Stalker

107722
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2015
  • Opdateret: 24 mar. 2017
  • Status: Igang
Hun hedder Sasha, hun har de underligste drømme om en fyr med de mest himmel blå øjne, han bliver ved med at sige at han en dag vil hente hende, men vil han nu også det? Læs mere og find ud af det i "Stalker"

AA
aa

8. Kapitel 8.

Jeg sad nede på gulvet og tudbrølede, Kelot holdt stadig et fast tag omkring min hånd. I al den tid jeg har været her, har jeg kæmpet for ikke at skulle lade ham se mine svage sider. han skræmmer mig. Kelot skræmmer mig. 

-Du har overhovedet ikke, på noget tidspunkt, givet mig fred og ro til at kunne vende mig til at være her. Du har ikke givet mig tid til at jeg kunne komme  mig over at jeg ikke kan se mine forældre mere!

Kelot kiggede ned på. 

-Så du vil have fred. DU vil have fred og ro!?  Ved du hvad? Du kan få alt den fred og ro som du har brug for! 

Da han sagde den sidste sætning, trillede tårene ned af hans kinder. Han vendte ryggen til mig, og gik ind på hans eget værelse.

Skal jeg være ærlig havde jeg en smule dårlig samvittighed, han gjorde jo bare alt det her fordi han elskede mig. Er det ikke bare en lille smule sødt? Var det mulig, kunne jeg rent faktisk være forelsket i ham? Min kidnapper? Hvad ville mine forældre ikke tænke, hvis jeg dog kom i kontakt med dem igen. 

Langsomt lod jeg det kolde vand løbe ned over min arm, det sved. Jeg tørrede min arm i håndklædet bagefter og gik hen til Kelots dør. Den var lukket, det var som om han rent faktisk havde givet mig den kolde skulder. Mine fingre fulgte årene i den gamle egetræs dør. 

Skulle man banke på, eller skulle man bare gå ind? Man kunne også tale med ham igennem døren. 

Jeg blev enig med migselv om at jeg bare skulle gå ind, Jeg trykkede dørhåndtaget ned og trådte ind i Kelots værelse for første gang. Godt nok har han aldrig sagt at jeg ikke måtte gå derind, men døren har altid været lukket og signaleret at derind skulle jeg ikke gå. MEN det gjorde jeg så nu.

Kelot lå i sin seng, og.. sov? Det var da godt nok hurtigt at han faldt i søvn. Jeg gik længere ind i hans værelse og kiggede rundt. Han havde en hel masse billeder på sit skrivebord. Var det mon hans familie? Hvorfor var han egentligt ikke sammen med dem? jeg gik hen til det ene billede og nær studerede det. 

-De er døde. I et trafik uheld, da jeg var 9. Siden har jeg levet herude. 

Jeg vendte mig hurtigt om i forskrækkelse og så Kelot sidde på hans seng. Så han sov ikke. Jeg stillede billedet på plads og satte mig ned ved siden af Kelot..... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...