Cat Boy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2015
  • Status: Igang
* En lyd fik mig til at stoppe op. Det var svagt, men jeg kunne tydelig høre hvad det var. Jeg kiggede hen mod den våde træ bænk, og så en kasse var blevet placeret ved siden af den. Jeg skyndte mig hen til kassen og kiggede ned i den, og der lå en lille sort kat, med de smukkeste blå øjne jeg nogensinde har set. *

1Likes
2Kommentarer
516Visninger
AA

2. * Kapitel 2 *

Kapitel 2

 

Jeg vågnede med det samme, da noget blødt begyndte at kilde mig i ansigtet. Mens jeg prøvede at skubbe hvad end det var der kildede mig væk, kæmpede jeg mig op og sidde, men noget tungt lå oven på mig og gjorde det svært at komme op.

Jeg blinkede et par gange og kiggede mig omkring. Hvor er her varmt... Underligt, jeg plejer altid at fryse. Pludselig kunne jeg mærke noget, som klemte rundt om min mave. Med store øjne, smed jeg dynen af mig, og så til min forbavselse en lille sort hårede dreng, som klamre sig til mig.

"... Eh?!" Jeg prøvede desperat at skubbe drengen af mig, men han slap ikke. "Stop det kvinde!" Mumlede han, med sit ansigt trykket mod min mave.

"Hvem er du?!" Jeg greb fat i hans hår, og løftede hans hovede så jeg kunne se hans ansigt. Jeg spærrede øjnene op da jeg så hans øjne. De var mørkeblå og virkede bundløse som havet, og så havde de den her kolde fornemmelse over sig. 

Mine øjne opfangede pludselig en bevægelse bag drengen. Det var en hal. Jeg slap med det samme hans hår og greb fat i halen.

"Hvad i alverden er det du laver?!" Råbte drengen med et hvæs, samtidig med han trak halen ud af hånden på mig. Han satte sig op og kørte en hånd i gennem hans tykke sorte hår. Da han gjorde det, dukkede 2 katte øre frem. 

​Jeg sad og stirred helt åbenlyst på dem, lige indtil han lagde sine hænder beskyttende over sine øre. "Har du også tænkt dig at hive mig i ørene? Hvis du gør det, så river jeg dig." Mumlede han, truende.

Jeg sad med åben mund og bare gloede på ham. "Hvad laver du her?!" Røg det ud af mig. "Hvem er du, og hvordan er du kommet ind?!" Jeg lænede mig frem i mod ham, og stirrede ondt på ham. Drengen lagde bare armene over kors, og undgik at kigge mig i øjnene. "Du lukkede mig jo selv ind.." 

Drengen smilte selvsikkert, og sprang pludselig oven på mig. "Mit navn er Aaric, og jeg er din mage." Aaric kærtegnde min kind og lænede sig ned til mig, så afstanden mellem vores læber blev mindre.

"Ro på charmetrold, jeg er lige 9 år ældre en dig!" Jeg skubbede ham med det samme af mig, og rejste mig fra sengen. "Og jeg kan foresten ikke huske at jeg har lukket dig ind." Jeg trak min morgenkåbe på, og skulle til at gå ud i min stue, da drengen Aaric endu engang greb fat i mig. Han omfavnede mig bagfra, og nægtede at give slip.

"Du skal ikke vende ryggen til mig! Og du skal ikke undervurdere mig, jeg bestemmer! Og lige nu, bestemmer jeg vi skal gå hen og ligge i sengen igen!" Aaric begyndte at hive i mig, men der skete ingen ting.

Jeg begyndte at grine og kunne intet gøre for at få det til at stoppe. "Du er virkelig kær med dine søde små falske øre og hale, men helt seriøst, det er tid til du tager hjem. Og så ville jeg passe på med at lægge an på piger som er ældre end dig." 

Jeg tog fat i Aaric's hænder, og fjernede dem fra mig. Da jeg vente mig, kiggede han på mig med hovede på skrå. "Er det min alder der er problemet? Jeg troede du ville reagere bedre hvis jeg var et barn.." Jeg begyndte endu engang at grine. "Du giver ingen mening knægt!" Jeg tørrede tårerne af min kinder og prøvede at stoppe mine grin.

Aaric kiggede uforstående på mig. "Jeg ser ikke det sjove i det her?" Jeg rystede kort på hovedet, og tog fat i hans arm. "Det også lige meget, lige nu vil jeg bare gerne have du forsvinder ud af min lejlighed." Jeg begyndte at hive ham med mig, mod hoveddøren, men Aaric kæmpede imod. 

"Hey, kvinde. Hvor gammel er du?" Spurgte han koldt. Jeg kiggede kort på ham. "Jeg kan ikke lide den måde du snakker til mig på. Og hvad rager det egentlig di -" 

"Jeg spurgte dig om noget!" Råbte han med det samme, og afbrød mig midt i min sætning. "Jesus, jeg er 19! Og nu er jeg helt seriøs, forsvind så!" 

Pludselig kunne jeg mærke den lille hånd jeg havde fat i, begyndte at blive større. Jeg stoppede med at hive i ham, og vendte mig i stedet mod drengen, og så til min skræk, han ikke var lille længere.

Han var blevet en smule højere end mig, og var også blevet mere muskuløs. Det kunne man tydelig se, da han ikke havde en trøje på.

Aaric kiggede kort ned af sig selv, inden han kiggede op på mig med et ligegyldigt blik. "Kom." Sagde han, samtidig med han strakte sine arme frem mod mig. "Kom, lad os holde og elske hinanden i evig tid."

Jeg stirrede på Aaric i hvad der føltes som timer, inden jeg begyndte at skrige.

Jeg løb alt hvad jeg kunne ind på mit værelse og gemte mig inde på badeværelset, hvor jeg låste døren og satte mig op ad døren. "Han var lille... Og så blev han stor... Hvordan er det muligt.." Mumlede jeg for mig selv, samtidig med jeg prøvede at få det hele til at hænge sammen.

En banken på døre fik mig til at fare sammen. "Kvinde, kom ud. Jeg er sulten, og du kan ikke gemme dig derinde for evigt."

Jeg svarede ham ikke, men sad bare på gulvet, og holdt mig for ørene. "Der er 2 muligheder, jeg sparke døren op eller du åbner den." Råbte Aaric fra den anden side af døren.

Forskrækket kiggede jeg på døren. "Du skal ikke engang overveje at sparke den dør op!" Råbte jeg tilbage, til ham men jeg gjorde mig alligevel klar til at springe væk hvis han nu ville gå så vidt.

"Jeg tæller ned nu! ... 1 -" 

"Aaric..." 

"... 2"

"Aaric, stop det!"

"... 3!" 

"OKAY OKAY! Jeg åbner!" Skreg jeg med det samme.

Jeg drejede nøgle til den sagde klik, og trådte derefter et skridt tilbage. Der var stille på den anden side.. Så stille at jeg troede Aaric var forsvundet, at det alt sammen var en drøm.

I det samme flyver døren op, og lille Aaric sprang frem og omfavnede mig. "Bare rolig, jeg har forvandlet mig tilbage til et barn, du må ikke være bange mere."

Aaric nussede mig på ryggen, og trykkede sig tættere ind til mig. Jeg sukkede træt. "J-Jeg vil have en forklaring, med det samme." Sagde jeg, inden jeg skubbede drengen væk fra mig, for at gå ud i stuen.

"Kan vi ikke tage noget at spise først?" Spurgte Aaric, med hånden på sin mave. Den rumlede højlydt, og gav nærmest genlyd i gennem hele lejligheden.

Jeg nikkede hurtigt og skyndte mig ud i køkkenet, for at lave noget. "..." Efter at jeg havde kigget lidt inde i mit køleskab, vendte jeg mig mod Aaric, der stadig kiggede på mig med det samme arrogante blik. "Jeg ved ikke hvad du vil have.." Mumlede jeg, mens jeg trak fortvivlet på skuldrene.

"Mad" Sagde han irriteret. "Det ved jeg godt! Det er bare.. Du er forhelvde halvt kat, halvt barn.. Halvt.. Mand... Jeg ved sgu da ikke hvad du vil have!" Råbte jeg forvirret. 

Aaric kiggede med store øjne på mig, inden han rystede opgivende på hovedet. "Jeg er altså ikke meget mere anderledes end dig." Han rejste sig op, og gik med selvsikre skridt hen til mig, hvor han derefter greb fat i min hage, og trak mit ansigt ned til hans. "Men jeg kan nu godt nøjes med dig.." Sagde han med et flirtende smil.

Jeg kiggede ham dybseriøst i øjnene og sagde. "Fjern din hænder fra mit ansigt." Jeg tror Aaric så hvor alvorlig jeg var, for han fjernede hurtigt sine hænder fra mig, og trådte derefter nogle skridt tilbage.

"Okay, jeg har en ide.. Lad os gå ned til den cafe jeg arbejder i, så kan du forklare mig hvad det er du 'fejler' og hvad du laver i min lejlighed.." Jeg gik ind på mit værelse og trak en af Aarons hættetrøjer og bukser frem, inden jeg gik tilbage til Aaric og smed det hen til ham. "Tag det her på."

Aaric kiggede underligt på mig. "Hvorfor? Den stinker af en anden mand.." Sagde han i afsky, da han snusede til hættetrøjen. Jeg sukkede opgivende og pegede så på ham. "Du skal vel ikke gå rundt uden trøj på." Jeg gik ud i entréen og begyndte at tage sko og jakke på, da Aaric prikkede mig på skulderen. Da jeg vendte mig mod ham, så jeg at Aaric havde skiftet tilbage til den ældre ham..

"Kan jeg spørge dig om noget?" Spurgte han med hovedet på skrå. Jeg rejste mig op og lagde armene over kors. "Det har du lige gjort." Mumlede jeg tilbage til ham, inden jeg gik ind på mit værelse for at hente min mobil.

"Meget sjovt.. Jeg tænkte på, hvorfor har du en så stor hættetrøje?" Aaric kom ind på værelset, og kiggede på mig med et gennemborende blik.

"Det er ikke min, det er Aaron's." Sagde jeg, da jeg bevægede mig mod vinduet for at se hvordan vejret var. Bag mig kunne jeg høre Aaric brumme surt. "Hvem er Aaron?" 

"Min 'måske' forlovede..." Sukkede jeg, mens jeg trak mit brune hår op i en rodet knold. Pludselig kom der et brag bag mig, jeg vendte mig forskrækket om, og så mit staffeli lå væltet på gulvet.

"Aaric! Var det dig der væltede det?!" Jeg skyndte mig derhen for at stille det op igen, men nåede ikke langt før jeg blev tacklet af Aaric.

"Hvad laver du?! Kan du så komme væk!" Han stod på fire over mig, og studere mit ansigt meget nøje, inden han med sin hånd greb fat i min hage. "Er han? Hvad mener du med 'måske'?" Aaric lød vred, som om han ville eksplodere hvert øjeblik det skulle være.

"H-hvad?" Jeg var i tvivl om hvad jeg skulle gøre, og jeg var selv ved at gå i panik, båder over hvor tæt han var og over hvordan mit hjerte hamrede i mit bryst.

"Kvinde!" 

"Stop med at kalde mig det! Og slap af, det er mine forældre der vil have jeg skal giftes med ham. Jeg kan ikke fordrage ham." Mumlede jeg, mens jeg undgik hans irriterende blik.

Aaric åndedelettet ud, og lagde sig ned over mig, mens han endu engang omfavnede mig. Jeg kunne mærke mine kinder bliver brandenevarme. H-Hvad sker der?... 

"A-Aaric, fjern dig fra mig, og lad os komme af sted.."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...