The Spirit House

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jun. 2015
  • Opdateret: 28 jun. 2015
  • Status: Igang
I år 1856 flytter en mor, og hendes to døtre ud i et øde gammelt hus langt ude på landet. Emilie er 14 år og er hovedpersonen og hendes lillesøster, Sofia er 10 år. Moren hedder Lisa. De blev smidt ud af deres gamle landsby, da moren var sammen med en anden end faren. Men hvad de ikke ved er at de ikke er de eneste der bor i huset...

1Likes
0Kommentarer
644Visninger
AA

4. 3 KAP

Jeg sad udenforan vinduet og græd. Sofia var der inde. Og det var ikke hende selv der var gået der ind. Det var det der skræmte mig mest. Det er noget overnaturligt der har gjordt det, men hvorfor? Jeg havde lyst til at gå der ind men min hjerne sagde at det var bedst at lade vær. Men det var min lille søster, så jeg gjorde det. Jeg hoppede ind i kælderen igen og kiggede mig omkring. Det var meget mere uhyggeligt når man var der alene, end hvis man var der med nogle. Væggene var grå og var bygget med sten og det rum jeg stod i, var det lyseste rum i kælderen. Jeg gik hen mod døren og mit hjerte hamrende og min puls steg. Jeg stod i døråbningen i lidt tid, og kiggede hen mod vinduet. Lyset eller mørket? Men jeg valgte mørket, men kun fordi at min søster var der inde. Jeg gik hurtigt hen mod det rum hvor hun var blevet hevet hen. Jeg tog fat i håndtaget og prøvede at skubbe døren op, men jeg var låst. Jeg prøvede igen, bare hårdere men den gik stadig ikke op. Mærkeligt nok kunne jeg ikke høre Sofia, men hun måtte være der inde. Alle de andre rum var tomme. Jeg gik et skridt tilbage og sparkede på døren indtil at den gik op. Døren smækkede ind i væggen og det der ramte mig blik var et tomt rum. Jeg begyndte at græde og kiggede mug rundt. "Sofia!" Råbte jeg og snøftede. Min åndedrag blev hurtigt og tugt. Jeg kiggede i alle rummende. Da jeg gik ud på gangen igen smækkede den ene dør til en af rummende. Jeg fik et stort chok, og derefter smækkede en anden, også en anden, og jeg tænkte at det ikke bare var en vind. Jeg løb hen mod rummet med vinduet, jeg løb ned at gangen og løb hurtigt ind i rummet. Jeg hoppede hurtigt op i vindues kammen og hoppede ud på græsset. Jeg løb hen over græs planen og jeg græd. Og græd. Jeg følte det som om at jeg blev jagtet af en morder. Jeg løb hen til hoveddøren på huset og bankede hårdt på. "Mor!" Skreg jeg og dåren lukkede op. Det var mor, der lukkede op. "Hvad sker der?" Sagde mor og jeg gik ind. "Sofia blev taget mor! Sofia blev taget" sagde jeg og græd. Jeg gik over og satte mig i sofaen. "Hvad mener du?" Sagde mor og satte sig i stolen overfor mig. "Da vi var nede i kælderen låste døren så vi ikke kunne komme tilbage, så vi gik med af trappen og prøvede at komme ud af vinduet da Sofia blev taget" sagde jeg og snøftede. "Emile, det tror jeg ikke på. Hun har nok bare gemt sig." Sagde mor. Jeg sank en klump i halsen og jeg følte mig som verdens værste søster. "Væk. Hun var der ikke. Jeg tjekkede alle rummende" sagde jeg og kiggede ned. Jeg havde ikke lyst til øjen kontakt. "Jeg går ned og leder efter hende" sagde mor og gik over til kælder dåren. Den var ikke låst mere? "Nej mor!" Sagde jeg og rejste mig op. "Jo, Emilie!" Sagde mor vredt og gik ned af trappen. Nu sad jeg alene ovenpå. Men lige pludselig smækkede kælderdøren i...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...