Better Than Words | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2015
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
21 årige Emily Edwards fik tilbage i 2009 en opgave for i faget musik; Hun skulle skrive en tekst og lave en melodi til teksten. Hun blev færdig og fik endnu en opgave; Denne gang skulle hun synge den foran hendes klasse, imens hun spillede klaver. Hvilket hun gjorde.
Seks år senere bor Emily i en tre værelses lejlighed, med sin bedsteveninde Bella. En dag vinder Bella to biletter, inklusiv backstage biletter, til en One Direction koncert og får overtalt Emily til at tage med. Midt under koncerten begynder den melodi, Emily opfandt tilbage i 2009, at spille og kort efter starter teksten som hun også opfandt. Finder hun ud af hvor de kender hende melodi og tekst fra? Bliver hende og Bella venner med de fem verdenskendte drenge? Vil følelser opstå?

282Likes
236Kommentarer
184660Visninger
AA

15. Chapter 14

Chapter 14


Emilys synsvinkel.


Der er gået nogle timer og i de timer, har Bella lært mig deres navne. Altså deres fulde navne, ikke fordi jeg har brug for det, men hun mener det er livsnødvendigt og så har jeg fundet ud af at de er søde nok, men jeg stoler ikke på dem og vil ikke være en af deres mange venner.


Det er ikke fordi jeg lige frem regner med, at man vil være venner med dem, hvis de har stjålet ens sang. Det kan godt være at Harry synes den var god og at han glemte at det var mig der havde skrevet den, men det giver dem stadig ikke ret til at kopiere min tekst og min melodi og bruge den i en af deres sange. Der er tonsvis af andre sange, som de kunne have brugt og forfatteren til den sang, ville bare dåne over dem og give dem sangen, bare de spurgte.
Men sådan er jeg ikke.


”Em! Du falder hele tiden i staver. ” siger Bella højlydt. Jeg trækker på skuldrende og prøver at følge med i deres samtale, men det går ikke særlig godt.


For at være ærlig, prøver jeg ikke engang, det er noget med deres musik og det interessere mig en radise, så jeg er pænt ligeglad og har det fint med, at de tror at jeg lytter efter hvad de siger. Men hvad skal jeg med at vide noget om deres musik? Jeg interessere mig ikke engang for deres musik.


”Men, ville i vide hvad der skete med hendes mobil? ” spørger Bella.


Jeg kigger på hende og ser hun smiler lusket, til mig. Jeg giver hende dræberblikket og ryster på hovedet, så mit hår flyver rundt om mit hoved. Behøver hun sige det?


”Det var i mandags til jeres koncert og hun ville fordrive tiden med noget. Vi sad udenfor i køen, jeg kiggede på de andre piger og deres skilte og Em sad med hendes mobil. ” Bella griner allerede, men hun kender jo historien. ”En pige skreg så fordi at vagterne åbnede dørene og Em, fik et chok og tabte sin telefon. ” griner Bella.


De andre begynder også at grine, imens jeg kun sidder og ryster på hovedet.


”Jeg forstår ikke hvad der er så sjovt. ” mumler jeg mut. Jeg rejser mig og går ud i køkkenet.


Ved siden af køleskabet, hænger skabet, hvor der står glas i. Jeg åbner lågen, tager et glas ud, stiller det på køkkenbordet og lukker skabet i igen. Jeg tænder vandhanen og eftersom den er skruet over på det varme, skruer jeg den over på det kolde og lader den kører indtil vandet bliver koldt. Jeg fylder glasset og drikker det, da jeg har drukket det hele stiller jeg det nede i vasken.


Jeg hopper op på køkkenbordet og læner mit hoved op ad et af de køkkenskabe der hænger på væggen. Jeg lukker øjnene i og nynner en tilfældig melodi, jeg ved ikke hvilken eller hvor jeg har den fra, men den er i hvert fald godt.
Skridt lyder og jeg stopper med at nynne og slår øjnene op, jeg kigger hen på døren jeg kom ind ad. Den åbner sig og ind kommer Niall. Jeg har i det mindste lært deres navne, efter de mange timer. Spørgende kigger jeg på ham.


”Har du… Har i noget spiseligt? ” stammer han. Hvor er han nuttet.


”Jeg tror vi har noget kiks, i det der skab. ” forklarer jeg og peger på skabet ved siden af køleskabet, selvfølgelig ikke det der hænger, men det der står op ad væggen.


Jeg betragter ham, imens han nikker, går hen og åbner skabet. Sætter sig på hug og kigger ind i det, han rækker hånden ind og trækker en pakke kiks ud. Han rejser sig op og lukker skabet og vender sig om mod mig.


”Tak og… ” han tøver kort, inden han taler videre. ”Hvorfor sidder du ikke derinde? ” spørger han forsigtigt.


”Du behøver ikke nervøs, for at tale med mig. Jeg ved godt jeg kan virke lidt… sur, men ærligt er jeg god til at bærer nag og det der med sangen har ikke bragt jer i det gode lys. ” forklarer jeg. ”Og det var så lidt. ” mumler jeg og nikker mod pakken med kiks, i hans hånd.


En tavshed breder sig, jeg vil ikke kalde den akavet, det er bare tavshed og tavshed er lig med stilhed. Jeg kan godt lide stilhed. Stilhed er fyldt med fred, hvilket jo giver sig selv.


”Og jeg ved ikke helt hvorfor jeg ikke sidder derinde, jeg skulle bare have noget vand. ” jeg smiler til ham og han nikker og går ind i stuen igen.


Jeg sukker og tankerne flyver gennem mit hoved. Hvorfor var han så nervøs? Er det fordi jeg virker så sur, eller gnaven? Fedt. Ikke fordi jeg vil gøre noget som helst indtryk på dem, men de skal heller ikke få sådan et indtryk af mig; Et dårligt et.


Måske skulle jeg lade være med at bærer nag, når de er her og vente med det, til når jeg er alene? Så går det heller ikke ud over nogle som helst andre. Og da jeg skrev alt muligt ned i går, hjalp det faktisk. Jeg bør overveje at gøre det noget oftere. Men lige nu, skal jeg fikse det hele og prøve at give dem et bedre indtryk af mig.


Jeg tager en dyb indånding, inden jeg begiver mig ind i stuen igen. Jeg stiller mig lige foran døren, som jeg selvfølgelig lukker bag mig. De andre vender deres opmærksomhed mod mig og jeg smiler forsigtigt.


”Skal vi bestille pizza? ” spørger jeg og kaster et kort blik hen på Bella.


Hun ser ud til allerede at have regnet ud, hvad jeg prøver på. Eller så tror hun at jeg i det mindste prøver at være sødere ved dem, hvilket jeg jo også gør. Hun nikker i hvert fald ivrigt og sender mig et stort smil.


”Selvfølgelig. ” – ”Pizza er altid godt. ” – ”Ja. ” – ”Skal jeg hjælpe? ”


Lyder det. Jeg kigger hen på Liam, der spurgte om han skal hjælpe, og jeg nikker taknemligt til ham. Han rejser sig op og jeg går ud i køkkenet med ham i hælene.


Igen skal jeg op på øverste hylde, i det pokkers skab med brochurer og kogebøger. Jeg kravler derop og kan mærke Liams blik på mig, så jeg beslutter at prøve at tale med ham. Sagde Bella ikke et eller andet om Daddy Direction?


”Undskyld. ” starter jeg ud, men taler ikke rigtigt videre.


Jeg tager et forsigtigt skridt, hen mod skabet, og tager fat i toppen af skabene. Efter endnu et skridt er jeg så tæt på, at jeg sagtens kan åbne det og lede efter en brochure.


”Hvorfor siger du undskyld? ” spørger han.


En tyk kogebog, falder ud fra skabet, lander på min fod og falder derefter ned på gulvet. Endnu en af mine ulykke dage. Starter med at jeg står foran fire drenge uden bukser på, som fører videre til et hul i blusen og så taber jeg en kogebog ned på min fod.


”Av, for katten. ” mumler jeg. Liam bukker sig ned, samler kogebogen op og rækker mig den. ”Tak. ” jeg sender ham et smil og tager imod kogebogen.


Jeg stiller den ind på hylden igen og skubber den lidt længere ind – hvilket jeg også gør med de andre bøger – så de ikke også falder ned over mig.


”Og jeg sagde undskyld, for at jeg måske ikke lige har givet jer et godt indtryk af mig. ” forklarer jeg og får endelig fat i den samme pizzabrochure, som jeg brugte da Benjamin var her.


”Jeg kan sagtens forstå dig, vi brugte jo din tekst og din melodi uden din tilladelse. Det må du for resten undskylde. ” undskylder han og jeg nikker taknemligt.


Endelig en der kan sige undskyld. Ikke fordi jeg har brug for deres undskyldninger, men det er nu alligevel lidt rart, de har jo teknisk set ’stjålet’ noget fra mig og det er jo ikke okay.


”Nu har i. ” jeg blinker for sjov til ham og et kort grin undslipper min mund. ”Kan du spørge hvad de andre skal have? ” spørger jeg og rækker ham brochuren. Han nikker og går hen imod døren, men inden han åbner den og går ud, vender han sig om mod mig.


”Tak. ” er det eneste han siger inden han går ind i stuen.


Forhåbentligt et bedre indtryk hos ham nu. Jeg sukker og prøver at finde en måde at komme ned på. Skal jeg bare hoppe? Skal jeg sætte mig ned og hoppe derfra? Det faste fodfæste jeg troede jeg havde, var ikke helt fast alligevel.


Mine ene fod glider og jeg falder ind i skabet og slår hovedet ind i det, bagefter rammer mit hoved køkkenbordet. Jeg skriger højt. Lander først og fremmest på min hånd, men den vrikker om og jeg lander direkte på røven.


”Av for fucking satan, det gør ondt. ” råber jeg så højt jeg kan.


Jeg klemmer forsigtigt med min højre hånd om min venstre, men det gør så ondt, at tårerne begynder at samle sig i øjenkrogene. Jeg fører min højre hånd om til mit baghoved, der hvor smerten er stærkest og presser min hånd ind mod det sted.


”Nej, nej, nej. ” hvisker jeg og kan selv hører min stemme er helt hæs. Det er jo ligesom, at gnide salt i et åbent sår. Tårerne begynder at strømme ned af mine kinder.


Døren går op med et brag og ind kommer alle væltende. Jeg kigger forsigtigt op, og smerten inde i mit hoved bliver større.


Bella står fastfrosset i et par sekunder, med store øjne, inden hun kaster sig ned ved siden af mig og holder om mig. Et hulk efterfulgt af flere ryger ud af min mund og hun knuger mig hårdere ind til sig.


”Hvor gør det ondt? Hvad skete der? ” spørger hun, så hurtigt at jeg næsten ikke kan forstå hvad hun siger.


Jeg viser hende min venstre hånd og tager min højre om til bagsiden af midt hoved. Hun nikker og rejser sig op og med et stort skridt er hun henne ved fryseren og lede efter en is pose.


”Emily, undskyld. ” mumler Liam. Jeg kigger op på ham og er først undrer mig først og fremmest over hvorfor han undskylder. Bagefter går det op for mig at han mener at han ikke hjalp mig ned, eller blev herude, indtil jeg var nede.


”Du skal ikke undskylde. ” jeg prøver at smile, men det bliver ødelagt af tårerne der strømmer ned over mine kind.


Det gør virkelig ondt.


Bella kommer hen til mig, med en to isposer der er pakket ind i et viskestykke, hun giver mig den ene som jeg holder mod min venstre hånd og selv holder hun den anden mod mit baghoved. Jeg gyser da isposerne kommer i kontakt med min krop, grundet kulden.


”Drenge, vil en af jer hjælpe mig med at få hende ud i bilen? ” spørger Bella og kigger bekymret på mig.


Hvorfor skal jeg ud i bilen? Jeg orker virkelig ikke at tage nogen steder hen, lige nu vil jeg bare ind i min seng og slappe af… Måske sove, så kan de sidde i stuen og snakke videre. Sikkert om hvor klodset jeg er. Tsk.


”Hvorfor? ” jeg kigger uforstående på hende.


”Carino, du skal på skadestuen. ” forklarer hun og aer mig forsigtigt over håret, sikkert fordi hun er bange for at ramme, der hvor det gør ondt.


Hvorfor skal disse ting altid ske for mig? Godt nok ikke hver dag, men virkelig tit, sker der ting som disse, måske ikke helt så voldsomme, men jeg skal altid være så pokkers klodset. Jeg hader det. Hader det, hader det, hader det. Gange ti.


”Men det vil jeg ikke. ” mumler jeg irriteret.


”Det er ikke til at diskutere. ” siger hun bestemt og kigger op på drengene. ”Ville en af jer hjælpe? ” spørger hun.


Harry træder frem og for ikke at virke uhøflig – for han hjælper mig jo – sukker og stønner jeg indvendigt. Kunne en som Liam eller Niall ikke have hjulpet mig? Jeg har ikke noget imod Louis, men jeg har bare ikke talt alene med ligesom jeg har med de andre.


Men hvorfor lige Harry? Ærligt har jeg stadig ikke tilgivet ham, efter at han har stjålet min sang.


Han bukker sig ned og tager mig op i sin favn, i brudestilling. Jeg lægger min ene arm om hans nakke, så jeg er hundrede procent sikker på, at han ikke taber mig. Det vil jeg ikke risikere og få dobbelt så meget smerte som nu. Han bærer mig ud til bilen og sætter mig ind på bagsædet. Han skal til at lukke døren, men jeg afbryder ham, ved at holde min hånd oppe.


”Tak, Harry. ” smiler jeg. ”Men forvent nu ikke at jeg har tilgivet dig… ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...