nattetanker

vi vil altid være bedste veninder, ikke? | amatørpoesi i form af en digtsamling der blev skabt af hjemløse nattetanker med fokus på et evigt venskab og gyldne minder, dedikeret til hende der bærer mit hjerte om sin hals

26Likes
17Kommentarer
2652Visninger
AA

16. ★ i går

 

kan du huske i går

hvor vi plukkede både mælkebøtter og forbudte violer

ved hegnet og det krogede træ i skolegården

kan du huske

at vi gemte dem i vores bukselommer

og kaldte dem fru og herre og dronning

kan du huske

da vi pustede liv ind gennem deres stilke

for så at hjælpe dem med at opbygge kongeriget

kan du huske

at det mest af alt bestod af hospitaler

og hvordan vi lappede deres sår med bøgeblade

kan du huske i går

for det kan jeg

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...