Rejsen gennem det umulige

26111
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2015
  • Status: Igang
Historien om en pige der ikke er helt som alle andre...

AA
aa

1. Ankommelsen

Jeg sad endelig i flyet på vej til Canada, men hendes ord gav stadig tydeligt genlyd i mit hovede. Glem aldrig hvem du er. Jeg skulle besøge min bedstemor de næste to måneder, hun har en gård midt ude i ingenting, og mine forældre mente at landlivet ville være godt for mig. Der var bare lige det at min bedsteveninde var bange for jeg ville ændre mig, men en freak om mig hah, sådan en får du ikke bare lige lavet om på.

 

Jeg blev hentet i lufthavnen af min kusine Anne som stod med et fint lille skilt, hvorpå der stod skrevet: Melissa.. gården venter!

Jeg smilte og gik straks hen og gav hende et kram, vi to havde været helt uadskillelige da vi var små, og nu skulle vi ses igen, og så enda på Bedstemors gård, nu kunne det da ikke blive bedre. Vi snakkede og pjattede hele vejen ud til gården, og da vi nåede frem, havde bedste lavede nogle af sine helt fantastiske tærter, og hun var lige så glad og smilende som altid. Selvfølgelig var Anne den første inde ved bordet. Det var hun altid den lille madgris.

”Når piger jeg er så glad for at i vil komme og hjælpe mig her til sommer” sagde vores bedstemor med sin flinke lille stemmer, hvor mig og Anne i kor og med munden fuld af lækre tærter, fik sagt noget der mindede om, åh det er da ingen ting. Efter maden og en sludder om hvordan tingene fungere her ude i ingenting, gik jeg med Anne op for at finde os en soveplads, og vi valgte at dele et værelse oppe på loftet, med vindue ud til en meget smuk sø, omgivet af de smukkeste grønne træer. ”Jeg har virkelig glædet mig til det her” sagde jeg til Anne mens jeg pakkede mine ting ud.

”Det har jeg virkelig også”

”Det bliver den bedste sommer nogensinde”

”Lige præcis, og jeg har ladet mig høre at bedste venter hvalpe igen i år”

”Årh jeg håber sådan de kommer mens vi er her”

”Selvfølgelig gør de det, men vi må hellere se at komme i gang, vi er her jo ikke kun for at hygge”

”Du har ret, gå du bare ud så kommer jeg senere.”

Anne gik ud fra værelset, og jeg besluttede mig for at skifte tøj til et par stramme sorte bukser, og en mørk oversize t-shirt. Jeg tog mine gummistøvler på, og satte mit hår op i en lidt rodet knold, inden jeg gik ud i stalden. Da jeg kom der ud stod der en høj mørkhåret knægt og var ved at muge ud.

”Øhh undskyld…”

Han stoppede et kort øjeblikket arbejdet og vendte med et lille smil, sit blik mod mig.

”Hej, jeg er Benjamin, jeg hjælper lidt til engang imellem, men du må være mrs tainwings barnebarne”

”Øhh ja, hej Melissa, men ehh har du brug for hjælp?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...