Engagement of Choices ❅ Harry Styles

ADVENTSKALENDER - Lyden af bryllupsklokker nærmer sig for Harry og Olivia, der som par i flere år har klaret udfordringer og løst konflikter for at ende hvor de er i dag - lykkelige og stadig nyforelskede. Men da Harry i starten af december spørger Olivia om det gyldne spørgsmål, regnede han ikke med, at endnu en liste skal udføres, før han får lov til at gifte sig med sin udkårne. Og så endda inden juleaften. Det bliver endnu en krævende jul, så er det muligt for Harry at fuldføre listen og vinde sin kærestes hjerte for altid?

168Likes
193Kommentarer
30807Visninger
AA

12. Ⓞ 31. december | I've been idolizing the light in your eyes


31. december ❅  Laura

“Harry, jeg er hjemme!” råbte jeg til min forlovede, da jeg trådte ind ad døren. Vi var i gang med at gøre klar til nytårsaften, og lejligheden var kaos. Ingen af os havde tænkt på at handle ind, så pludselig stod vi på selve dagen  uden noget som helst klar. Vi havde været så fokuseret på, at vi nu var forlovede, og havde næsten helt glemt, vi stod for festen i år. Det var først, da Niall ringede i går for at få bekræftet menuen, det gik op for os, vi havde glemt det. Så på ingen tid havde vi prøvet at få styr på tingene. Jeg var taget i supermarkedet og købt stort ind, mens Harry var blevet hjemme og havde fået bordene på plads, så vi kunne sidde otte rundt om det. Lige siden at alle drengene havde fået en kæreste, havde det været så hyggeligt, når vi mødtes og spiste. Dengang det kun var Liam og Louis, der havde kærester, havde det selvfølgelig også været hyggeligt, men der havde på en måde manglet noget. Men så fandt Niall Grace og Harry og jeg blev kærester. Nogle måneder senere kom Zayn og Lana, men det var ikke lang tid efter det, han forlod bandet. Vi sås stadig, men tit befandt han sig i USA, så det blev mere og mere sjældent.

Jeg gik ud i køkkenet og lagde tingene, mens jeg hørte Harry beklage sig inde fra stuen. “Den her sofa er ikke til at flytte,” brokkede han sig og bandede. Jeg smilede for mig selv, mens jeg begyndte at tage tingene ud af poserne. Der var chips, vin, øl, servietter, serpentiner og alt det andet, der hørte til. Det eneste vi manglede var maden, men Harry og jeg havde besluttet, vi ikke kunne nå at så for noget, og havde taget den nemmeste løsning: sushi.

Tingene blev hurtigt sat ind i køleskabet og skuffer, men da jeg tog ud efter det beskidte service for at sætte det i opvaskemaskinen, så jeg pludselig noget. Et blad af en art lå på bordet, og da jeg kiggede på annoncerne, gik det pludselig op for mig, hvad det var. En masse huse i London var til salg, og til min overraskelse var der sat cirkel om et af dem. Forvirret studerede jeg det og så et stort toetagers hus for mig. Jeg forstod pludselig, hvad det var. “Harry?” råbte jeg efter ham. Han kunne nok høre nervøsiteten i min stemme, og var straks ved min side.

Hans blik fandt hurtigt boligannoncerne, og for at svare mig, tog han armene rundt om mig og lagde hovedet på min skulder. “Jeg tænkte bare, at siden vi snart skal giftes, ville jeg kigge på mulighederne,” fortalte han mig stille og roligt.

“Men-” Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Lejligheden var mit hjem, og den betød alt for mig, men samtidig vidste jeg godt, vi skulle flytte før eller siden. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige,” mumlede jeg og fandt Harrys hænder.

Harry kyssede mig blidt på kinden. “Lad vær med at tænk på det nu. Vi har masser af tid tilbage i lejligheden. Vi behøver ikke flytte før vi bliver gift til sommer,” forsikrede han mig.

“Jeg-” Pludselig indså jeg, hvad han lige havde sagt. “Sommer?” spurgte jeg ham forarget.

Et grin forlod hans læber. “Jeg er måske kommet til at leje kirken i Watford til den fireogtyvende juni,” fortalte han mig. Mine øjne blev store.

“Harry, er du seriøs?” spurgte jeg, helt overvældet over, hvor godt han kendte mig. Han vidste, hvor meget kirken i min hjemby betød for mig, da jeg havde brugt meget af min tid i den kirke, da jeg var mindre. Men hvorfor den 24. juni?

Han svarede mig som om, han kunne læse mine tanker. “Jeg vidste ikke, hvilken dag det skulle være, men så tænkte jeg, at vi kunne gøre det den dag, vi havde været kærester i fem et halvt år,” grinede han. Jeg burde måske være sur over, han bare havde besluttet sig for en dag, uden at diskutere det med mig, men jeg ville ikke have det anderledes. Det hele lød så perfekt. Han vendte mig rundt og flyttede en af mine hårtotter bag øret. “Jeg elsker dig, Livi. Du har altid snakket om, at du ville have et sommerbryllup,” påmindede han mig om. Hvordan kunne jeg være så heldig?

***

“Lad os skåle for vores forlovede par!” råbte Ella. Festligheder var gået i gang for længst, og flere af os var godt påvirkede rundt om bordet. Det var kun Clarice og Liam, der holdte sig tilbage.

“Og til den højgravide,” kom det fra Niall. Sushien var spist for længst og isbøtterne kørte rundt om bordet for anden gang. Stemningen var høj og jeg havde nydt hver enkel time, der var gået i selskab med vores venner. Vi havde hygget os så meget, at jeg faktisk helt havde glemt, det om få timer ville blive et nyt år. Klokken var lige blevet ti, og om to timer kunne vi fejre, at vi sammen kunne gå ind i år 2019. Det var helt surrealistisk tanke. Harry og jeg ville begge blive femogtyve.

Jeg blev afbrudt i mine tankestrømme, da der pludselig blev stille rundt om bordet. Alle havde deres øjne rettet mod Clarice, der så helt bleg ud. “Skat, er du okay?” Liam tog hurtigt hendes hånd og kiggede hende ind i øjnene.

Hun bevægede langsomt sit blik hen mod sin mand, mens hendes frie hånd masserede maven. “Jeg- det er nu,” pustede hun og kæmpede pludselig efter at få vejret.

“Vent, skal du føde, nu?!” Niall kiggede forvirret rundt på os andre.

Grace gav mig hurtigt et slag bag i hovedet. “Hvad tror du selv, din idiot?” spurgte hun mig højlydt, mens Liam i panik prøvede at få Clarice op og stå. Jeg var selv gået helt i chok, da jeg slet ikke havde set det komme. De havde først termin om nogle dage, men deres barn havde altså valgt årets sidste dag til at ville komme ud.

“Åh gud, åh gud,” kom det fra Niall, der virkede til at være ham, der gik mest i panik.

Det var tydeligt at se, at Grace var skuffet over sin kærestes opførsel. “Jeg håber fandme ikke, du går i så meget panik, når jeg en dag er i samme situation,” brokkede hun sig og rejste sig for at hjælpe Clarice ud til gangen. “Er der overhovedet nogen, der har ringet efter en ambulance?” råbte hun ud til at andre, der pludselig forstod, vi nok burde rejse os og hjælpe til.

“Nej, nej, det behøver vi ikke. Liam du kan køre ikke?” spurgte Clarice sin mand, mens hun begyndte at få sit overtøj på. Hun så ikke ud til at have det særlig godt.

Liam så helt forvirret ud, men nikkede. Han fik dog ikke lov til at skulle køre særlig længe, da Harry gik hen til dem. “Ikke for noget, men jeg tror det er bedst, hvis jeg kører og Liam sidder på bagsædet med dig,” foreslog han. Liam smilede hurtigt til ham, og så ud til at være helt med på idéen.  “Men uden at bruge for lang tid her, lad os tage til hospitalet!” råbte Harry og åbnede døren til opgangen.

Der var heldigvis ikke særlig langt hen til hospitalet og efter en time var vi alle samlet på fødegangen. Clarice og Liam var inde på en stue, resten af os sad i stole udenfor. Jeg kunne ikke fatte, at Clarice faktisk skulle føde. Om lidt ville vi have et tredje barn i vores flok, og det ville blive så fantastisk.

“Grace, jeg forstår ikke, hvorfor du pludselig er sur på mig,” hørte jeg pludselig Niall sige til sin kæreste. Jeg kiggede over på dem, og så hvordan Grace surmulede.

“Du skal sku da ikke gå i panik, når hun skal føde. Hvad nu når det en dag bliver os, og vi måske er alene, og du ikke kan håndtere det?” Hun virkede oprigtig ked af det.

Niall sukkede. “Grace, det kom ud af det blå, hvad ville du ellers have forventet?” spurgte han forsigtigt og tog ud efter hendes hånd.

Hun trak på skuldrene og kiggede ned på gulvet. “Jeg vil bare gerne være sikker på, at du er der for mig, når det en dag er vores tur,” sagde hun til ham.

Niall tog hurtigt sine arme rundt om sin kæreste og knugede hende ind til sig. Mere blev der ikke sagt, før Harry ud af det blå stod foran mig med kaffe. Jeg havde ikke engang lagt mærke til, at han var gået. “Jeg har fem kaffe og en the,” fortalte han til os og fordelte dem hurtigt ud. Vi var alle sammen godt trætte, og vidste, at det kunne blive en lang nat. Harry satte sig igen ned ved siden af mig, og tiden gik. Pludselig viste han mig sit ur, og jeg indså, at der kun var ti minutter til nytår. Ti minutter. Om lidt ville vi gå ind i det nye år. Jeg skulle giftes til sommer. Hvem vidste, hvad året ellers ville byde på.

“Livi, vil du med?” Harry fortalte ikke hvortil, han rakte blot sin hånd ud. Uden at tænke over, hvad vi helt præcis skulle, fulgte jeg efter ham. Jeg troede ikke engang, han selv vidste, hvor han ville hen, men at han ledte efter et sted, hvor vi kunne være alene. Vi fandt til vores held efter et par minutters søgen, nogle tomme bænke, og satte os der. Det virkede som om stuen var fuld, men der var ingen i venteværelset. Der sad nemlig sygeplejersker ikke langt fra os, men det irriterede os ikke. Harry tog fat min hånd og drejede forsigtigt min forlovelsesring. Jeg smilede af ham, og kunne stadig ikke fatte, hvad vi havde foran os det næste halve år.

“Jeg ville egentlig bare gerne gå ind i det nye år med dig alene. Vi har så meget at se frem til, jeg kan ikke rigtigt forstå det.”

Jeg nikkede som respons og lagde mit hoved på hans skulder. “Vi skal giftes Harry. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle være så heldig,” fortalte jeg ham og flettede vores fingre.

“I flere år havde jeg gået og drømt om, at kunne bruge resten af mit liv med dig. Jeg var ikke klar over, hvor meget du betød for mig, før vi faktisk blev tvunget ud i kysselisten,” grinte han lavt og tog sin arm rundt om mig.

“Flere år ligefrem?” drillede jeg og prikkede til ham.

Hans arme skubbede mig op og sidde, så vi kunne se hinanden ind i øjnene. “Jeg tror det startede, da jeg så dig første gang. Du gemte dig bag din mors ben, og turde ikke nærme dig. Dit hår var sat op i to rottehaler, du bar en hvid-blå-stribet trøje og havde briller.” Hans ord kom bag på mig, men jeg huskede tydeligt den første dag. “Det var først efter flere timer, at du turde snakke til mig. Vores forældre var ude i køkkenet, og vi sad i stuen. Jeg spurgte dig om du ville se en film, og da du fortalte ‘Lady og Vagabonden’ var din yndlings, vidste jeg, du var speciel.” Hans grønne øjne skinnede, mens han fortalte om vores første møde fra hans synsvinkel.

“Harry,” smilede jeg og aede hans kind. “Hvordan blev jeg-” Vi blev afbrudt af sygeplejerskerne, der pludselig begyndte at tælle ned, og vi forstod hurtigt, vi nærmede os årsskiftet. “2019?” spurgte jeg og gav ham et kærligt smil.

“Med dig vil det altid være et ja” nikkede han, hvorefter han lænede sig frem og lod vores læber mødes. Jeg mærkede hurtigt varmen blusse op i min krop, mens jeg hørte fyrværkeriet gå i gang rundt omkring. Mit hjerte pumpede som om jeg selv skød fyrværkeri, men jeg kunne ikke være gladere. Et nyt år var startet, det var nu mit femte sammen med Harry ved min side. I 2013 havde han været min bedste ven. I 2014 var han blevet min kæreste. I 2016 var han min eneste ene. I 2018 blev han min forlovede. Næste år ville han blive min mand.

Så da jeg trak mig væk og så ham ind i øjnene for første gang dette år, var jeg helt overbevist om, jeg var det helt rigtigt sted, og at det var her, jeg skulle blive.

 

***

Det var så det sidste kapitel af EOS! MEN HUSK EPILOGEN. Vi håber I har nydt den, og glæder jer til epilogen, der vil blive fra den 24. juni <3 I MÅ HAVE EN GOD NYTÅRSAFTEN. Epilogen kommer nok om tre-fire dage :)

I må hjertens gerne skrive, hvad I synes om kapitlet <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...