virkelig velkommen. Det gjorde jeg knapt nok i mit eget hjem.

Hans læber var let adskilte. Hans hænder kørte op på min lænd, og pressede mig blidt ind til ham. Han satte gang i det ustyrlige inde i mig, og gjorde mig ude af stand til at handle fornuftigt. Så jeg kyssede ham, selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg var noget af en kælling, men jeg nød at stå i hans arme. Jeg nød det alt for meget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...