På vej mod toppen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 21 jun. 2015
  • Status: Igang
Der er ikke mange der ved det. Men danskeren Klavs Becker Larsen var for 65 år siden, var han tæt på at være den første nogensinde til at bestige Mount Everest!
Men noget gik galt under vej.
Noget gjorde at Klavs ikke nåede toppen af hans elskede bjerg.

0Likes
0Kommentarer
638Visninger
AA

7. 22. Maj, 1951

22. Maj 1951

 

Mit mål er væk. Brutalt er det blevet revet væk fra mig. Så nu står jeg her. 6.800 meter oppe over jord overfladen, og føler mig mere fortabt, og forrådt en nogensinde før. Kun 2.048 meter fra vores mål, og så vælger de at give op. Aldrig har jeg været så sur som jeg blev da drengene fortalte mig, at det havde besluttet sig for at rejse ned af bjerget igen. Jeg dængede dem til med alle de eder og forbandelser jeg kendte! Råbte og skreg af dem, og hvordan de forråder mig! Hvor dårlige venner de er! Men intet kunne få dem til at skifte mening.

De er bange. Mere rædselsslagne end de nogensinde har været før. Men hvorfor skal det stoppe dem nu? Vi har hele turen igennem været ved at tisse i bukserne af skræk. Men det har aldrig stoppet os før. Så hvorfor nu? Da jeg var kølet lidt ned igen, snakkede jeg me dem om de følelser jeg havde, mens vi klartrede gletsjeren. Om hvordan jeg vendte min skræk til noget positivt. Brugte den som motivation til at blive ved med at kæmpe mig opad.

Men det hjalp ikke. De vil ned, og de vil ned nu! Monsunregnen er tættere på en nogensinde før, men igen har jeg valgt at se det som en kæmpe motivation istedet for en byrde, der forværrer min skræk. Men jeg er åbentbart den eneste der kan finde ud af at tænke sådan.

Kald mig skør, men hver eneste dårlige ting vi har været gennem på denne tur, har kun gjort mig mere opsat på at komme helt til tops. Hvert et lig vi har set på vejen, har kun gjort mig mere sikker på, at ligemeget hvad så skal vi op til toppen af det her dumme bjerg! Men aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at drengene ville svigte mig på denne måde. Svigte sig selv. Vi var fra starten enige om at vi skulle helt til tops. Koste hvad det vil! Og vi undervejs alle har haft vores tvivl på om det nu kunne lade sig gøre, og om det overhovedet var en god ide, havde jeg ikke forestillet mig, at de rent faktisk ville give op.

Hvis jeg nu bare havde kunne klatre videre alene havde det ikke været noget problem. Men det kan bare ikke lade sig gøre. Jeg tog ikke drengene med her op udelukkende for godt selskab, men fordi at man ikke kan bestige et så kæmpe bjerg, som Everest nu en gang er, ene mand. Du har brug for folk der kan hjælpe med at bære dine ting. Jeg er ligeså afhængig af dem, som de er af mig. Så selvom det er meget imod min vilje, bliver jeg nødt til at tage med dem ned igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...