Hvorfor døde hun?

Denne historie handler om en ung pige, hvis mor dør. Hun er ene barn og har kun sin far tilbage i verden. Inden hendes mor døde, levede de et kristent liv
men hun har egentlig aldrig rigtig troet på det der blev sagt. Men da hendes mor dør, bliver hendes verden vendt på hovedet. Alt bliver værre og livet føles så meningsløst. Indtil der starter en ny dreng i klassen..._________Men så hurtigt slap jeg ikke, Samuel tog min arm, og jeg så foruroliget på ham. ”Tak,” hviskede han, og så på mig, med sine uudgrundelige brune øjne. Jeg rev armen til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, og gik hastigt væk._______

0Likes
0Kommentarer
954Visninger
AA

12. Kirke

 Jeg stod med begge ben plantet på gruset. Folk gik forbi, mens de så på mig og smilede. Jeg stod og følte mig totalt til grin. Mine håndflader var fugtige; jeg havde ikke været i kirke siden mor døde. Og det var ikke særlige positive minder. Jeg havde vel skabt mig et negativt syn på kirken.

     Samuel vendte sig rundt og smilede sit smil, der får hans øjne til at stråle. Jeg rødmede, for jeg ved ikke hvilken gang. Han stoppede og rakte hånden ud mod mig. Jeg rystede på hovedet og gik ind i den høje kirkebygning. Vi gik ind. Der var gamle malerier og en hyggelig belysning. Samuel søgte ind bag ved. Alle de mennesker tog vejret fra mig. Jeg havde sagt til far, at jeg gik i byen, denne søndag. Han var blevet meget forbavset. Men underligt nok spurgte han ikke nærmere ind til det.

 

Nu gik jeg så her, sammen med Samuel inde imellem en masse mennesker. Jeg havde været i kirke da mor var i live, jeg kendte egentlig mange af ansigterne.

 

Vi var ved at nå ned bagerst i kirken. Jeg så nogle unge der sad og snakkede. Der var noget afslappet over deres væremåde; nogle af dem sad med en salmebog i skødet.

     Da de fik øje på mig og Samuel, forstummede deres snak. Jeg ønskede, at jorden kunne sluge mig råt. Jeg håbede ikke, at de kunne høre mit hjerte, der satte tempoet op. En smilende rødhåret pige rykkede sig til siden. Samuel satte sig og så smilende på mig. Jeg satte mig langsomt ned. ”Velkommen,” sagde en høj dreng, der sad foran. Han stak sin store hånd frem imod mig. ”Hej…,” mumlede jeg og tog hans hånd.

      Hans hånd var hård, men også utrolig varm. Hans grønne øjne mødte mine, jeg kom til at smile en lille smule. ”Det må være dig der hedder Katrin,” sagde han venligt, jeg nikkede. ”Hej, jeg hedder Peter,” sagde han, og skar en smilende grimasse. Jeg kastede et blik rundt. Udover Peter og den rødhårede pige, var der også en dreng med kraftige brune krøller, og en pige med kort tjavset brunt hår. Hun så forsigtigt på mig. Jeg gav hende et lille smil. Hun nikkede genert tilbage.

 

Jeg hilste på de andre, den rødhårede pige hed Rosie, drengen med krøllerne hed Anders, og hende der havde brunt hår hed Katja. Det rørte mig, at de alle var så venlige.

     Gudstjenesten begyndte. Samuel blev alvorlig og kikkede op. De andre rettede også deres opmærksomhed op mod prædikestolen. Jeg blev igen forbavset over deres adfærd. I skolen var det kun nørderne, der gad at høre efter, det var anderledes her. Jeg huskede kirken som et sted, hvor man var lukket inde og skulle høre på lange tomme taler. Men det her… de var så ivrige. Samuel sad med et mærkeligt lys i øjnene. Jeg rynkede panden, og så vendte jeg også min opmærksomhed mod præsten.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...