Creepypasta

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2015
  • Opdateret: 1 jun. 2015
  • Status: Igang
To piger med navn Ranchi og Mina ender med at bo med Creepypasta

0Likes
0Kommentarer
406Visninger
AA

1. Begyndelsen.

Det er en stille torsdag nat ved halv to tiden er to unge piger ved navn Mina og Ranchi i gang med at pakke alle deres ting, fordi de havde gjort noget i mod andre som er frygtindgydende. Ranchi bor hos Mina pga at Ranchi kom op og skændes med hendes mor, over Ranchis udseende og hobby. Ranchi arbejder hos en bilmekaniker, så hun har ombygget en varebil så der kan være mere i den. Den kan heller ikke kan spores. Mina og Ranchis værelser er begge i stueetagen, så de løfter deres sengene ud i bilen samt to højskabe. Efter lidt tid har de pakket de sidste ting ind i bilen. Undtagen den sidste ting der er en termotaske som Ranchi klæber sig til som om hun er besat. Mina ved stadigvæk ikke hvad de skal bruge indholdet til endnu. Ranchi siger hele tiden “De må ikke glemmes de er vigtige.” Mina bebrejder hende ikke “skal vi ikke komme videre?”. De to piger køre ud af den lange, mørke og stille vej til tankstationen længest ude i byens kant efter benzin. Mina havde en mail ugen tidligere om et sted ude i en meget stort skov, med et hus uden ejer. Så de ville tage derhen.

 

Ranchi køre varebilen ind på tanken og skal til at træde ud, da Mina siger ”Ranchi husk planen og ikke mindst DIN MASKE FOR HELVEDE!” Ranchi kigger på Mina som om hun ligner et spørgsmålstegn, og begynder så at smile ”Nå ja for satan, det har du da rart i.” Ranchi ser seriøs ud i ansigtet, imens de tager deres masker på. Ranchi går ind på tanken, imens Mina bliver med selen fastspændt “Du vover at gøre noget dumt derinde som sidst." Mina kaster en pung over til hende. Hun træder ind på den øde tank og kigger sig omkring. Der er en dame med en lille baby ved skranken som ville købe et eller andet. Damen ser ud til ikke at havde penge nok til det hun ville havde, og ikke nok om det så begynder den lille unge at skrige og græde af pommeren til. Den unge mand bag skranken ligner en halvdød zombi “Undskyld dame, men hvis de ikke har råd til varende beder jeg dem om at gå, der er altså andre kunder.” Ranchi er den eneste anden kunde derinde, så hun går over til dem og først nu ser de at hun har en maske på. Damen kigger med meget bang øjne på Ranchi, som kigger tilbage på hende bag den halve maske. “Her, betal og gå. Nu.” siger Ranchi med en hæs, mørk stemme. Giver nogle penge til damen der tager imod dem, betaler og skynder sig væk med barnet som et lyn. Ranchi stirrer længe på manden, som begynder svagt at svede “Tøm kassen, kom med mig og fyld så på med benzin.” Manden siger ikke et kvæk, men gør som hun siger “HURTIGERE! VI HAR IKKE HELE NATTEN TIL DEN SKILDPADDE FART” Ranchi råber af utålmodighed. Manden bliver færdig med at tømme kassen og bliver hevet i nakken som en skødehund ud til bilen. Da manden endelig har fyldt benzin på bilen, skynder Ranchi at skubbe ham væk og køre som en sindssyg psykopat afsted.


Pigerne snakker slet ikke sammen på turen, og med et falder Mina i dyb søvn på passagersædet. Efter lidt tid kører Ranchi ind på en rasteplads og finder et tæppe frem, som hun putter godt rundt om Mina og hvisker stille “Sov godt søs.” Mina kommer ikke med den mindste lyd, og Ranchi kører videre. Hun kører til klokken bliver omkring 04:26. Endelig efter lang tid når de skoven og Ranchi vækker Mina fra en god drøm. Deres øjnene er på stilke efter alle de træer og sten der er i skoven. De finder endelig huset efter at Ranchi har kørt ind i et par dyr. Mina træder først og forsigtigt ud og kigger sig omkring med den store lommelygte, hun finder en gemt nøgle som den mystiske maile fortæller. Låser langsomt den knirkende rådne dør op. “Ranchi kom bare, her er fucking tomt.” Ranchi træder ud af varebilen og betragter det gamle forladte hus i mellem de mange træer, Hun kommer ind til Mina der allerede er i det første rum. “Dejlig stor stue.” 

Ranchi er ikke imponeret som hun sjældent er “Orrh der er også en pejs og en hule til brænde.” ”Skal vi ikke hende tingene ind, eller skal vi stå her til de er frokost.” Ranchi går ud mod hoveddøren igen og Mina overhaler hende. De er endelig færdig med at få tingene indenfor, sengene er i stuen hvor de lægger sig til at sove.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...