Hvorfor døde hun?

Denne historie handler om en ung pige, hvis mor dør. Hun er ene barn og har kun sin far tilbage i verden. Inden hendes mor døde, levede de et kristent liv
men hun har egentlig aldrig rigtig troet på det der blev sagt. Men da hendes mor dør, bliver hendes verden vendt på hovedet. Alt bliver værre og livet føles så meningsløst. Indtil der starter en ny dreng i klassen..._________Men så hurtigt slap jeg ikke, Samuel tog min arm, og jeg så foruroliget på ham. ”Tak,” hviskede han, og så på mig, med sine uudgrundelige brune øjne. Jeg rev armen til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, og gik hastigt væk._______

0Likes
0Kommentarer
959Visninger
AA

14. Over en kop kakkao

”Hvad syntes du?” spurgte Samuel, hans øjne gled nysgerrigt over mit ansigt. Jeg trak på skulderne, og prøvede at se ligeglad ud. ”Kommer du også næste gang?” Smilede han. ”Det tror jeg,” mumlede jeg og så ned på vejen. De andre var taget hjem, og jeg stod nu alene sammen med Samuel på dørtærsklen. ”Det bliver hjemme ved Katja næste gang.” sagde han. ”Hvor er det?” spurgte jeg. ”Hun bor lidt længere ude på landet, hendes forældre kommer og henter os,” sagde han og så op på solen, der var begyndt at synke. Jeg nikkede langsomt, ”det betyder at jeg skal i kirke igen,” sagde jeg skeptisk. ”Ikke hvis du ikke vil,” sagde han.

     Jeg fandt min mobil frem og så på klokken, ”Halv fem? Jeg skal vidst til at hjem…” sagde jeg. ”Okay farvel,” sagde Samuel.

”Hej…” sagde jeg og gik ned på vejen.

     Jeg følte mig totalt pinlig, men jeg var også forundret over de mange fremmede indtryk, jeg havde fået de sidste par timer.

 

”Hvordan gik det?” spurgte far. Jeg hang min jakke op på en knag. ”Det gik fint,” sagde jeg og trak på skulderne. ”Sæt dig ind i stuen, du trænger vist til en kop varm kakao,” smilede han. ”Far, jeg skal nok gøre det,” sagde jeg og gik ind i køkkenet, ”Siden hvornår er du begyndt at bytte om på rollerne?” sagde han og fulgte med mig ind. ”Siden du begyndte at blive et gammelt skrog,” smilede jeg tilbage. Han grinede let, ”du minder sådan om din mor…” sukkede han og så frem for sig. Jeg sukkede, fandt to krus frem og fyldte vand ned i. Jeg satte dem i mikrobølgeovnen, og lod dem stå i 3 minutter. ”Skal vi ikke også have boller, nu vi er i gang?” spurgte far. ”Nej, jeg har allerede fået boller…” sagde jeg tøvende. ”Okay,” sagde han og trak på skulderne.

 

Da kakaoen stod foran os, sad vi inde i stuen. Far lænede sig frem og så på mig, jeg lænede mig tilbage og så ham ind i øjnene. ”Hvordan gik det, vil du fortælle mig det?” spurgte han. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over at holde så meget skjult for ham. Jeg plejede ikke at holde så meget hemmeligt. Jeg så ned i min kakao, og tog forsigtigt om den. Jeg gyste da jeg mærkede, varmen fra kruset, der bredte sig til mine kolde hænder.

     ”Det gik rigtig godt far… men det jeg lavede i byen,” jeg tøvede og samlede mod til mig. ”Jeg var ude med Samuels venner, de har en klub her om søndagen, Samuel inviterede mig med, jeg vil gerne gå i deres klub,” sagde jeg hurtigt, og fangede hans blik. Han blinkede overrasket, men så også bekymret ud. ”Okay… men hvem er denne Samuel?” spurgte han, jeg kunne ikke finde ud af, om han havde fået en bekymret undertone. ”Han er den nye dreng i klassen, han er…” jeg skulle lige til at sige sød, men jeg nåede lige at bremse mig selv. Det sidste jeg havde brug for var en overbeskyttende far, der gav mig gode råd…

     ”Var det ikke ham, der løb efter dig for nogle dage siden?” spurgte han bekymret. Jeg stønnede lydløst. ”Jo…” mumlede jeg og tog en lille nip af min kakao. Han rynkede bekymret øjenbrynene. ”Far han er altså helt fin, han ville bare hjælpe mig dengang…” sagde jeg og rødmede ufrivilligt.. Han så undrende på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...