Not my type 2: Unbreakable

Romancen mellem, Harry og Jessica er genopstået og alt der skete før i tiden, er nu glemt. Jessica prøver ihærdigt, at få tid til det hele. Men når man studere på det højeste niveau, kan det godt være lidt svært, at finde tiden til, at få et parforhold op at stå. Et bryllup kommer nærmere og nærmere, så bryllupsplanlægning er i høj grad i fokus. Men, hvad sker der, når noget uventet træffer ind? Noget, som kan sætte den ellers så selvsikre, Jessica Black på dybt vand.
Dette er 2'eren af not my type. Jeg anbefaler, at i læser not my type, før i starter på denne her.

12Likes
16Kommentarer
8819Visninger
AA

9. Kapitel 9: Bride and bridesmaids ready!

For et halvt år siden, var det eneste jeg ville, medicinskolen. Nu, kunne jeg nærmest ikke engang, få mig selv til, at stå op om morgnen. Tanken om, at jeg skulle kigge på Rosie en dag mere, pinte mig. Hun gjorde enhver pause til et mareridt. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig rigtig har været så god, til det med venner og sådan. Men der var aldrig nogen der havde kommenteret det. Indtil Rosie kom over til mit lille bord i kantinen, hvor jeg plejede og sidde alene. "Det ser ikke ud til, at nogen gider dig." Havde hun velfornøjet sagt. Jeg kunne ikke engang kigge på hende. Alt ved hende fik mig til, at kaste op. Den måde hun gik på, med sine høje sorte skind hæle, med sin lille bagdel, der vrikkede frem og tilbage, i takt til hendes stilletters klinken mod gulvet. Den måde hun snakkede, grinede skadefro, med sin lyse engle stemme. Den måde hendes tøj altid var farvekoordineret ned til mindste detalje. Og ikke mindst, den måde hvorpå hun forførte Harry, som var hun en sirene, der sang for en sømand. Han havde holdt sig, i sit gode skind, indtilvidere. Han var den der fik mig op om morgnen. Han forklarede mig, at jeg skulle i skole, bare ignorere Rosie, med min arrogante mine.

Harry var det eneste jeg havde lige nu. Han forstod mig, som ingen andre gjorde. Liam var der også. Men det havde været lidt akavet, efter vi kyssede, den aftnen i byen. Vi var stadig gode venner tro mig. Intet var ændret på det punkt. Jeg følte ikke andet, end stærk venskabskærlighed for Liam.

Harrys og min bryllupsplanlægning var også kommet i stor fokus, de seneste par måneder. Invitationer var sendt ud for længst og vi havde fået svar, fra over halvdelen nu. Brylluppet var om 4 måneder, så der var stadig massere af planlægning der skulle i hus.

Vinden blæste og mit hår fløj i øjnene på mig. Adelyn var altid langsom, når hun skulle hente mig. Hun havde godt nok sagt, at hun ville skynde sig. Nu hvor det trods alt var min brudekjole prøvning, vi skulle nå. Adelyn var ikke den enste der skulle med. Eleanor og Sophia, skulle også. Nu tænker i nok, hvorfor Eleanor? Men Eleanor og jeg havde snakket en del sammen. Især da Harry og jeg slog op og jeg havde brug for en skulder og græde ud ved. Men hun havde også været på besøg utallige gange, efter Harry og jeg fandt sammen igen. Hun var en god veninde. Forstod mig og var der når jeg havde brug for det. Hun var min første rigtige veninde. Sophia og jeg var ikke lige så tætte, men vi snakkede en del sammen. Hun var ligesom Eleanor, god at betro sig til. Og så grinte vi meget sammen. Tænk, at jeg i en alder af 18 år, skulle få mine første veninder. De var begge gennem Harry, så jeg har kun ham, at takke for mine nye sociale kompetencer.

Adelyn kørte ind på en kantsten og rullede vinduet ned. "Hop ind søs." Råbte hun og lavede, 'kom nu' håndbevægelser. Jeg løb hurtigt over vejen og satte mig på sædet, ved siden af hende. "Du kommer et kvarter..." "Ja ja, lad det ligge, det er ny rekord, jeg plejer og komme en halv time for sent! Vær dog lidt stolt af mig!" Hendes ånde lugtede langt væk af koffein, som nok kom fra hendes Starbucks latte. "Hvor skal vi hente Eleanor og Sophia?" Spurgte hun efter, at have taget den sidste slurk af sin kaffe. "Hos Liam og Sophia, det ligger et lille stykke fra butikken." Adelyn nikkede og drejede af på en sidegade.

Sophia og Eleanor stod skælvende ude foran, Liam og Sophias store penthouse. De åndede begge lettet op da de så os, komme kørende. Eleanor hoppede ind på bagsædet, efterfulgt af Sophia. "Du plejer ellers altid og være der til tiden Jess." Jeg pegede på Adelyn og hviskede højt. "Adelyns skyld." Pigerne grinede, bort set fra Adelyn. "Hey, jeg kan ikke gøre for, at far brugte toilettet før mig!" Som den eneste der forstod joken, om at min far altid bruger årtier på lokummet, var jeg glad for ikke at være den eneste der grinede.

Jeg trådte ind i et brudekjoleparadis. Hvide kjoler over det hele. Enhver piges drøm, må være at gå amok her og det kunne jeg. "Hvad leder vi efter?" Sophia kiggede dog målløs omkring. "Noget, som ville passe til mig." De gav mig alle tre, et kort elevatorblik, som om de skannede min figur, det var virkelig underligt. Derefter begyndte de, at gå amok i kjolekigning. "Jessica, denne her?" Eleanor holdt en lang hvid, havfrue kjole op. Den var stropløs og havfruebunden bestod af tylskørt. "Hvis i nu hver vælger en, så prøver jeg dem og ser, hvilken der passer mig bedst." De nikkede synkront og ledte videre. Det var svært kun at måtte vælge en kjole, de var alle så uendeligt smukke. Tilsidst lykkedes det mig, at vælge en. Lang, hvid, stram for oven, men løsnede sig, da den gik ned, næsten som en trekant. Jeg måbede nærmest over den fantastiske kjole. Men jeg skulle nok vente og se, hvad Eleanor, Sophia og Adelyn havde i ærmet. "Vi er klar!" Råbte de i kor. Jeg fandt et ekspedient, til at hjælpe mig. Pigerne overgav mig en stor bunke kjoler. De havde vist ikke holdt sig til en hver. Jeg prøvede dem alle. Fra prinsessekjoler, til candyfloss kjoler, til havfrue kjoler, til enkle hvide lange silkekjoler. En kjole blev jeg ved, med at vende tilbage til. Den fantastiske trekantskjole fra før, havde jeg helt glemt. "Det skal være den!" Udbrød jeg tredje gang jeg prøvede kjolen. Stropløs, havfruekjole. Med blondesatin hele vejen og tylskørt i det inderste. "Den valgte jeg!" Sophia rakte sin hånd i vejret og smilede stolt.

"På beløbet?" Jeg nikkede kraftigt og satte mit kort i automaten. Tænk, at jeg havde købt min brudekjole. Jeg skulle giftes! Og ikke med mester hvem som helst. Med Harry Styles. Drengen, med de smaragdgrønne øjne, skulderlangt brunt krøllet hår og det skæve smil. Den dreng jeg mødte, ude foran biblioteket efter, at have glemt min cowboyjakke. Ham, som ikke så ud til at være min type, skulle jeg giftes med.

"Piger, jeg magler faktisk, at spørge jer om noget." De nikkede synkront, jeg tog en slurk af min Starbucks. "Hvornår skal vi ud og købe brudepigekjoler?" Jeg havde bevidst, ventet med at spørge dem om de ville være mine brudepiger, til jeg havde købt min brudekjole. "Vil du have os til?" Jeg stoppede Eleanor, med min nikken. "Wow, det er en ære." Udbrød Sophia overrasket. "Vi kan finde brudepigekjoler nu?" Foreslog Adelyn. "Butikken ligger lige derovre." Fortsatte hun. "Jamen så gør vi det!" Sagde Eleanor glædeligt. Vi drak vores Starbucks færdig og fortsatte, mod kjolebutikken.

Endu et kjoleunivers kom mig for øjnene, men denne gang i alle andre farver end hvid. "Hvilke farver går vi efter?" Sophia var allerede begyndt, at lede i de lange rækker. "Måske lys blå. Vent! Jeg ringer til Harry!" Jeg tog min telefon frem og gik ind på favoritter. "Hej Jessica." Harry lød overrasket over mit opkald. "Hvad er farverne til vores bryllup?" Eleanor og Sophia havde allerede samlet sig et bjerg af flotte kjoler. "Det ved jeg ikke, hvad med koral og blå, det er vores ynglings farver." Tænk at Harry kunne huske det. "Godt valg, vi ses!" Jeg lagde på, før han overhovedet sagde farvel. "Koral og blå!" Råbte jeg til pigerne. Adelyn gik strengt mod en koral kjole hun havde kigget på længe og føjede den til sin mængde. "Adelyn, den kjole har jeg også kigget på." Sophia fandt den samme slags kjole, i sin størrelse. "Ej, hvor sjovt! Det har jeg også." Eleanor gjorde det samme, som Sophia. "Så har i vel allerede fundet en kjole." Tilføjede jeg og kiggede på den lange, stropløse, koralfarvede satinkjole. Den var enkel, men stadig smuk, ligesom jeg ville have den skulle se ud. "Prøv den dog!" Gennede jeg. De tog sig hver et prøverum og kom ud, iført den samme smukke koralfarvede kjole. Den tilpassede sig, deres kropstyper, hver og en. "Den er perfekt!" Udbrød jeg piget. De nikkede erkendende og skiftede tilbage, til deres normale tøj. En butiksassistent pakkede en sort fornem stof dims om hver kjole. Jeg har aldrig rigtig taget mig tid til, at finde ud af, hvad sådan en blev kaldt. Mind mig om, at jeg skal finde ud af det, på et tidspunkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...