Ready to run

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2015
  • Opdateret: 21 jun. 2015
  • Status: Igang
Min verden vendte sig 180 grader på en aften. Nu er jeg fanget, men jeg er klar til at løbe.
Dette er historien om Melody Charlie Rhodes som 19 år gammel udlever hendes værste mareridt, samt hendes største eventyr.

Before you can see the light you have to deal with the darkness. Are you ready to run?

//Kan være barsk for sarte sjæle///

68Likes
55Kommentarer
17159Visninger
AA

2. Restaurantenn på hjørnet

 

"Hvad kunne du tænke dig, at bestille sir'?" Jeg spurgte manden som sad i et fint Hugo boss jakkesæt. Det har været en lang dag, det er længe siden vi har haft så mange kunder. Jeg er udmattet men jeg må holde det gode humør oppe for kunderne, det er trods alt det jeg bliver betalt for. Lønnen kunne dog være bedre, jeg har kun lige knapt råd til at betale halvdelen af huslejen som jeg deler med min veninde Cathrine. 
"Øhm? Jeg sagde en mediumstegt steak med kartofler og brun sovs" Sagde manden frustreret og vækkede mig fra mine tanker. 
"Undskyld sir' Lang dag.." Beklagede jeg, men han så ud til at være ligeglad. 
"Din bestilling vil være klar om ca. 20 minutter" Informeret jeg, mens jeg skrev hans bestilling ned. 

Jeg har endelig fået fri, og siger pænt farvel til min medarbejder Jack. Han er virkelig en skøn fyr, han er lidt ligesom den bror jeg aldrig fik. Bortset fra at jeg har en bror, men han opføre sig bare ikke som en. Han er to år ældre end mig, hvilket vil sige at han er 21. Jeg har ikke set eller snakket med ham i flere år. Hvem ved hvad han går og laver. Min mor er bange for at han har fulgt min fars fodspor. Min far var med i et slags "gang" hvis man kan sige det sådan. Jeg har aldrig vidst hvad de lavede eller handlede med, men farligt og vigtigt for ham var det dog. Det er også derfor at han mistede livet på det for 3 år siden. Han var blevet skudt, ingen ved hvem eller hvorfor. Min uvidenhed jagter mig stadig i mine mareridt. Hans død tog dog ikke så hårdt på mig som forventet, han var næsten aldrig hjemme. Men mareridtsene har jeg ikke sluppet for. De jagter mig næsten hver nat, og jeg vågner altid op med sved på panden.

Jeg ryster på hovedt for at tænke på noget andet, mens jeg forlader restauranten. Michael charlie rhodes er død, men han lever stadig i mine drømme. Og lige meget hvor mange gange jeg fortælle mig selv at han er død, og at han har det godt oppe i himlen. Hjemsøger han stadig mine drømme.

Selvom jeg ikke snakker med min bror, håber jeg for alt i verden at han ikke er i samme buisness som far, jeg ved ikke om mor ville kunne bære at ligge flere blomster på en 'Charlie Rhodes' familie medlem. 

Min mor (Karen Charlie Rhodes) bor alene uden for London, hun har det godt, men er ensom. Jeg prøver at besøge hende ofte, men med arbejde og studie er der ikke særlig meget tid. 

Jeg går igennem Londons kolde gader, og finder vej til min lille lejlighed midt centrum. Jeg fryser, så jeg trækker min hætte langt over mit halv blonde hår. Det er ved at være mørkt, men Londons mange lys holder byen vågen. Der er ikke langt før jeg er hjemme. Jeg har allerede passeret "The blue lagoon" Som er en milkshake butik, ikke så langt fra hvor jeg bor. Jeg plejer altid at bestille en "Strawberry power buff" Som er min ynglings milkshake, den gør altid de kolde mandage en lille tand bedre. 
Jeg bliver pludselig revet ud af mine tanker, da jeg fornemmer nogen ved siden af mig. Jeg vender hovedet en anelse, men der var ingen at se. Jeg går videre, men fornemmer en skygge bag mig, jeg begynder at blive en smule bange. Måske fordi det er mørkt, normalt ville jeg ikke være bange, men i dette tilfælde, fik skyggen mit hjerte til at hamre som syv vilde heste. 
Jeg begyndte at gå hurtigere, og efter lidt tid kunne jeg også høre skridt bag mig. Det her er klamt. Okay Melody, nu vender du dig bare om og kigger. Jeg bliver enig med mig selv og vender mig om i et ryk. 
Jeg får et kæmpe chok, da jeg pludselig står foran muskuløs figur med tattoos hele vejen ned af den ene arm, og halv på den anden. Jeg kigger op og møder et par brune hårde øjne. Han stirre på mig, med rynket pande. Har jeg mon noget i ansigtet? 
"Øhm?" Stammer jeg, for at bryde stilheden. Men han siger ingen ting, han kigger bare alvorligt ned på mig. 
"Kan jeg hjælpe med noget?" Spørg jeg så, en smule nervøst. Og efter hvad der føles som timer, svare han endelig. 
"Melody Rhodes?" Spørg han med en smule hæs stemme. Hvordan vidste han mit navn? Jeg har aldrig set fyren før. 
"Hvordan kender du mit navn?" Spørg jeg forvirret og rynker panden ligesom ham. Men han svare mig ikke, han holder bare sit poker face, og efter et par sekunder, siger han stille "God aften" Også er han væk. 

Det er nok noget af det mærkeligste og uhyggeligste jeg længe har oplevet. Jeg er helt lammet og kan ikke rigtig bevæge mig, selvom det så stille begynder at regne. Jeg står tilbage med en tom følelse i kroppen og massere af spørgsmål i hoved. Hvem var han? Hvad ville han? Hvor kendte han mit navn fra? 
Spørgsmålene bliver nok aldrig besvaret og efter lidt tid, giver jeg mig endelig til at gå hjem af. Cathrine flipper sikkert når hun høre hvad jeg har at fortælle. 

Hvis bare jeg havde vidst, at den aften ændrede mit liv for altid. Men fandt jeg selvfølgelig først ud af senere. 

 

__________________________________

Så er første kapitel ude. Håber i vil følge med, og vil skrive en lille kommentar, hvis i har nogle spørgsmål eller vil give noget ris eller ros :) 

Lover at historien vil blive spændende og drama fyldt :) 


 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...