🏃🏽


1Likes
0Kommentarer
348Visninger
AA

1. 🏃🏽

jeg løb så hurtigt jeg kunne, men alligevel var jeg ikke hurtig nok. Jeg lå bagerst, på en 8 plads, alle var mindst 100 km foran mig. Eller sådan føltes det i hvert fald. De var måske 50 m foran. Jeg spurtede, men alligevel løb de hurtigere. Jeg nærmede mig målstregen, alle andre var allerede i mål. De føltes som om, alle bare stirede, og at alle dem der var noget i mål, stod og grinte af mig, men jeg mistede ikke modet, jeg løb videre. Og endelig 10 sekunder senere var jeg i mål. Det blev råbt op hvor lang tid det havde taget en, mit navn kom først. Ud ad højtalerne kom der en stemme sige: " Amenia, 1 min og 10 sekunder", jeg tænkte bare nej nej nej, det var virkelig lort, og det værste var at, min far sad på forreste række. Han kiggede surt på mig, som om jeg havde gjordt galt. Jeg havde jo bare løbet lidtf or langsomt. Min mor derimod hun havde det smil, der sagde, "det er okay, kom igen, jeg tror på dig". Men min far og jeg havde et kæmpe skænderig på vej hjem. Min mor sagde ikke noget, hun var helt stille, men min far sagde at jeg løb lige så langsomt som en 12 årig, selvom jeg faktisk var 18. Han sagde også at det simpelhen var for dårligt, og at jeg kunne have gjordt det bedre hvis jeg gad, han sagde også jeg ikke kunne komme med til OL hvis jeg løb så langsomt, men der gik min grænse, for min største drøm var at komme til OL, jeg begyndte at råbe op i bilen. Min mor prøvede stille og roligt at sige jeg skulle slappe af, men nej jeg gad ikke, jeg blev ved. Min far snakkede ikke til mig resten af dagen, og jeg snakkede ikke til ham, min mor syntes det var ret irriterende, at hun skulle kominikere mellem os, men det eneste hun skulle kominikere mellem os var et undskyld fra mig, men intet fra min far. Jeg skrev til min bedsteveninde Clara, og hun skrev bare det helt rigtige tilbage.

Sms samtale:

Mig: Min far er sø irriterende, han siger at jeg er mega dårlig til at løbe, og at jeg aldrig kommer med til OL, og det var bare fordi jeg kom på sidste pladsen til mit løb!!!

hun svarede hurtigt, som hun altid gør.

Clara: Ej hvor er han ond, forstår dig så godt, og jeg lover dig du kommer med til OL

Mig: Tak, det tror jeg også, vil træne så meget imorgen og i den her uge

Clara: Ej vil du ikke komme hjem til mig nu så kan vi bare snakke og sådan

Mig: okay er der om en time

Jeg skyndte mig at pakke og tage ordenligt tøj på, for keg havde joggingtøj på. Min mor råbte at der var mad, og det var heldigt for så kunne jeg lige nå at spise. Men det var kål og påretærte, så jeg gad ikke spise det. Lige inden jeg gik ud ad døren råbte min mor: "Hvor skam du hen?", lige før døren smækkede råbte jeg tilbage: "over til Clara".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...