Ready to run

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2015
  • Opdateret: 21 jun. 2015
  • Status: Igang
Min verden vendte sig 180 grader på en aften. Nu er jeg fanget, men jeg er klar til at løbe.
Dette er historien om Melody Charlie Rhodes som 19 år gammel udlever hendes værste mareridt, samt hendes største eventyr.

Before you can see the light you have to deal with the darkness. Are you ready to run?

//Kan være barsk for sarte sjæle///

68Likes
55Kommentarer
17175Visninger
AA

3. Ham med de brune øjne

 

 

"Var han lækker?" Spørg Cathrine med et skævt smil, mens hun leder efter flere af hendes ynglings vingummier fra slikposen vi delte. Jeg har netop lige fortalt om min skræmmende oplevelse, og det eneste hun tænker på er om han var lækker. Typisk Cathrine. Cathrine er den typiske teenage pige, det eneste hun tænker på er fester, drenge, tøj og make-up. Så havde jeg forventet. 

Jeg rollede bare med øjnene over hendes svar. 
"Så han var' lækker?" spørger hun endu mere spændt. Hvilket bare for mig til at grine en smule. 
"Jeg lagde ikke rigtig mærke til andet end hans mange tattoos og hans brune øjne" Sagde jeg og tog slikposen ud af hendes hånd. 
"Og han sagde ikke hvad han hed?" Spurgte hun desperat. 
"Nej... det har jeg jo sagt. Men han kunne mit, det er uhyggeligt, kan du slet ikke følge mig?" Spurgte jeg og fyldte min mund med slik i frustration. 
"Slaap af Mel, Han har sikkert bare set dit navn på dit navneskilt i restauranten. Lad nu hver med at overtænke alt..." sagde hun, men jeg rystede bare på hoved. Han havde bestemt ikke været inde på min restaurant, det er slet ikke sted for typen som ham. Det er en meget fin restaurant, der kommer bestemt ikke nogle ældre teenager med tattoos der. 
"Så må vi vel bare kalde ham 'Ham med de brune øjne" Sagde hun lagde sig til rette i sofaen over for fjernsyntes. 
"Pretty little liars, starter nu" Siger hun, og tændte tv'et. Som om vores tideligere samtale aldrig havde været til. Men hun har nok ret, jeg overtænker meget. Måske skulle jeg bare glemme det, og komme videre. 
"Jeg tror egentlig bare jeg smutter i seng, det har været en travl dag" Siger jeg og smiler til hende. 
"Kedelige dig... Godnat søde" Siger hun og lavede en lille kysse mund.  


Jeg er fanget, mine hænder og båndet og jeg har noget for munden. Jeg prøver at skrige om hjælp, panikken pumper sig op af min hals og udvikler sig til et sagte hulk. Jeg kan intet se, jeg er i et mørkt og koldt rum. Pludselig åbnes en dør og lyset blænder mig. Det hele er hvidt i nogle sekunder, og alt bliver stille. I lyset træder en skygge frem, og jeg er lige ved besvime. tårerende sitre ned af mine kinder, og blodet i min pande gør det hellere ikke bedre. Skyggen kommer tættere og jeg kan nu tyde at det er en fuld voksen mand. Jeg skriger, jeg skriger højere end nogensinde. Skyggen kommer tættere og tættere. Men så ser jeg hvem det er, det er min far. Han ser bange ud. Hvorfor gør han det? Jeg bliver en smule lettede, min far ville aldrig gøre mig noget, men mine omgivelser, gør mig stadig rædselsslagen. 
"Du i min skæbne vil blive" Siger han kontant. Hvad mener han? Jeg i hans skæbne vil blive? Han gør mig bange, og jeg begynder at svede. 
"Du skal være klar" Siger han bagefter. Klar? Klar til hvad? Det er som om han læser mine tanker. 
"Klar til at løbe" siger han og kigger mig dybt i øjnene. Og i samme sekund lyder et stort BANG, og han falder til jorden med blod ud af maven. 

 

Jeg vågner med et sæt, svedet fra min pande pumper ned af min pande. Min vejrtrækning er sindsyg, som hvis jeg lige har løbet 10 kilometer. 
"Er du okay?" Høre jeg Cathrine hviske ved min side. Jeg kigger ned på hende og smiler blidt. Hvordan kommer jeg nogensinde til at kunne sove alene. Hvornår stopper de her mareridt. 
"Ja, bare lig dig til at sove igen" Hvisker jeg tilbage. Og hun nikker træt og ligger sig til at sove.
Der går nogle minutter før jeg er i normal standard og kan ligge mig til at sove igen. 

 --

Klokken er 10:55, jeg er næsten fremme ved restauranten, med min milkshake i hånden. Jeg har idag valgt at tage min vagt om dagen i stedet for om aftnen. Da jeg har planer om at tage i byen med Cathrine og nogle andre venner. 
Jeg træder ind i restauranten som næsten er tom, der plejer ikke at være særligt mange kunder på denne tid af dagen. 
"Hej Mel" Høre jeg Jack velkomme mig bag disken. 
"Hejsa" 
"De der bukser du kiggede på forleden er altså sat ned, der er halv pris" Informere han mig. Han er så venlig. Jack og jeg var forleden ude og lede efter et par nye bukser, og da jeg endelig fandt nogle fede, kostede de mere end en hel måneds løn. 
"Haha tak for informationen, men tror jeg sprænger over, jeg skal i byen i aften, det kommer nok også til at være dyrt" Svaret jeg mens jeg krammede ham hej. 
"Når okay, jeg kan nu også meget bedre lide dig i kjole eller nederdel" sagde han og smilte. Jeg rødmer en smule og ryster på hoved. 

Klokken er nu 14:00 og der er rimelig fyldt i restauranten. Min sektion er næsten helt fyldt op, mens jacks er helt fyldt op. Vi har travlt. Jeg er i gang med at fylde drikkevare op til bord nr. 13, da jeg pludselig høre en stemme overfor mig.
"Hey" Jeg kigger op, og bag disken står han. Ham fra igår. Jeg bliver en smule nervøs og prøver at ignorere ham, ved at fylde resten af glassende op. 
"Undskyld jeg ikke introdukseret mig selv igår, jeg var lidt omtåget" Siger han, og lyder meget mere venlig end igår. Men jeg tør dog ikke helt at kigge på ham. Og svare bare lavt mens jeg fylder glassende. 
"Det okay" Mumler jeg. 
"Du kan godt kigge på mig, du ved" Siger han. Jeg tager mig sammen og kigger op i hans brune øjne.
"Jeg har ret travlt" Siger jeg hurtigt, og bære min bakke med glas op, og går ud fra disken hen mod bord nr. 13. Jeg kan ikke lade hver med at ligger mærke til hans blik, som konstant følger mig. 
Jeg vender tilbage til disken. 
"Hvor kender du mit navn fra?" Spørger jeg modigt, jeg vil have svar. Han smiler bare skævt og griner lidt. 
"Det står på dit navne skilt babe" Siger han, og får mig til at rødme. Tag dig sammen Mel. 
"Det er først gang du er her, du kan umuligt vide det fra mit navne skilt" Siger jeg modigt og løfter øjenbrynene. Men min selvsikkerhed bliver hurtigt sunket, da han bare smiler og fjoget. 
"Det er skam ikke første gang jeg er her" Siger han overbevisende. 
"Når men, jeg har travlt, så med mindre du vil bestille noget, så må du lade hver med at forstyrre mig" siger jeg og vender mig om klar til at gå ud i køknet. 
"vent, jeg vil gerne bestille noget" Siger han, inden jeg når væk. Jeg ruller med øjnene og vender med om. 
"Hvad skulle det være?" Spørger jeg og sukker. 
"En date i aften" Siger han pludseligt. Hvem tror han lige han er?
"Nej" Siger jeg bare bestemt. 
"Oh come on, hvorfor ik?" Spørger han. Hmm, hvorfor ik? Fordi jeg ikke kender dig, for andet end ham med de brune øjne. Han irritere mig allerede. 
"For det første ved jeg ikke engang hvad du heder, for det and..." Jeg når ikke at afslutte min sætning da han afbryder mig. 
"Justin. Justin Drew Bieber" Siger han og rækker en hånd frem for at hilse. Jeg rynker på brynene, men tager imod hans hånd. 
"Hej Justin" Svare jeg. 
"Så jeg henter dig kl 19 her" Siger han bestemt. Okay, så han er en den dominerende type med tattoos. 
"Nej, jeg vil ikke på date med dig. Og hvis du ikke går nu, må jeg hente vagterne" Siger jeg bestemt. Jeg kender ham overhoved ikke, og selvom jeg må indrømme at han ser ret godt ud, med hans hvide t-shirt og gyldne hår, går jeg ikke bare lige ud med ham. 
"Chill, men du skal ikke tro det er sidste gang du ser til mig" Siger han stivt. Han er nu tilbage til hans creepy poker face, ligesom igår. Han forvirre mig, for 2 minutter siden, var han bare en almindelig teenager som prøver for desperat efter en date, men nu... nu gør han mig bare bange igen. 
Hvad mener han med, at det ikke er sidste gang jeg ser til ham? Han gør mig virkelig nervøs, og jeg har en dårlig fornemmelse omkring ham. 


________________________

Kapitel 2! Hvad syntes i? I ville gøre mig super glad, hvis i ville smide et like eller en kommentar, så jeg ved at jeg skriver til nogle som kan lide det. Det giver mig virkelig boost til at skrive. 
God aften :)

 

 

 

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...