something deep

Chloes bedste ven har lige begået selvmord. Hvordan er dagen efter den store nyhed?

0Likes
0Kommentarer
167Visninger

1. hele historien

Alle siger; vær venlig mod andre og dig selv. Mod andre, ja, du ved aldrig hvornår de har brug for lidt ekstra venlighed. Mod dig selv, det er det vi har de andre for.

 

Jeg kan tydeligt huske min tanke da jeg blev fortalt Hailey havde begået selvmord.

Min første tanke: hvad?!!!

Min anden tanke: hvad?!!!

Min tredje: hun er heldig.

 

Dagen efter den store nyhed kom ud, holdt skolen en mindehøjtidelighed. Der hvor alle hendes venner græder, og resten siger de ville ønske de havde kendt hende bedre. Jeg pjækkede efter 10 minutter, siden alle var begyndt at stirre.  Jeg var Haileys bedste ven, men stadig.

 

Jeg indrømmer jeg selv har gået med selvmordstanker, måske endda planer, mest fordi jeg lider af depression. Ikke fordi jeg tror jeg nogensinde kunne gennemføre det,  men det er en tanke der tit popper op. Det er også rart at vide der er en mulighed, hvis livet er lidt hårdt. Det har været ekstra hårdt efter nyheden. Jeg er så sur på Hailey, hun efterlod mig her, i live, uden hende

 

På vejen til mit gemmested møder jeg en af mine “venner”. Venner er lidt overdrevet, mere de eneste personer der gider at snakke til mig. Det er Emma. hun kommer op og stirrer på mig, ingen af os taler, da hun vælter ind i mine arme, og græder meget dramatisk. Da hun er færdig, kigger hun langsomt op med hendes grønne øjne. De første ord hun siger er meget rystende: Har, har du hørt nyheden? Selvfølgelig, svarer jeg, alle har hørt det. Nå okay lille frøken. jeg ved alting. Svarer hun med en sarkasme, der er ment til at gøre ondt. Hvad nu hvis der var nogle der ikke havde hørt det. Du tænker kun på dig selv, eller vil du nu også begå selvmord, taber. Siger hun ud af det blå. Sådan er hun altid, mobber mig mere end at være min ven.

Siden det altid har været sådan, ignorere jeg inde og går videre.

 

Sagde jeg venner, Jeg mente dæmoner. De er de eneste der snakker til mig, men de mobber mig så til gengæld også. De er en stor skyld i min depression. Hailey var den eneste der faktisk kunne lide mig, så hvad er pointen i livet nu?

 

Jeg føler mig mere ensom end nogensinde. Det er alt sammen Haileys skyld. Eller måske min egen.

Hvis jeg vidste hvordan Hailey havde det, ville jeg straks hjælpe hende. Men nu har hun forladt mig, helt alene i den her skide verden.

 

Jeg har haft en plan om, hvis Hailey nogensinde skulle forsvinde ud af mit liv, vil jeg gøre det samme.

 

Da jeg kommer op til mit gemmested, er der allerede en person. Oliver. Jeg har kendt ham siden jeg var lille, men efter han begyndte at være sammen med de andre “dæmoner” er han selv blevet en. Da jeg kommer ind ser han op, hans smil bliver til skuffelse. Selvmords pigens bedste ven! råber han op. Dejligt du kunne komme, deres højhed. Hvorfor kalder du mig det? spørger jeg. Fordi du er selveste bedstevennen af den døde pige. Jeg håber lidt at du måske også går hen og dør, så vi kan få alt den opmærksomhed du har. Det var da noget forfærdeligt at sige! svarer jeg chokeret. Nå men så burde du ikke have kommet her, siden jeg ikke kan lide dig. Jeg kigger over til ham for at finde ud af om han joker, men han ser rimelig seriøs ud. Hvorfor kan du ikke lide mig? spørger jeg. Jeg har aldrig rigtig kunnet lide dig, men nu hvor Hailey ikke er her til at forsvare dig, kan jeg sige lige hvad jeg har lyst til. Jeg havde forventet mere af Oliver, men man skal altid forvente det værste og håbe på det bedste, noget som jeg altid glemmer.

 

Jeg har fået nok af ham og går hurtigt ud. Hvad bilder han sig ind. Det kom ud af det blå. På vej hjem, kommer der lidt tårer frem. Hvorfor kunne Hailey ikke også bare havde ladet vær med at begå selvmord?!

 

Der er ingen hjemme heldigvis. Det ville have stoppet mig hvis der var.

Jeg har tidligere skrevet et brev, så jeg finder det frem og lægger det på sengen. Det bliver lidt vådt af mine tårer, men jeg er ligeglad. Jeg ryster voldsomt, og græder meget, så det er svært at finde tingene frem. Det skal se perfekt ud. Jeg fylder badekarret op og hopper ned i, med et pilleglas i hånden. Min far har rygsmerter så vi har en masse piller til ham.


Jeg tager en håndfuld ud og stirrer længe på dem. Så fylder jeg min mund, og sluger. Jeg har læst at det tager lidt tid, så jeg begynder at synge. I mine tårer og rysten får jeg en lille stemme frem. Jeg kan mærke pillerne begynder at virke, og det sortner for mig. Jeg lader sangen tage mig væk, til jeg helt forsvinder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...