Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

282Likes
236Kommentarer
184959Visninger
AA

21. Chapter 20

Chapter 20


Emilys synsvinkel.


Vi er lige blevet færdige med at lege ’den som flaskehalsen peger på’, der var ikke flere kys involverede, de fleste var bare konsekvenser.


Lige nu, gør vi klar til en filmaften, ved at finde madrasser, dyner og puder frem. Indtil videre har Bella og jeg fundet tre madrasser, hvilket er nok, for vi har også sofaer, så er der vel bare en der må sove i lænestolen, i Bellas seng, eller så må to sove sammen.


Nu er Bella og jeg gået på jagt efter dyne, og drengene viser deres dovne side, ved at side og glo på deres mobiler og overlade alt arbejdet til os. Nu er vi så usunde at vi spiser kiks, slik og popcorn til aftensmad, bare fordi vi kan. Vores forældre er her jo ikke til at holde øje med os.


”Bella. ” kalder jeg.


Jeg har lige fundet ud af at der ligger to dyner oppe på øverste hylde i mit skab, men eftersom jeg præcist ikke kan nå dem og Bella er lidt højere end mig, burde hun kunne nå dem. Eller det håber jeg da, eller bliver vi nød til at give en hestesko.


”Ja? ” spørger hun, da hun træder ind på mit værelse, med hendes egen dyne under armen.


”Smid din dyne hen på min seng og hjælp mig med at få de der dyner ned. ” mumler jeg og peger på øverste hylde, hvor de to dyner som sagt ligger. Jeg hopper og prøver at nå den, men det er svært at nå den, eftersom tyngdekraften, trækker en ned ret så hurtigt.


Hun smider sin dyne hen på min seng, som jeg bedte hende om og går hen til mit skab og kigger på de to dyne. Uden at stå på tæer, prøver hun at nå dem men det kan hun ikke. Så hun stiller sig på tæer og får fat i den ene dyne. Men idet hun strammer grebet om den bide dyne, hun har fat i, mister hun balancen og vælter bagover. Hun skriger og det samme gør jeg da hun vælter ind i mig, så jeg også falder. Ligesom domino brikker, men jeg tog det ikke så seriøst da min mor, begyndte at fable om, at hver gang Bella faldt, faldt jeg også. Det er vel ikke noget man skal tage seriøst, når ens mor siger det? Helt seriøst; At blive sammenlignet med dominobrikker, er ikke lige den bedste følelse.


Jeg ender nederst, hun lander oven på mig og oven på hende, ligger de to dyner, som jeg ihærdigt prøvede at få fat i, for mindre end et minut siden. Den dyne, hun havde fat i, må have hevet fat i den anden og taget den med i faldet. Ligesom i en kærlighedshistorie.


Hun sætter sig op og smider dynerne hen på gulvet, så de ikke ligger på hende mere. Jeg bliver liggende og kigger på hende, som kort efter kigger på hende og så kan vi ikke holde det inde mere. Vi skraldgriner over situationen og jeg er sikker på at dominobrikker, er i begge vores tanker lige nu. Men er det ikke ironisk, at min mor siger det til mig, jeg siger det til hende og et år senere sker det.


”Har du også lyst til et spil domino? ” spørger hun grinende. Jeg nikker og griner så meget at jeg får ondt i maven.


En gang læste jeg på en pakke cornflakes, at det er sundt at grine mindst et minut hver dag. Men nogle gange, hvis jeg griner meget og i flere minutter, bliver det langt værre end mavebøjninger og tanker om jeg får six pack af det, begynder at strejfe mig. Komplet dumt, ikke?


Vores grin fader ud og vi tager to dyner hver op i vores favn. Vi vender os på samme tid og ser drengene stå inde på mit værelse. Vi stivner midt i den bevægelse, vi nu ellers var i gang med at lave og kigger bare på drengene.


”Hvad var der så sjovt? ” spørger Harry hæst og kigger spørgende på os.


Vi kigger på hinanden, kort.
”Domino. ” kvækker Bella, hvilket får os til at flække af grin igen, imens drengene blot står og kigger underligt på os. Vi er ikke underlige, det er ikke underligt at grine, det er underligt hvis man ikke griner.


*


Vi fandt en sidste madras, så nu er der fire og de to sofaer. Seks sovepladser og vi er seks personer, perfekt. Bella og jeg har hjulpet hinanden, med at rede sengene, putte lagner på og fordele dynerne og puderne, så nu er det så småt, ved at blive endnu bedre en perfekt.


”I sørger for film. ” Bella peger på alle drengene og vender sig derefter mod mig. ”Og vi sørger for slikket. ” hviner hun og jeg nikker ivrigt. Slik er det bedste i verden.


Sammen går vi ud i køkkenet og finder skåle. To hvide og en lyse grøn skål. Den grønne og en af de hvide er større end den anden hvide. Jeg skal til at hoppe op på køkkenbordet, for at få fat i en pose chips, men bliver stoppet af en hånd der bliver placeret på min skulder.


”Det tror jeg så ikke lige. ” hun ryster på hovedet og jeg ved hun tænker på da jeg faldt ned og skulle på hospitalet.

Men det var en ud af virkelig mange gange, det vil da sige at der ikke er særlig stor chance, for at det sker igen.
Sukkende trasker jeg ud i entreen og ind i et lille rum på en gange to meter og tager skamlen, som jeg slæber med ud i køkkenet. Jeg vil bare op på det køkkenbord, det er meget nemmere end at jeg skal ud og tage skamlen, hver evig eneste gang, jeg skal have noget deroppe fra. Det bliver altså Bella der stiller den der ud igen.


Da jeg skal til at træde op på det første trin, rømmer hun sig. Hun behøver ikke at være så overbeskyttende. Med to hurtige skridt, er jeg oppe øverst på skamlen og kan nå den pose chips, som jeg skal bruge. Jeg tager den og kaster den ned i hovedet på Bella som heldigvis griber den. Men det ansigt hun lige lavede, da hun fik den i hovedet, var priceless. Et kort grin undslipper min mund og jeg hopper ned fra skamlen.


”Se, der skete ikke noget, mor. ” griner jeg og lægger tryk på ’mor’.


Hun vender øjne af mig, men sender mig derefter et smil. Tilfreds over at jeg ikke skal en tur på skadestuen, hælder jeg de fleste chips ud i den grønne skål. Slikket, som ligger i skuffen ved siden af komfuret, hælder jeg op i den lille hvide og i den store hvide. Man kan aldrig få, for meget slik.


”Hvis du går ind i stuen med slikket, skal jeg nok tage skamlen. ” mumler hun. Fint nok, hun har læst mine tanker.
Jeg tager alle skålene op i mine arme, og går forsigtigt ind i stuen med det. Lettet stiller jeg dem alle på sofabordet, hvor min computer også står, jeg er lettet fordi at jeg intet tabte. Ærligt ville jeg nok ikke orke at samle det op igen.


”Helle for at sove her. ” råber jeg højt og hopper ned på den tredje madras, hvor den første ligger ved siden af døren, ud til køkkenet.


Idet jeg råber det kommer Bella ind af døren, men Niall har allerede har allerede taget den anden og Liam har nået at tage den fjerde, så hun hopper hen mod den første, som hun når at tage. Så må Harry og Louis vel tage sofaen.
Med et stort smil kigger jeg på Bella der kigger hoverende på Harry og Louis. Men hun kigger nu mest på Harry. De to burde starte et forhold, de er så søde sammen.


”Hvilke film har i valgt? ” spørger Bella og kigger forventningsfuldt på drengene. De smiler lusket og viser en række gyserfilm.


Der er vidst noget de ikke ved. Bella og jeg kan se alt det falske i alle gyserfilm, så vi bliver ikke skræmte, vi synes mere det er sjovt. Mit blik søger hen på Bella og jeg holder en finger op for munden, for at vi ikke skal sige noget, men overraske dem med det. Så kan vi vel vise dem, hvem de rigtige tøser er. Hun nikker, som for at sige at hun enig og jeg skynder mig at tage min finger væk fra munden, så de ikke opdager noget.


Harry går over til DVD afspilleren, for at sætte filmen i, hvilket da også går ret godt i forhold til når jeg gør det. Jeg er virkelig utålmodig og nogle gange går der flere minutter før, den gider åbne, så kan jeg godt finde på at slå på den, en gang eller to. Men jeg er nok ikke den eneste der kan finde på at gøre det. It isn’t my problem, right now.


*


Filmen har været i gang, i omkring de fyrre minutter. Bella og jeg har tænkt det samme og har skreget hver evig eneste gang, der skete noget der skal forestille sig at være uhyggeligt.


”Drenge, jeg går lige ud og tager noget vand. ” mumler Bella.


”Også mig, så hun ikke skal gå alene. ” jeg bider mig nervøst i læben. Damn, det var godt min mor overtalte mig, til at jeg skulle starte til det der drama. Jeg gik der i to år.


Vi rejser os op og går sammen ud i køkkenet. Jeg holder mig for munden for ikke at få et latteranfald. Nu skal der skræmmes.


”Du er hende der skal forestille sig at blive dræbt og jeg er den der skal ’dræbe’ dig. ” fniser jeg og laver gåseøjne, ved dræbe. ”Jeg henter min sorte hættetrøje og du sørger for sådan noget som knive. ” forklarer jeg og hun nikker sig enig.


Jeg lister ind på mit værelse og åbner lydløst skabet. Jeg finder min sorte hættetrøje, som er perfekt. Mit hår ryger op i en knold, så når jeg trækker hætten på, kan man ikke se mit hår. Jeg tager den på inde på mit værelse, så de ikke hører noget i køkkenet. Da den er på, hiver jeg hætten over hovedet og lister ud i køkkenet. Det her skal gå hurtigt.

 

Bella har lagt en kniv frem og en flaske med noget rødt i. Hvad i al verden er det?


”Hvad er det? ” spørger jeg og peger forvirret på den flasken, med noget rødt stads i.


”Falsk blod, fra dengang vi skulle skræmme Benjamin. ” forklarer hun.


Det kan jeg godt huske. Benjamin drillede os med at vi alt for let blev skræmte, eller som han sagde, fik paranoia. Så vi fandt en måde at skræmme ham på og det endte faktisk med at han tissede i bukserne.


”Lad mig. ” mumler jeg og tager fat i blodet.


Jeg sørger for at det ser ægte ud. Da jeg har fået det til at se nogenlunde ud i hendes hoved, sprøjter jeg lidt på hendes hvide Tank Top, lige under hendes venstre bryst. Jeg tvære lidt ud i mine hænder og lidt på kniven og gemmer det derefter under håndvasken, så de ikke kommer herud og fatter mistanke, imens vi gør det.


”Vi tager køkkenvinduet, ud på altanen. ” hvisker jeg lavt. Lydløst åbner jeg det nok til at vi kan komme ud. Jeg lader først Bella hoppe ud, tager kniven og hopper ud efter hende. Vinduet skubber jeg i.


Altanen er designet sådan: Den ene halvdel kan man kigge ind i køkkenet og på den anden halvdel kan man kigge ind i stuen. Vi standser selvfølgelig der hvor man kan se ind i køkkenet.


”Hvordan gør vi? ” spørger jeg og Bella kigger tænkende ud i luften.


”Du holder din ene arm rundt om mit liv, og i den modsatte arms hånd, holder du kniven som du holder for halsen. Jeg skriger højt og for deres opmærksomhed og så lader du som om du stikker kniven ind i min mave. Jeg falder til jorden og så er de drenge bare skræmte. ” smiler hun lusket.


Fik jeg nævnt at Bella er fantastisk til at planlægge sådanne ting? Jeg elsker det. Det er virkelig sjovt at skræmme andre, så længe de ikke får hjertestop eller noget i den stil. Vi må vel håbe at drengene ikke har hjerteproblemer, men det regner jeg heller ikke med, at de har.


”Lad gyset, begynde. ” griner jeg lavt.


Jeg stiller mig med venstre arm om hendes liv og holder så forsigtigt jeg kan kniven mod hendes hals. Jeg sørger for at hætten sidder ordentligt og sørger for ikke at komme til at ramme Bella med kniven. Med store skridt går jeg hen, så man kan se os inde fra stuen.


Bella skriger højt og jeg smiler. Hun er perfekt til det her. Ud af øjenkrogen kan jeg se drengene prøve at se hvad der foregår og da det går op for dem – eller man kan i hvert fald se de tror på det – ændre deres ansigtsudtryks på nul komma fem, til skrækslagne.


Kniven fører jeg ned til hendes mave, eftersom vi står med siden til, er det let nok at snyde dem. Jeg stikker kniven ud i luften til venstre for hende, men for dem ligner det at den ryger direkte ind i hendes mave. Hun skriger højt, inden jeg giver slip på hende og hun falder til jorden.


Jeg kaster et blik ind på drengene og ser at de sidder stivnede. Med et lusket smil om læben, lader jeg Bella ligge og kravler ind af vinduet. Med et brag slår jeg døren ind til stuen op og drengenes blikke lander på mig. De skriger højt alle sammen. De kan lyde som piger. Jeg holder masken lidt endnu.


”Stop, vil du ikke nok lade være med at gøre os. Please? ” lyder det fra Louis. Lige hvor han siger ’please’, knækker jeg sammen af grin og hætten falder af.


De kigger overraskede på mig.


”Hun er ikke død, det kaldes skuespil. I skulle have set jer selv. I drillede os da vi skreg af det som burde være uhyggeligt i gyserfilmen, det er ikke uhyggeligt, det er skuespil. ” griner jeg højt. Jeg går hen til altandøren og åbner den så Bella kan komme ind.


Og vi giver os til at forklarer dem det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...