Divergent: Two Worlds

Det er nu skytsengle pigen, Jessicas tur til at gå op til prøven.En prøve som kan vende rundt på hele hendes liv. Nemlige Egnetheds prøven. Hvad vil prøven fortælle hende og hvad vil hun selv vælge?

Historien begynder samme til som der Tris skulle op til sin prøve, historien komme til at følge lidt af bøgernes handling, med min egen lille twist og self en anden hovedperson. Det er en alternativ handling

2Likes
2Kommentarer
624Visninger

2. 2

Det hele kørt  rundt i mit hoved, hvad skulle jeg gøre. Jeg havde aldrig forstillet mig selv som Sandru? Men jeg var heller ikke kun Sandru, jeg var halv Sandru men også halv skytsengel. Hvad skulle jeg gøre, det kunne være spænende og prøve noget nyt, men kunne jeg klare og forlade hele mit liv. Var jeg modig nok?

Jeg var lige sprunget på toget for at komme hjem. Jeg havde prøvet og undgå mine venner hele dagen. Jeg havde brug for at tænke. En hånd blev lagt på min skulder, og jeg blev forskrækket. "Hvor har du været hele dagen?" spurgte stemmen, jeg vendte mig om og der stod Josh. At se ham fik mig til at smile "Sådan lidt over det hele" svarede jeg. Han grinede kort, "Har du set Emma?" spurte han. Jeg rystede på hovedet og sagde:"Det kan være hun er gået hjem, det gør hun jo nogen gange" Josh nikkede og kiggede kort hen mod væggen. Vi satte os derefter op mod væggen, jeg lå mig ind til ham, og han lagde sin arm om mig. Men ingen af os sagde noget, der var tavst imellem os. Efter lidt til råbte nogle af de andre at vi skulle til at springe igen, vi var hjemme. Jeg rejste mig hurtigt og sprang af toget, men den her gang landede jeg ikke på mine fødder, men på min ryg. Og  det hele blev sort i et kort øjeblik.

Josh kom hen til mig og hjalp mig på benene. "Hvad sket der lige der? Du falder aldrig! Du springer altid helt perfekt." Sagde han så. Det hele kørt rundt i hovedet på mig, og jeg blev straks svimmel. "Hey, er du okay?" spurgte Josh, jeg nikkede hurtigt og kiggede op på Josh. Han smilede og lagde sine arme om mig, kort efter sagde han:"Det hele skal nok gå." Jeg gav ham et hurtigt kys og smilede. "Nå jeg har lovet og spise aftensmad sammen med min mor." Sagde jeg hurtigt. Josh nikkede og svarede"Helt fint, det er nok også bedste, imorgen er en stor dag.Så mødes vi bare op på taget kl. 20. Emma ved det godt, jeg snakket lidt med hende i skolen" Jeg smilede og fortalt ham at det ville jeg gerne, bagefter løb vi være vores vej, vi boede ret langt væk fra hinanden.

Der jeg kom ind ad døren ved vores bolig, blev jeg hurtigt modtaget af et kæmpe kram. Det var min mor, hvem skulle det ellers være. Jeg kendte ikke min far, min mor var gravid der hun valgte at skifte til skytsengle. Men hun vil ikke fortælle mig hvor hun kom fra. Hun ville ikke havde at det påvirket mit valg.

Min mor kigget mærkeligt på mig. "Hvad er der?" spurte jeg. "Hvad var din test resultater?" Sagde hun hurtigt, jeg kiggede forskrækket på hende "Det bare så jeg kan hjælpe dig"mumlede hun, så spurgte jeg:"Med hvad?  "Hvis du ved det ,så ved du det godt?" Sagde hun og kigget ned i jorden. Jeg blev forvirret i nogle få sekunder, men så husket jeg mine test resultater, jeg kigget på hende som om jeg ikke vidste hvad hun talte om, men jeg vidste det udmærket godt hvad det var hun mente. Jeg var bange, Steven havde sagt at jeg ikke skulle sige det til nogen. Mente han også min mor? "Jeg må ikke sige det joh." Mumlede jeg. Mor nikkede og sagde:"Ja det havde jeg glemt!" og så kiggede hun ned i jorden. Jeg havde såret hende, men hvad skulle jeg ellers havde gjort. Det kunne joh ske det hele blev endnu værre i morgen, men det havde jeg besluttede mig endnu. Måske var det bedre at flytte, men min mor ville miste den sidste hun havde.

Tiden gik hurtigt, og ligepludseligt sad vi ved siden af hinanden, ved skytsenglenes fælles spisebord. "Eeej, Jess. De har lavet din livret" sagde min mor med et grin, jeg kiggede på hende og smilede"Kylling vinger!" Sagde jeg. Mor lagde armen om mig og gav mig et lille klem, derefter begyndte hun at spise. Jeg tog 5 vinger, jeg var meget sulten, og en kæmpe skefuld pommes' fritter.

Jeg løb op af trappen og ud af døren, jeg var oppe på taget nu. Klokken var 20.15, jeg var forsinket, men det var jeg næsten altid. Hurtigt opdagede jeg at der ikke var nogen op på taget endnu, derfor besluttede jeg mig for at sætte mig hen ved kanten, og kigge ud over byen. Solen var ved at gå ned, det var så smukt. Men så begyndte det at regne, mit hår blev hurtigt vådt, og alt mit makeup rendt ned af mine kinder. "Kom" Sagde en stemme, jeg kiggede tilbage, og der stod Emma med sin hånd strakt ud for at hjælpe mig op. Jeg smilede, hun trak mig op med hendes hånd. Derefter løb vi indenfor, Josh sad på trappen og ventede på os. Jeg satte mig helt ind til ham og gave ham et kys. Om aften plejede vi og lave noget sjovt, noget spænende, men denne aften sad vi bare og snakket helt ind til midnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...