Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

282Likes
236Kommentarer
184964Visninger
AA

4. Chapter 3

Chapter 3


Emilys synsvinkel.


Der er fem dage til koncerten. Bella stresser over tøj og hår. Derfor har jeg fået lov til at sidde på hendes seng og kigge på det ene sæt tøj efter det andet. Efter hun har tømt det meste af sit, rejser jeg mig op og rømmer mig.


”Hvad med at vi tager ud og shopper? Så glemmer vi dette problem og du finder sikkert et sæt tøj du vil have på til koncerten. ” spørger jeg.


Hun stopper med at grave rundt efter tøj inde i skabet, vender sig om og kigger på mig.


”Fantastisk idé, hvis jeg havde penge. ” hun ruller med øjnene og graver videre med hovedet inde i skabet.


Jeg sukker og sætter mig på sengen igen. Det er derfor jeg prøver at overtale hende til at finde et arbejde, så mangler hun ikke lige så tit penge. Man kan vel godt sige jeg er den ansvarlige og hun er den, mindre ansvarlige.


”Bell, stop med at lede. På mandag finder jeg et sæt tøj til dig. Nu skal vi ud og handle for vi har kun tre æg i køleskabet og jeg er ret sikker på der vokser hår ud fra dem. ” forklarer jeg og rynker på næsen da jeg siger det sidste.


Det er ikke sådan at jeg har lyst til æg inden for den nærmeste fremtid, for æg med hår på, det er ikke det lækreste. Jeg kan lige så godt sige med det sammen; Jeg smider dem ikke ud, det kan hun få æren for.
Hun sukker irriteret og smider med en bluse hun lige har gravet frem.


”Okay så. ” mumler hun og skubber tøjet hen i en bunke med sin fod. I sidste ende, ender det altid med at det er mig, der rydder op efter hende.


Jeg smiler tilfredst, rejser mig fra hendes seng og går med hoppende skridt ud i entreen, efterfulgt af en nedslået Bella. Jeg tager sko på og tager min mørkegrå hættetrøje med lynlås på. Bella tager også sko på og tager hendes hvide hættetrøje uden lynlås, ned over hovedet. Jeg tager min sorte taske over skulderen og hun tager sin beige farvede taske over skulderen.


”Vi ved begge to, at du ikke kan finde tøj i pressede situationer, så slap af og lad mig om det. ” prøver jeg at berolige hende. Hun nikker og det virker som om hun liver lidt mere op, vi har omtrent den samme tøjstil, så det kommer nok til at gå fint.


Sammen går vi ud af døren og jeg låser efter os. Jeg finder indkøbssedlen frem og rækker den til hende og hun tager imod den.


”Er det godkendt? ” spørger jeg.


Hun studere sedlen i noget tid, sikkert for at tænke over om der er noget der mangler og det er der sikkert også ifølge hende. Hun rækker mig sedlen igen og finder en kuglepen frem fra hendes taske og rækker mig også den.


”Skriv Nutella og Chips på, så er den godkendt. ” siger hun og smiler.


Hun elsker Nutella, næsten mere end hun elsker mig – selvfølgelig som veninde – og Chips det kommer ind på en tredje plads, lige efter Nutella. Heldigvis er det mig frem for de to ting, og ikke de to ting frem for mig. Så ville jeg da først blive fornærmet.


Jeg skriver hurtigt de to ting ned, med mine ret så sjuskede blokbogstaver. Det har altid irriteret mig at jeg aldrig har lært at skrive skråskrift og at min skrift er så sjusket og ikke nær så pæn som Bellas, der har lært at skrive skråskrift. Misundelig igen, men ikke jaloux. Jalousi er en grim ting, hvis man viser den alt for tit.


”Går vi derhen? ” spørger jeg da jeg har skrevet det og lagt både sedlen og kuglepennen, tilbage i min taske.


”Jep. ” svarer hun. ”Så kan vi også tale om koncerten. ” hviner hun og jeg vender øjne.


Undskyld mig, men skal vi nu også snakke om den? Jeg har kun sagt ja til at tage med, ikke at skulle snakke og forberede mig til den i fem dage. Men det gør hun sikkert, mine tanker om at hun får et job inde for den nærmeste fremtid, er håbløs.


Så må jeg vel bare håbe at hun støder ind i en der mangler en babysitter. Hun er virkelig god til børn og elsker også at passe dem. Hun elsker endda alle Disney filmene, men hvem gør ikke det? Selv jeg elsker dem. Men nogle gange skulle man virkelig tro at hun er et barn, hun sover med prinsesse sengetøj. Som hun ikke engang selv vasker.


”Ved du hvad du skal have på? ” spørger hun spændt og jeg får lyst til at slå mig selv i hovedet, over hvor dumt det hun lige sagde lød. Har jeg ikke gjort det klart for hende at jeg ikke interressere mig for koncerten, men kun tager med for hendes skyld?


”Nej, som sagt; På mandag finder jeg tøj til os begge. ” forklarer jeg. ”Og kan vi ikke snakke om noget andet om koncerten? ” spørger jeg bedende.


Jeg snubler over en flise og falder så lang jeg er. Bella begynder at grine hysterisk og jeg kigger på hende med mit bedste dræberblik.


”Det der, er ikke sjovt. Hjælp mig lige op. ” mumler jeg og sætter mig op.


Hun rækker en hånd frem og jeg tager imod den. Hun hiver mig op og jeg bliver overrasket over hvor stærk hun egentlig er. Ikke fordi jeg vejer meget, men jeg har bare altid troet hun havde Spaghetti arme. Eller så har jeg altid bildt mig selv det ind, på grund af at jeg selv har Spaghetti arme.


Hendes mobil begynder at ringe og melodien fanger mig hurtigt, det samme gør stemmen. Hun tager den frem og kigger på den og lægger så på.


”Oliver. ” mumler hun og jeg nikker forstående.


Oliver er hendes ekskæreste der ikke kan tage et nej for et nej og ikke fatter at hun ikke gider ham. Hun slog op for to måneder siden og han ringer og skriver stadig til hende. Somme tider dukker han op foran vores dør og i en halv time må vi være stille og lade som om vi ikke er hjemme. Han er virkelig irriterende.


”Hvilken ringetone har du? ” spørger jeg nysgerrigt og hun kigger overrasket på mig. Nok fordi jeg normalt ikke er interesseret i den musik hun er interesseret i. Og dels fordi jeg næsten kun hører musik når jeg selv spiller.


”Ed Sheeran. Har vi en lille fan her? ” hun smiler lusket og prikker mig i siden, for at irritere mig.


”Nej, melodien fangede mig og hans stemme er virkelig god. ” forklarer jeg.


Vi begynder at gå videre i tavshed. Nogle gange er det lidt rart med stilhed, men sommetider kan den også være larmende. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg griber bedre fat om min taske og rykker den op på min skulder igen, eftersom den begyndte at glide ned over min overarm.


”Helt sikkert. ” hun griner lavt.


Jeg vender øjne af hende.


Vi når endelig til supermarkedet og vi standser foran indgangen og vender os mod hinanden, automatisk og på samme tid. Vi tager altid sammen ud og handler med mindre en af os skal noget andet. Det er utroligt vi ikke bliver trætte af hinanden.


”Okay, du tager grøntsagerne og slikket. Jeg tager frysevarerne og andre ting som brød. ” siger jeg og hun nikker sig hurtigt enig i det. Så let er det at aftale hvem der gør hvad når vi er ude og handle.


Vi går ind sammen, men skilles da hun skal hen imod grøntsagerne og jeg skal hen mod frysevarerne. Vi bærer begge på en kurv men samler det i en af kurvene til sidst. Og eftersom det er mig der har pengene, er det mig der betaler. Hun skal seriøst snart få et arbejde, jeg kan ikke blive ved med at tjene penge til os begge. Men det går nok indtil videre, bare ikke for evigt.


Hvad tænker jeg på? Jeg regner da med at vi begge får en mand og børn, så kan vi da ikke blive ved med at bo sammen. Og ingen lever for evigt, det er i hvert fald ikke blevet bevist endnu.


Jeg kigger på det første punkt på listen og kommer hurtigt i tanke om at Bella ikke har listen. Jeg hiver min IPhone 4s i hvid op af lommen, tager et billede og sender det til hende, kort efter får jeg en besked hvor hun skriver tak.
Nu er det tid til at tage det første punkt på listen; Kød.


Det er sjovt, Bella har været ven med mig siden vi begge var seks år. Jeg har altid elsket at lave mad, men det eneste hun kan finde ud af at lave alene, er lasagne. Og det kommer hun endda til at brænde på for det meste. Så det er mest mig der laver mad, men hun har altid hjulpet mig med det. Så jeg forstår ikke, at hun ikke kan lave mad.


Jeg finder alle de ting vi skal bruge og er ved den sidste ting; Kiks. Vi er begge afhængige af kiks og hvis vi er sultne og ikke orker at lave mad, spiser vi kiks. Usundt ja, men det er også meget sjældent det sker. Måske en til to gange hvert halve år. Jeg finder de kiks som vi plejer at købe, lægger dem ned i kurven og går hen hvor vi plejer at mødes.


Da jeg står ved kasse et og venter på Bella, går en dame forbi mig. Hun skubber sin skulder ind i mig og går videre uden at undskylde.


”Hvem har tisset på din sukkermad. ” mumler jeg så lavt at hun ikke hører det, men jeg vælger ikke at lave en scene ud af det. Sidste gang jeg gjorde det, blev vi smidt ud.


”Nu har jeg alle tingene, jeg håber ikke det gør noget at jeg også kom til at tage noget Marabou. ” siger Bella højlydt da hun kommer hen til mig.


Hun ser mit ansigt og kigger spørgende på mig. Jeg trækker på skuldrende, ryster på hovedet og laver derefter et kast med hovedet hen mod en åben kasse.


Jeg orker ikke forklarer at en snerpet dame gik ind i mig, så jeg vælger den nemme udvej; Gå hen til kassen med Bella lige bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...