where i belong

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2015
  • Opdateret: 14 jun. 2015
  • Status: Færdig
Da Mai beslutter sig for at besøge sin far efter 5 år får hun en uventet "ven" på vejen derhen. Men da der udvikler sig drama imellem Mai og hendes far, skal hun vælge om hun vil blive ved hendes "ven" og hendes far eller om hun vil flytte tilbage til sin mor.

2Likes
0Kommentarer
958Visninger
AA

4. for meget formelt

Jeg bankede på min fars dør. Normalt ville jeg bare gå direkte ind uden at banke på hvis det var min familie... Det var bare anerledes her...

Jeg var SÅ nervøs!

Jeg strammede grebet om....

Nu gik det op for mig... Jeg kendte ikke engang hans navn...

Døren åbnede og ud kom en mand med mørkebrunt karseklippet hår og sort jakkesæt.

Det var først nu jeg indså hvor stort huset var.

Jeg åbnede munden af forskrækkelse.

"Far?!" Sagde jeg og kastede mig i armene på ham.

Han stramme grebet om mig og kyssede min pande.

"Hej Mai!" Sagde han og gav slip på mig.

Han betragtede mig lidt men så vendte han blikket mod....

Ja... Jeg vidste jo stadig ikke hvad han hed!

"Hvem er det?" Sagde min far skeptisk.

Jeg skulle til at svare... Men hvad skulle jeg svare?

"Kristian" svarede han...

Okay... Så han hed Kristian! Så fik jeg det på plads!

"Hej Kristian..." Sagde min far.

En akavet stemning rejste sig.

"Jeg må vist også hellere komme hjem!" Sagde Kristian og kom tættere på mig for at kysse mig på kinden.

"Kastanje Toft 78" hviskede han og gav mig et lille kys på kinden.

Jeg smilte til ham og gav et lille nik.

Min far gjorde tegn til at jeg skulle gå ind og rykkede sig så til siden for at jeg kunne komme ind

I loftet hang der lysekroner med krystaller.

Huset var meget "formelt" at se på!

"Vil du se dit værelse" spurgte han og smilte

Jeg vendte mig om og nikkede.

Han førte mig ovenpå.

En hvid dør stod på klem.

Jeg gik ind af den.

Et stort værelse med en dobbeltseng, stort tæppe og de der krystal lysekroner i loftet.

Der var billeder af gamle skibe hængende på væggene.

Værelset var virkelig stort.

"Wow!" Sagde jeg og stod bare med åben mund

"Kan du lide det?" Spurgte han

Jeg nikkede.

Men jeg løg! Jeg havde aldrig være til sådan den store klassiske stil.

Han gik ud af værelset og et bare minutter kom han op med mine to kufferter.

Jeg havde fuldstændig glemt dem!

Han satte dem op ad sengen.

"Hvem var den dreng?" Spurgte han.

"En fyr jeg mødte i metroen på vej herhen..." Sagde jeg.

Han nikkede.

Der var meget akavet stilhed.

Vi havde stort set intet at tale om!

Måske skulle vi bare igang...

"Er det okay hvis jeg går ud og kigger lidt på byen?" Spurgte jeg.

"Ja klart! Du skal bare være hjemme før klokken ni!" Sagde han.

Jeg nikkede og smuttede ned på gaden.

"Kastanje Toft 78..." Sagde jeg til mig selv.

Jeg tog min mobil frem og søgte på adressen.

Det var ikke så langt væk!

Jeg havde endelig fundet frem til hans dør...

Jeg bankede stille på og ventede til døren blev åbnet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...