Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

281Likes
236Kommentarer
184498Visninger
AA

16. Chapter 15

Chapter 15


Emilys synsvinkel.


Jeg sidder i en stol, inde i et rum. Lægen er ude og se på mine røntgenbilleder, både af min hånd og mit hoved. Hun kan ikke sige præcis hvad der er sket, uden at være sikker. Det ville også være dumt hvis en læge sagde til mig, at jeg har brækket min fod, uden jeg så har brækket det.


Den kvindelige læge kommer ind i rummet, med en blok. Hun notere noget på den, inden hun kigger op og kigger på mig. Jeg hader når læger kigger på mig, de har så meget falskt medlidenhed. Det er virkelig ikke til at fordrage. Virkelig ikke.


”Du har ikke forstuvet dit håndled, det var mest slaget og chokket der fik det til at gøre så ondt, som du forklarede det gjorde. Og det er det samme med dit hoved, kun slaget. Ingen hjernerystelse, intet hul. ” forklarer hun.


”Okay. Mange tak for din tid, kan jeg gå ud til min veninde nu? ” spørger jeg og prøver at virke så oprigtigt høflig som overhovedet muligt.


”Selvfølgelig. ” nikker hun.


Jeg ånder lettet op og begynder at gå ud mod venteværelset. Hun har holdt mig fanget, derinde i halvanden time. Puttet et kilo forbinding på mit håndled og rørt så meget ved bagsiden af mit hoved, så mit hår er helt fedtet. Jeg trænger virkelig til et bad, jeg lugter af hospital.


”Jeg hader virkelig hospitaler. ” siger jeg højt, da jeg når ind i venteværelset. Jeg kigger op og mit blik møder Bella, og fire andre drenge.


Hvad laver de her? For at være ærlig, så orker jeg dem ikke lige nu. Jeg vil hjem og tage et bad og bagefter gå på hovedet i seng. Måske ikke lige hovedet, da det stadig gør ret ondt, efter at have banket det ind i skabet og køkkenbordet. Har jeg nævnt mine numsesmerter? Mine baller gør helt vildt ondt, efter at være faldet ned på dem, selvfølgelig landede jeg på hånden, men den tog ikke særlig meget af kraften fra faldet.


Drengene begynder at grine over mine ord om hospitalet. Men seriøst, jeg kan ikke klarer hospitaler, jeg får virkelig lyst til at kaste op og jeg får virkelig meget hjemve af at være her. Jeg kan virkelig ikke, det er bare ikke lige mig. Men så heldig jeg nu er, er jeg en af dem der besøger hospitaler dagligt – ironi kan forekomme.


”Kan vi komme hjem? ” beder jeg klynkende. Hun nikker hurtigt.


Ligesom jeg, kan Bella heller ikke fordrage hospitaler, derfor bliver hun her kun for min skyld. Hun er virkelig verdens bedste veninde, den bedste af de bedste, jeg kan virkelig ikke forestille mig eller drømme om en bedre.


Sammen går vi alle ud på parkeringspladsen, hvor Bella og jeg sætter os ind i Bellas bil og de andre sætter sig ind i, jeg tror vidst nok det er Louis’ bil. Bella starter bilen og begynder at kører, nu skal jeg bare hjem.


”Lægen, hun rørte så meget ved mit baghoved, at mit hår nu er helt fedtet. ” mumler jeg og rynker på næsen.


Bella griner kort, men bliver hurtigt seriøs og kigger kort på mig, men har selvfølgelig det meste af sin koncentration mod vejen.


”Du har ingen anelse om, hvor mange jeg blev da jeg hørte braget og så dig sidde grædende. ” hendes stemme er lav og ryster og hun bider i sig i læben.


”Du behøver ikke blive ked af det, jeg har det fint nu. ” jeg aer hendes skulder.


Endnu en af de ting jeg rigtig godt kan lide ved Bella, er at hun kan være virkelig fjollet og useriøs, men når hun skal være seriøs og omsorgsfuld, klarer hun den rolle fuldt ud. Hun bekymrer sig virkelig meget om andre, ikke kun om hendes nærmeste, men om de fleste, selv dem der ikke står hende nær.


”Det var stadig virkelig forfærdeligt at se dig, sidde der på gulvet. Du var helt hjælpeløs. ” mumler hun og tørrer en tårer væk, der har fundet sig vej, ned over hendes kind.


”For mig er det forfærdelig at se dig, græde over mig. Jeg elsker virkelig at du er så omsorgsfuld. ” jeg griner kort og bliver meget rørt over hvor dyb, vores samtale egentlig er lige nu.


Jeg kigger i bakspejlet og ser Louis’ bil ligger lige bag os. Jeg går altså stærkt ud fra, at det er hans, for det er i hvert fald ham der kører den, men det kan også være de bare aftalte at det var ham der skulle kører og at det rigtigt er en af de andres biler.


Men nu siger jeg altså bare at det er Louis’ bil, for det er ham der kører og min teori er virkelig langt ude og kedelig.


”Skal de også med hjem? ” spørger jeg.


”De bekymrer sig altså også for dig. ” forklarer hun.


Mine øjne er næsten limet fast til bakspejlet og jeg prøver at se hvem der er hvem. Jeg kan se at det er Louis der sidder på førersædet og jeg tror det er Liam der sidder på passagersædet og så kan det jo næsten kun være Harry og Niall der sidder på bagsædet.


”Aha. ” mumler jeg. Det lyder ikke særligt overbevisende; De kender mig dårligt og så bekymre de sig for mig? Det er ikke fordi jeg er blevet skudt i brystet, har kræft eller har en hjertesygdom. Jeg ser ingen grund i, at de kan være bekymrede for mig.


”Jeg mener det. ” siger hun alvorligt og lyder overbevisende.


Jeg kigger på hende og smiler for mig selv. På grund af at jeg fandt på den sang, de stjal den og spillede den til koncerten, er hendes næststørste ønske gået i opfyldelse; At blive venner med hendes idoler og så er de virkelig søde og ikke idioter – hvis man ser bort fra at de stjal min sang.


Men alligevel kom der noget godt ud af, at de har stjålet den. Jeg har opfyldt et af mine bedstevenindes ønsker. Og jeg behøver intet tilbage, bare at se hende glad gør mig glad.


”De er virkelig kede af at de stjal din sang, men vil du ikke nok prøve at give dem en chance? Ikke for min skyld, men for din egen? De er virkelig fantastiske og jeg er sikker på at du ville blive glad for, at få dem som venner. ” hun kigger på mig og kigger i bakspejlet, hvor jeg også kigger.


Derefter flytter hun igen blikket ud på vejen. Jeg kigger overrasket på hende, det hun lige har sagt, har virkelig sat tankerne i gang.


”Jeg vil prøve, men jeg kan ikke love noget. Ikke for din skyld, men for min egen. ” nikker jeg og ser hvordan et smil breder sig på hendes læber.


”Tak. ” siger hun hæst.


”Det er ikke dig der skal takke, jeg siger tak. For alt. ” mumler jeg.


Jeg læner mig tilbage i sædet og ser ud på himlen. På grund af at vi er på vej ind i sommeren, er det ikke mørkt. Himlen er ret så lys.


*


Vi er hjemme og Bella og jeg har sagt farvel til drengene. Jeg har besluttet at give dem en fair chance, selv Harry. Selvom jeg ikke er meget for det, vil jeg prøve. Ikke for Bella, men for mig.


Lige nu sidder jeg på min seng i skrædderstilling, med computeren foran mig. Jeg prøver at finde, et sted de reparer IPhones billigt. Der har desværre ikke været særlig meget held indtil videre.


Det banker på mig værelses dør og Bella stikker hovedet ind. Hun kommer helt ind og lukker døren efter sig og går derefter over og sætter sig over for mig på sengen.


”Gæt hvad vi skal i morgen. ” hun smiler hemmelighedsfuldt til mig.


Jeg kigger grundigt på hende, hendes krop og hendes øjne. Når hun holder noget hemmeligt, kan man gætte virkelig meget ud fra hendes kropsprog og/eller ud fra hendes øjne. Jeg klemmer øjnene lidt sammen og studere hende.


”Du har skaffet os et job! ” hviner jeg og lukker computer skærmen i, det kan vente.


Hun nikker ivrigt og hviner ligesom jeg.


”Sammen. ” griner hun og blinker til mig.


Jeg stiller min computer væk og giver hende et stort kram. I dag er både en rigtigt god dag, men på samme tid en rigtig dårlig dag. Men på grund af Bella, har hun gjort den ti gange bedre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...