Do you remember?

Sienna og Austin tilbragte hele sommeren sammen. De havde det fantastisk. Men alting blev anderledes da ferien sluttede, og de skulle gå på skoler i helt forskellige byer.
*
*
*
*
(Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret i det og tilføjet titel)

1Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

4. Without him

2. kapitel

Without him

"Nå? Hvad sagde han? Var det lige så fantastisk som jeg sagde det ville blive?" nærmest overfaldt Bree mig "Øhm, nej... faktisk, så var det... øh helt modsat" sagde jeg med besvær. Brees begejstrede smil falmede langsomt. "Modsat? Hvad mener du? Hvad skete der?" spurgte hun "Han, øh... han sagde at han var glad for at se mig, men han vil ikke, øh... han vil ikke være sammen nu" sagde jeg og mærkede tårerne presse sig på. Jeg måtte ikke græde nu, for det første fordi vi var blandt så mange andre mennesker, og for det andet fordi Austin stadig stod på parkeringspladsen sammen med hans ven, og jeg ville ikke have ham til at se mig græde. "Men, jeg forstår det ikke, jeg troede han var vild med dig i sommers?" "Det var han også, eller det går jeg da ud fra... men han sagde at han ville beholde det som et minde og ikke ville ødelægge det" sagde jeg. Bree kiggede lidt ned i jorden, og jeg kunne se at der var noget hun ville sige, som hun ikke gjorde, sikkert fordi det ville gøre mig ked af det. "Hvad er der?" spurgte jeg "Det er bare... præcis det du sagde til mig for en måned siden" sagde hun, og hun havde vel ret, det var præcis det jeg havde sagt. "Men det var før han pludselig dukkede op ud af ingenting" sagde jeg "Jeg ved det godt, okay? Men hvis han ikke vil have noget med dig at gøre, så er han vel ikke det vær?" "Det er han vel ikke, problemet er bare at jeg rigtig godt kan lide ham" sagde jeg som sandt var. "Men lad os ikke snakke om det mere, det gør bare os begge to deprimerede" sagde jeg "Er du sikker? Jeg mener, måske har du brug for at tale om det" sagde Bree "I hvert fald ikke lige nu." sagde jeg "Kom nu, lad os begynde at arbejde med dine plakater". Jeg rejste mig op og vi gik indenfor igen. 

Vi snakkede ikke om Austin resten af dagen, men der gik et øjeblik hvor jeg ikke tænkte på ham. Vi passerede også hinanden to gange, og selvom jeg kunne mærke at han prøvede at fange mit blik, lod jeg som om at jeg var meget fokuseret på min samtale med Bree. Jeg forstod bare ikke hvad der kunne have ændret sig på så kort tid? I ferien virkede han som om han helst ville have det til at fortsætte. Eller var det kun mig der havde det sådan? Havde jeg bildt mig det hele ind? Måske, men uanset hvad gjorde det ondt. Jeg havde aldrig været forelsket før, og jeg havde aldrig gættet at det kunne gøre så ondt. 

Den følgende uge snakkede jeg slet ikke med Austin, hvilket føltes utrolig underligt, da jeg ofte passerede ham på gangene. Men jeg havde ikke noget at sige til ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...