IN OUR BLOOD [Louis Tomlinson]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2017
  • Status: Igang
Rygter spreder sig hurtigt, og dette sker af en eller anden grund hurtigere på BlackMAG. Måske er det bare noget Crystal bilder sig ind, da hun hører hendes veninde Amanda forklare om alle de rygter, der allerede er blevet spredt på BlackMAG omkring den nye lærers søn.

BlackMAG er ikke et normalt college. Selvfølgelig studere de unge mennesker, som på andre colleger rundt omkring i America, men på BlackMAG er eleverne mere specielle. De har en evne, og Crystals andet semester er lige startet, da Louis Tomlinson træder ind på skolens grund og vender alt på hovedet første dag. For Amandas ene rygte er måske sandt, for pludselig er Crystal ikke den eneste med hendes evne.

En kærligheds historie - dog lidt udover det sædvanlige, for denne historie indholder ikke bare teenage forelskelse. Den indeholder også magi, mytisk, farer og uventet overraskelser. Og før Crystal ved det, står hun pludselig overfor hendes livs nok største spørgsmål - hvem er hun? Og hvem er ham her Louis egentlig?

49Likes
24Kommentarer
8564Visninger
AA

9. Kapitel 8

 

(poster lige efter over et år, haha, sorry) 

 

Jeg så ikke Louis resten af den dag, og næste dag besluttede jeg mig at pjække. Jeg havde ikke fortalt nogle af de andre, hvad der var sket i evne klassen.

 

Klokken var nærmet sig seks, og jeg befandt mig ude på campus, imens jeg prøvede bevæge mig henover uden at blive opdaget. Da jeg nåede grusvejen slappede jeg af.

 

Som sædvandlig når jeg gik via grusvejen for at komme på arbejde, fik jeg sten i skoene, men i dag lagde jeg ikke mange tanker i det.

 

Louis var ligesom mig.

Det var det eneste, som jeg kunne tænke på.

 

Men hvordan kan Louis være ligesom mig? Hvem er vi overhovedet? Hvem er jeg?.

 

Jeg blev ved med at tænke tilbage til fortiden, når min mor havde fortalt mig om evnen. Jeg kan endda huske den dag, jeg opdagede kraften indeni mig. Jeg var 10 og troede pinligt nok, at det var menstruationen der var på vej, men det viste sig, at normale mennesker med menstruation ikke ligefrem kan få en stak papirere på lærens bord til at brænde.

 

Ingen havde fundet ud af, at det var mig, som gjorde det, heldigvis. Min mor havde sat mig ned og forklaret mig, hvordan jeg var speciel. Jeg havde denne kraft som ingen andre havde, og jeg skulle beskytte den fra andre, hvilket mente, at jeg ikke måtte fortælle nogle om den. Jeg skulle holde mine kræfter skjult, undtagen når jeg var derhjemme, omringet af de tætteste i familien.

 

I forvirringen over mine tanker hørte jeg ikke en bil køre op ved siden af mig, for vinduet var blevet rullet ned og velkendt stemme sagde mit navn.

 

Jeg stirrede lettere akavet på ham. Jeg var ikke lige noget til den del i mine forvirrede tanker om, at jeg jo blev nød til at se ham på et tidspunkt.

 

”Vil du ikke have et lift?” Han holdte stille nu, og jeg stod dermed også stille. Jeg sagde ikke noget, jeg stirrede bare en smule i hans blågrå øjne, som jeg stadig ikke kunne forstå ikke var grønne. ”Crystal, please,” hviskede han et par sekunder efter, da jeg ikke havde reageret.

 

Jeg samlede modet til mig og gik rundt om snuden på hans sorte Audi, før jeg satte mig ind på passagersædet.

 

Den eneste lyd i hele bilen var radioen som Louis havde sat til. Han blev ved med at knurre hans hænder rundt om rettet, og pludselig blokkede han koblingen i bund og trykkede måske en anelse for hårdt på bremsen, så vi stoppede noget ubehageligt og hurtigt.

Jeg stirrede chokeret på ham, da hans vejrtrækning steg. Han knurrede hænderne hårdere sammen om rettet, og desperat stirrede jeg ud af forruden for at se, om han havde været ved at ramme noget eller… Mine øjne fangede intet, kun grusvejen som stadig forsatte en kilometer og træerne på hver side af vejen.

 

Jeg så på ham igen. Han havde sluppet rettet og kørte nu hænderne end smule aggressivt over hans ansigt.

 

”Louis?” Prøvede jeg med så svag stemme, at jeg var i tvivl, om han overhovedet havde hørt mig. Det havde han, han lavede et håndtegn, men hans øjne var nærmest helt hvide, hvilket fik mig til at råbe hans navn.

 

Han åbnede med besvær hans bildør og fik kæmpet sig ud og sat sig op af bilen udenfor. Uroligt skyndte jeg selv at stige ud, og da jeg nåede om på den anden side af bilen steg min puls endnu mere end den allerede havde gjort.

 

Louis så blind ud, men stirrede uroligt rundt omkring sig. Jeg smed mig ned foran ham, imellem hans ben og tog fat i hans ansigt. Jeg prøvede at få øjenkontakt, men det var umulig og pludselig så jeg ikke længere Louis.

 

Jeg befandt mig i et rum, i en almindelige lænestol henne i hjørnet af, hvad der mindede om et kontor. Langs væggene i rummet stod der en masse store bogreoler og i midten stod der et rimelig stort skrivebord.

 

”Tomlinson,” lød en stemme og jeg stirrede over imod døren, hvor Louis’ far i en yngre udgave kom indenfor. ”Johannah,” forsatte stemmen, som lød til at komme over fra skrivebordet. Jeg vendte igen blikket over mod døren, hvor jeg så en ung kvinde komme ind.

 

”Sid ned,” jeg stirrede over mod stemmen, som var en ældre mand med gråt hår og skæg. Louis’ far og kvinden satte sig ned i de to stole på den anden side af skrivebordet.

 

”Kan I forklare, hvordan I var vidne til bilulykken i foregås?” Forsatte den ældre mand og krydsede armene, imens han stirrede intens på Louis’ far og kvinden.

 

”Jeg.. vi..” begyndte kvinden, men Louis’ far afbrød. ”Det har vi allerede sagt en gang,” mumlede han lettere irriteret, ”vi havde lige været ude og spise og kørte bare forbi, okay?”

 

Pludselig så jeg vejen for mig. Vi var i bilen med Louis’ far, som lige var holdt ind til siden, imens han stirrede nervøst ud af forruden hen på kvinden som stod ude foran den brændende bil.

 

Han steg ud og lod bildøren stå åben. ”Johannah!” Råbte han, inden han nåede hende og trak hende væk fra den brændende bil.

 

”Det var ikke med vilje, Mark, jeg ved ikke, hvad der skete,” græd hun, imens hun med rystende hænder prøvede at fjerne noget af den aske, som havde sat sig på hendes arme.

 

Pludselig med en voldsom kraft var vi tilbage ved Louis’ Audi, og jeg blev kastet 2 meter bagud væk fra ham og landede voldsomt på grusvejen.

 

Et støn undslap mine læber og jeg rullede om på siden med en voldsom pivende lyd i mine øre. Mit hoved pumpede med en voldsom hovedpine, så voldsom, at jeg blev nød til at tage mig til hovedet.

 

Jeg mærkede Louis’ hænder på min arm, imens han råbte mit navn og rullede mig om på min ryg igen. Han prøvede at holde øjenkontakten med mig, men pga. Den voldsomme hovedpine lukkede mine øjne sig automatisk i. Jeg kunne ikke høre ham, indtil…

 

Crystal

 

Jeg samlede alle de resterende kræfter, jeg havde i min krop og fik kaldt ham tilbage.

 

Louis

 

Mere nåede jeg ikke at kommunikere med ham, før min krop gav op og jeg besvimede.

 

-

 

Da jeg vågnede igen var hovedpinen der stadig, og det blev kun være, da jeg kunne høre Louis’ og hans fars stemme udenfor sygestuen.

 

”Hvad sagde jeg til dig, Louis?”

 

Jeg satte mig op i sengen og stirrede på et drop som var vedhæftet i en blodåre på overfladen af min hånd.

 

”Jeg sagde til dig, at det var en dum ide. Ikke kun, smider det hende ud af rutine, det åbner op for en masse nye kræfter – for jer begge to.”

 

Louis sagde ikke noget.

 

”Det åbner op for en masse spørgsmål som forresten var, hvad der fik din mor til at gøre, hvad hun gjorde.”

 

Endelig snakkede Louis.

 

”STOP!” Råbte han, hvorefter han slog hans knytnæve hårdt ind i væggen.

”Kan jeg få lov til at tage hende med nu?” Forsatte han vredt, og Mr. Tomlinson sukkede vredt, hvorefter han mumlede et eller andet, som jeg ikke kunne høre og gik.

 

Døren ind til sygestuen gik op, og Louis kom gående ind. Han så vred ud, udmattet og chokeret, da han så mig sidde op.

 

En gned sig i det ene øje og stirrede en smule opgivende og sårende på mig.

 

”Undskyld,” mumlede han, inden han begyndte at tage nålen ud af min hånd og fandt et tæppe frem, som han viklede rundt om mig.

 

”Det okay,” fik jeg hæst hvisket og han skar en grimasse. ”Nej det er ej, Crystal,” mumlede han. ”Jeg skulle aldrig havde fortalt eller vist dig dette. Far har ret, det bringer os i døden, det var præcis det, som det gjorde ved min mor.”

 

Jeg satte mig på sengen igen og lagde en hånd på hans kind, så han endelig lagde hans øjne på mine.

 

”Hvad mener du?” Min stemme lød en anelse mere almindelig nu.

 

Han sukkede.

 

”Det samme skete for min mor. Hun mødte en, da mine forældre gik på college. Han fortalt hende, at hun var ligesom ham og sammen åbnede det en hel masse nye evner og spørgsmål til, hvor de kom fra. De fandt aldrig ud af det og i processen dræbte min mors ven sig selv.”

 

Jeg tog min anden hånd om i nakken på ham og nussede ham bildt, som for at give ham opmuntring til at forsætte.

 

”Min mor arbejdede videre på selv at finde ud af, hvem hun var og hvor hun kom frem. Da jeg var fem, dræbte hun også sig selv.”

 

En tåre trillede ned af hans kind, men jeg nåede ikke at reagere og fjerne den, før han selv havde vendt sig om og fjernet den.

 

”Min far vil ikke lade mig gøre det samme som hende, men jeg har brug for at vide det Crystal. Jeg ved, at du også har brug for det.”

 

Han havde ret. Han kunne læse mine tanker forhelvede, selvfølgelig havde han ret.

 

Jeg ved ikke, om du kan klare det

 

Fornærmet stirrede jeg på hans ryg, som var vendt mod mig.

 

Klare det? Undskyld mig, jeg er ikke skråbelig.

 

Hvilket var løgn på nogle punkter, men ikke dette.

 

Jeg vil ikke havde, at du kommer til skade

 

Jeg vidste, hvad han mente med det.

 

Jeg vil hellere ikke have, at du kommer til skade

 

Han vendte sig om og gik de få skridt hen til mig igen. Han nærstuderede mine grønne øjne.

 

Okay

 

”Okay hvad?” Jeg valgte at afbryde den del af kommunikationen, da det var en anelse hårdt for mig.

 

”Så gør vi det sammen,” hviskede han, før han lænede sig en anelse tættere på. Han flyttede en tot af mit hår om bag øret, for han lod hånden hvile på min kind. Den anden hånd lagde han på mit lår.

 

Min ene hånd lå på hans overarm, imens den anden hurtigt røg op til hans nakke, da han lænede sig helt tæt på og lod hans læber ramme mine.

 

 

Næste morgen vågnede jeg klokken 6 af Louis alarm og jeg spærrede forvirret øjnene op. Det var sent, da vi kom tilbage fra sygestuen i går, og Louis havde sovet hos mig, hvilket ikke gav mig tid til at bearbejde vores første kys.

 

Det lød dumt. Jeg lød som en meget ung teenager som lige var blevet kysset af sit crush… Måske følte jeg det sådan?

 

Morgensamlingen var først klokken 8 i dag, men jeg var udmattet efter i går og kunne ikke ligefrem overskue de få timer vi havde i dag.

 

Derfor vendte jeg mig også om mod Louis, som netop var vågnet og spurgte ham, om vi skulle pjække i dag.

 

Han lo.

 

”Det lyder som en god ide,” mumlede han, før han lukkede øjnene i igen og pressede mig tættere ind til ham.

 

”Jeg går lige over til Amanda, jeg kommer tilbage snart,” hviskede jeg til ham og han nikkede besværligt ned i nakken på mig, før han løsnede hans arme, så jeg kunne gå.

 

Det første af usædvanlige ting jeg lagde mærke til, da jeg gik ind Roxie’s og Amandas værelse var ingen Roxie og en næsten nøgen Harry.

 

Jeg spærrede øjnene op og tog hænderne op for munden, imens Amanda skreg op og sprang op for sengen med kun undertøj på hen til døren bag mig og smækkede den i.

 

”OMG CRYSTAL!” Græd hun og vendte mig om mod hende.

 

”Du har ikke set ham,” fortalte hun mig seriøst, og jeg kunne ikke lade være. Jeg grinte højlydt og vendte mig om og pegede på Harry som var i gang med trække nogle jeans på.

 

Måske det tog ham så lang tid, fordi de skulle være så fandes stramme.

 

”Men han er jo lige der”, Amanda kom med en grædende lyd og vendte mig om igen.

 

”Okay okay, vi havde sex.” Sagde hun så koldt og Harry skreg op bag hende.

 

”AMANDA!”

 

”Årh hold op, hvad skulle du ellers lave her med for lidt tøj på.” Udbrød hun irriteret tilbage og han rullede øjnene af hende.

 

”Okay, jeg går nu, ses til morgensamling piger,” mumlede han, inden han gav Amanda et kys på panden og forlod os.

 

”Du havde sex med Harry! Endelig!” Grinte jeg højtlydt og hun rødmede.

 

”Jaja, whatever, lad os ikke snakke om det. Please ikke nævn det til Niall eller Roxie.”

 

”Hvad så med Louis?”

 

”Hvad med Louis?”

 

”Må jeg fortælle ham det?”

 

”Hvorfor skulle du fortælle ham det?”

 

Også begyndte jeg ellers og forklare hende om alt. Hvad der var sket de sidste par dage, da Louis havde fortalt mig at vi var ens. Jeg fortalte om alt Louis-involverende ting der var sket det sidste døgn, og da jeg nævnte vores kys skreg hun op og råbte udover det hele, at hun vidste det.

 

Hvad hun vidste, er jeg ikke sikker på.

 

Hun fik fortalt mig, at vi havde en fest i aften, hos Greg igen, og jeg kunne jo tage Louis med.

 

Derefter tog hun til morgensamling og jeg tog et bad, inden jeg gik tilbage til Louis, som så fint stadigvæk lå og sov i min seng.

 

Rutinen var virkelig ændret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...