Min far er slave

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 10 jun. 2015
  • Status: Igang
14 årige Silvia var Afrikaner. Hun var valgt til at blive stammens nye stjernetyder. Kort sagt hun skulle være stammen beskytter. Hun levede et godt liv i sin stamme. Hendes far var bror af selveste høvdingen. Få dage inden at stjernetyder sersimonigen fandt sted, kom nogle hvide menneskeligne ting. De tog Silvias far til slave. Deres gamle hus brændte de. Indtet kunne han have efterladt hende. Og dog...

1Likes
7Kommentarer
332Visninger
AA

2. Den første stjernetyder.

Alt var væk. Ikke et eneste minde. 
For tiende gang var jeg igang med at lede i asken. Mine hænder var efterhånden blevet sorte af asken. Jeg kørte mine fingre igennem asken, spredte det, og samlede det igen. Der var intet. Selv om jeg var klar over det, blev jeg ved. Mine hænder gjorde det samme igen og igen. Spred det, rod i det og samle igen. Min mave råbte efter mad men det måtte jeg ignorere
"Silvia, nu skal du alter spise," sagde en stemme bestemt. Jeg kikkede op. Det var Isul, min mamas søster og og høvdingens første kone. Hun havde overtaget rollen som min mor, da hun døde. Hun havde en skål i hånden. Det farverige klæde var som altid sat flot rundt om livet, og over barmen have hun et hvidt klæde. Jag havde de samme klæder på som i de sidste tre dage. Hun kikkede ned på mig. Mine øjne blev våde, og flød ud over mine kinder. Det var første gang jeg græd, siden papa blev ført væk. Isul bøjede sig straks ned og stillede skålen. Hurtigt gik hun over til mig og satte sig på hug. Hendes venstre arm blev lagt om min nakke og den højre om min barm og ned over maven. 
"Ååååh lille skat dog. Din pappa kommer ikke tilbage," lød hendes bløde stemme. "Vil du have noget suppe," fortsatte hun, og rakte ud efter skålen. Hun gav mig den. Jeg tog den første slurk. Den fyldte min mund. Det var det første mad, jeg havde fået i lang tid. 
Jeg rejste mig op, og satte mig hen ind under træet. 'Semironitræet,' blev det kaldt. Det var her jeg om tre dage skulle ridse min form ind. Formen fik jeg først at vide to dage før indvielsen. Jeg huskede den gang min pappa fortalte historien bag stjernetyderen for første gang.

 

"Der var engang," sådan begyndte han. "En kriger... Man skulle tro, at han var frygtløs, -og ja måske var han- men han var først og fremmest selvglad og egoestisk. Hans motto var; alle andre er en mide, det skal de få at vide. Fra han var barn, havde han altid lært, at han var perfekt. Han var stærk, og ingen turde sige ham i mod... Men så kom han. Han kom ridende ind i landsbyen, på sin pragtfuldehvide hest. Han udfordtrede krigeren. Det var en kamp om liv og død. Pludselig lå kriger på jorden. Død. Da de andre spurgte om hans navn, svarede han 'kald mig stjernetyder, for jeg vil tyde jeres stjerner, og sige hvornår der kommer fare'. De sagde at han måtte være tosset, for det kunne jo ikke ske. Men den samme nat overnattede han, og tydede stjernerne. Han fortalte til dem der boede i byen, at de skulle beskytte høvdingen, for om tre dage ville nogen forsøge at myrde ham. De lyttede ikke til ham, og tre dage efter blev høvdingen myrdet. Omgående blev han udråbt til landsbyens første stjernetyder. Efter ham fandt de en ny stjernetyder, og sådan har arven gået videre".

 

Det var med de præcis samme ord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...