Ikke som de andre

Katrine bliver mobbet af Nadja og Laura fra klassen.

2Likes
0Kommentarer
107Visninger

1. "Anderledes"

 

” Se hvem, der kommer der ”, sagde Laura. Nadja og Laura kiggede ondt ned på mig. ” Jamen det er jo tykke Katrine med det klamme hår ”, sagde Nadja med en led stemme. Jeg prøvede at komme forbi dem, og hen til toilettet, men de stod og blokerede døren. ” Nåå skal du ind og græde på toilettet ”, sagde Laura. Pludselig kunne jeg mærke tårene presse sig på. Egentlig skulle jeg bare ind og tisse, men det var jo helt umuligt nu. ” Hvor har du fundet den hæslige bluse? I skraldespanden? ”, sagde Nadja, og rev fat i min bluse. Laura begyndte at grine. Jeg blev så bange, at jeg kom til at tisse i bukserne. ” Ad! Hun har tisset i bukserne ”, råbte Laura.

 

 Kl. var kun 10.00, men jeg løb ned i skolegården, for at finde min cykel. Da jeg kom ned til min cykel opdagede jeg, at den var punkteret. På det tidspunkt kunne jeg ikke længere holde tårene tilbage. Tårene væltede ud fra mine øjne, og løb ned af mine kinder. ” Hej ”, lød det fra en bag mig. Hurtigt tørrede jeg tårene væk med hastige bevægelser, og vendte mig om. Foran mig stod klassens lækreste dreng, Jesper. Han var flot, høj, havde brunt hår og brune øjne. Først kunne jeg ikke tro på, at han snakkede til mig, for der var aldrig nogen, der snakkede til mig. ” Er din cykel punkteret? ”, spurgte han. ” J-ja ”, fik jeg fremstammet. ” Er du vej hjem? ”, spurgte Jesper. ” Ja ”, sagde jeg, og kiggede ned i jorden. Jesper gik hen til en sej racercykel, og satte sig op på den. ” Kom så skal jeg køre dig hjem ”, sagde Jesper og sendte mig et stort smil. Jeg satte mig op på Jespers cykel. Mens vi kørte tænkte jeg på, hvad Nadja og Laura havde sagt til mig. De syntes, at jeg var tyk, men sandheden er, at jeg kun var buttet. I forhold til Nadja og Laura kan jeg måske godt se lidt tyk ud, men det er også kun fordi de er så tynde. Derudover syntes de, at jeg havde klamt hår. Mit hår var ikke klamt. Men det var heller ikke pænt, for det var leverpostej farvet i modsætning til Nadjas flotte lyse, skinnende og lange hår. Lauras hår var også flot, langt og mørkebrunt. Jesper afbrød mine tanker, og spurgte: ” Hvorfor er Nadja og Laura altid ude efter dig? ” ” Det ved jeg ikke rigtigt, men måske fordi de synes jeg er tyk og grim. Det er også blevet værre nu, hvor vi går i 7. klasse”, svarede jeg. ” Jeg synes ikke du er tyk og grim”, sagde Jesper. ” Tak”, sagde jeg. Resten af cykelturen sagde vi ikke noget. Jesper satte mig af ude foran mit hus. ” Vi ses i morgen ”, sagde Jesper. ” Ses ”, svarede jeg. Derefter løb jeg ind i huset, og tog et langt bad, hvorefter jeg satte mig ind i stuen og så fjernsyn.

 

Dagen efter da jeg kom i skole, satte jeg mig på min plads bagerst i klassen, som jeg plejede. Inde i klassen var der meget larm i frikvarteret. Nadja og Laura gav Jesper en hvid konvolut. ” Vi glæder os til at se dig til festen ”, sagde Nadja, og sendte Jesper et stort smil. ” Især Nadja glæder sig til at se dig ”, sagde Laura, og fniste. Nadja gav Laura en albue i siden, og smilte nervøst. ” OK så ses vi til festen i morgen ”, sagde Jesper. Derefter delte Nadja og Laura hvide konvolutter ud til alle i klassen. Alle undtagen mig. Vores matematiklærer kom ind i klassen, og sagde:” OK så går vi i gang med undervisningen ”. Laura og Nadja sad og hviskede hele matematiktimen. Imens tænkte jeg på Jespers flotte brune øjne, og vores samtale dagen før.

 

Næste dag, da jeg kom i skole snakkede alle om festen. Jesper og hans bedste ven Kim, stod og snakkede sammen. Nadja og Laura kom gående hen imod Jesper og Kim. ” Hej Jesper ”, sagde Nadja, og gav ham et kram. ” Hej ”, svarede Jesper. ” For resten kommer alle fra klassen med i aften? ”, spurgte Jesper. ” Øh ja, altså lige undtagen Katrine ”, svarede Nadja. ” Hvorfor kommer Katrine ikke? ”, spurgte Jesper overrasket. ” Hun gad ikke ”, sagde Nadja med en irriteret stemme. Derefter gik Nadja og Laura hen til deres pladser. Kim kiggede på Jesper med store øjne, og et stort smil og sagde ” Nadja er vild med dig! ” Jeg kunne se på Jesper, at han blev smigret, og det irriterede mig

 

Efter skole måtte jeg gå hjem, for min cykel var stadig punkteret. På vej hjem overhalte Nadja og Laura mig på cykel. ” Er din cykel brast sammen, fordi du er for tyk? ”, råbte Nadja efter mig, og grinte ledt. ” Jesper er altså alt for lækker til dig, så du kan ligeså godt indse, at jeg passer bedst til ham! ”, sagde Nadja. Jeg undrede mig over, hvordan Nadja vidste, min cykel var gået i stykker og, hvordan hun vidste, jeg var vild med Jesper.

 

Da jeg kom hjem smed jeg mig på min seng. Jeg kunne næsten ikke holde ud til at tænke på, at alle fra klassen skulle til fest, mens jeg bare skulle sidde derhjemme. Plus Jesper troede, at jeg ikke gad med til festen, for det fortalte Nadja ham, selvom det ikke passer. Derefter åbnede jeg min computer, der tager 100 år om, at starte. Der var en statusopdatering på Facebook fra Nadja, hvor der stod: Glæder mig så meget til fest i aften med verdens dejligste personer! Efter jeg havde set, hvad Nadja havde skrevet lukkede jeg min computer i med et brag. ” Så er der aftensmad ”, råbte min mor. Langsomt slæbte jeg min dovne krop ned af trapperne, og hen til spisebordet. ” Katrine skal du ikke være sammen med nogle venner på sådan en fredag aften? ”, spurgte min far. Mine forældre troede åbenbart, at jeg havde masser af venner. ” Nej jeg trænger til at slappe af efter sådan en hård uge ”, svarede jeg, og lukkede samtalen. Så tog jeg den sidste bid bøf, der var på tallerkenen, og sagde tak for mad.

 

Hurtigt sprang jeg op ad trapperne, og hen til min computer. Uden at tøve åbnede jeg Facebook ivrig efter, at se om der var kommet nogle nye statusopdateringer. Lige da jeg kom ind på Facebook poppede der et billede op. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Billedet blev ved med, at male endnu flere billeder i min hjerne. Det var som om, at billedet ikke ville forsvinde fra min hjerne. På billedet kunne jeg se Nadja og Jesper kysse. Straks fortrød jeg, at jeg havde åbnet Facebook. Jeg brød ud i gråd, og mit hjerte begyndte at banke. Mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg troede det ville hoppe ud af min krop. Jeg blev nødt til, at tage hen til festen for at finde ud af om Jesper var vild med Nadja.

 

Jeg sneg mig forbi mine forældre, og åbnede langsomt vores gamle og knirkende dør. Mine forældre var meget optaget af en film, så de opdagede ikke, at jeg sneg mig ud af den knirkende dør. Jeg løb hen til Nadjas hus, som lå et par gader væk. Inde fra huset lød der høj musik, larm og høje grin. Jeg tøvede, men gik så hen til et stuevindue. I starten fik jeg øje på Kim og Laura, som stod og dansede midt i rummet. Derefter fik jeg øje på Nadja og Jesper. Det så ud til, at de stod og diskuterede. Pludselig løb Jesper ud af huset, og fik øje på mig. ” Hvad laver du her? ”, spurgte Jesper overrasket. I samme øjeblik kom Nadja væltende ud fra huset. ” Hvad laver hun her?! ”, råbte Nadja. ”Jeg var ude af stand til at sige noget, men pludselig væltede ordene ud af min mund. ” Hvorfor kyssede i? Jeg er vild med Jesper, så det burde være mig, der kyssede med ham ”, råbte jeg fortvivlet. ” Er du vild med mig? ”, spurgte Jesper, og lyste op. ” Desuden ville jeg ikke engang kysse med dig Nadja, og du skulle aldrig have lagt det billede ud på Facebook ”, sagde Jesper. Jeg blev så glad, at jeg løb hen og krammede Jesper. Han kiggede mig dybt ind i øjnene, og lige pludselig rørte hans læber mine. Alle fra klassen kom ud fra huset. ” Nadja, hvorfor tror du altid, at du er mere værd end os andre? ”, råbte Laura. Hele klassen var enige med Laura. ” Kom lad os gå fra den her dårlige fest ”, råbte Kim. Alle undtagen nogle af Nadjas ”slaver” gik. Jesper fulgte mig hjem. ” Så du har aldrig været vild med Nadja? ”, spurgte jeg. ” Nej, for jeg har altid været lidt lun på dig, men jeg har aldrig fortalt det til nogen ”, sagde Jesper, mens han gav min hånd et lille klem, og til sidst gav mig et kys. Jeg følte mig som verdens lykkeligste.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...