The game is on

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2015
  • Status: Færdig
Et one shot omkring Sherlock og Watson på et gerningssted.
*Deltager i Kampen mellem Fandoms - Fandom: Sherlock*

12Likes
24Kommentarer
584Visninger

1. The game is on

Selv på en afstand af fem meter kunne jeg se, hvad min makker var i gang med. Måden hans brune øjne søgte hen over reolerne, og hvordan han nænsomt satte sine fødder på gulvtæppet for ikke at ødelægge gerningsstedet. Han havde fået færten af noget. Den ældre dame havde banket på vores hoveddør lidt i seks i morges. Hendes hænder rystede, og hun havde ikke nået at tage forklædet af, inden hun styrtede ud af huset.

”Stop!” Den lange, sorte jakke vendte sig rundt. Damen var netop begyndt at tage et skridt ind på gulvtæppet. ”Du ødelægger bevismaterialet med mel. Gå!” Han viftede med hænderne af hende, mens hans øjne allerede var i gang med at scanne den næste reol for spor. Hun trådte hurtigt tilbage. Hendes hænder rystede stadig, selvom det store ur for længst havde slået ti.

”Hvis der er noget I kunne tænke jer..?” Hun viftede lidt med armene, og huden dansede om hendes tynde skelet.

”Arbejdsro! For én gangs skyld!” Han var stoppet op foran lænestolen, hvor det egentlige problem sad. Hvis jeg kendte min makker ret, så ville det næste komme som noget af et chok for den ældre dame.

”En kop kaffe, tak,” sagde jeg med et lille smil. Hun smilede taknemmeligt til mig og forlod rummet. Jeg trådte hen til lænestolen, hvor min makker havde taget sine handsker af og forsigtigt berørte tøjet. ”Så… hvad har du fundet ud af?” Han lagde sig ned og studerede skoene på liget.

”Fantastisk,” mumlede han. ”Simpelthen fantastisk!” Jeg knyttede næven. Den store…

”Sherlock Holmes, hvis du ikke fortæller mig, hvad du har fundet ud af, så…” Han løftede ikke engang hovedet fra de brune lædersko.

”Watson, se detaljerne!” Han pegede op på liget. Jeg vidste af erfaring, at jeg aldrig ville finde ud af, hvilke detaljer han havde fundet, før han selv sagde dem til mig. Men alligevel bukkede jeg mig forover og kiggede ind i mandens blå øjne. Hans krop var blevet stiv, og han måtte derfor have været død i omkring otte til tolv timer. Han havde to blå mærker på halsen. Jeg blinkede og flyttede lidt i kraven på hans bluse. Der var flere mærker ned ad halsen. Fingerspidser. Omkring mundvigen var han også blå.

”Han er blevet kvalt,” sagde jeg og kiggede ned på Sherlock, der havde taget en af ligets sko af. Der havde dannet sig ligpletter på foden. Sherlock stoppede et øjeblik og snusede til skoen. Jeg rynkede næsen. Sherlock blinkede og så op på mig.

”Der er også gift i skoene.” Jeg tog skoen, som han rakte mig, og snusede til den. Jeg hostede og rakte ham skoen igen. Der var rigtig nok gift i skoene. Sherlock kiggede på mandens tøj. ”Ærmerne,” mumlede han. Jeg lod blikket glide ned til ærmerne. Jeg kunne ikke se, hvad det var, Sherlock henviste til. Sherlock så op på mig og himlede med øjnene. ”På nogle steder af jakken går stoffet en smule længere ind mod huden.” Han pegede tre steder ud for mig. Hvordan han havde fundet de steder bare ved at kigge, kunne jeg ikke regne ud.

”Fantastisk,” sagde jeg og stak hovedet tættere på et af stederne. En bestemt lugt nåede mig. Jeg snusede igen og kiggede hen på Sherlock, som kiggede afventende på mig. ”Blod.” Sherlock kiggede nærmere på stedet. Der var et lille hul i jakken alle de steder, hvor stoffet lå tæt op af huden.

”Stik fra et smalt våben.” Jeg så fra Sherlock til manden i lænestolen.

”Han må have været svær at dræbe.” Jeg smilede skeptisk.

”Eller også har morderen bare gerne villet være sikker på, at han var død.” Smilet forsvandt. Jeg trak mig tilbage til væggen, så Sherlock kunne arbejde. ”Det giver ikke mening.” Jeg så hen på døren, som var lukket halvt i.

”Hvad giver ikke mening?” Jeg lagde armene over kors og prøvede at snakke stille.

”Kun ét lig.” Jeg slikkede mine læber, som blev til en tynd streg.

”Kun?” Jeg gik et skridt tættere på. ”Det er for helvede en person, Sherlock! Og damen er ved at gå ud af sit gode skind.”

”Damen er lige meget. Hun er ikke en del af mordet.” Jeg snerpede munden sammen og trak vejret dybt ind.

”Mordet?” Sherlocks skuldre faldt. Damen kom gående ind i lokalet med en kop kaffe.

”Ja, selvfølgelig er det et mord. Det sagde du også lige før.” Damen udstødte en lyd og tabte kaffekoppen på gulvet. Sherlock kastede sit blik på kaffekoppen. Damen stod ubevægeligt et øjeblik, inden hun besvimede. Jeg skyndte mig hen og greb hende, inden hun ramte jorden. Sherlock rejste sig fra manden og bevægede sig rundt i stuen.

”Hvad er det så den fantastiske Sherlock Holmes ikke forstår?” Han stoppede op.

”Watson, smid damen!” Han hev hatten ned over hovedet. ”Du har vigtigere ting at lave nu end at danse med kvinder.” Han hev kraven op på sin jakke og smilede bredt. ”Vi skal fange en seriemorder!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...