Not my type 2: Unbreakable

Romancen mellem, Harry og Jessica er genopstået og alt der skete før i tiden, er nu glemt. Jessica prøver ihærdigt, at få tid til det hele. Men når man studere på det højeste niveau, kan det godt være lidt svært, at finde tiden til, at få et parforhold op at stå. Et bryllup kommer nærmere og nærmere, så bryllupsplanlægning er i høj grad i fokus. Men, hvad sker der, når noget uventet træffer ind? Noget, som kan sætte den ellers så selvsikre, Jessica Black på dybt vand.
Dette er 2'eren af not my type. Jeg anbefaler, at i læser not my type, før i starter på denne her.

12Likes
16Kommentarer
8814Visninger
AA

3. Kapitel 3: Longer than i knew!

"Jeg har været sammen med Harry!... Din kæreste Harry." Jeg vendte hovedet fra indersiden af mit hvide skab. Rosie stod rank i sine høje hæle, med sine bøger på armen. "Jeg ved godt du kender ham." Jeg roede videre i mit smalle skab. "Altså haft, du ved, med ham." Hviskede hun og rykke tættere på mig. "Jeg ved det godt." Sukkede jeg. "Men ved du også, at Harry så mig efter i havde slået op?" Jeg stoppede min handling og kiggede undrende på den lille spinkle Rosie. "Det er rigtigt! Han var faktisk i tvivl om han ville gifte sig med dig, fordi Harry og jeg havde et så godt forhold." Det var ikke rigtigt! Jeg prøvede at overtale mig selv, om at hun løj. Men naiv, som jeg var. Troede størstedelen af min hjerne, at hun snakkede sandt. Når man snakker om solen, så skinner den. Min mobil vibrerede kort. Jeg tog den forsigtigt op og tjekkede sms'en. 'Skal jeg hente dig efter skole? Hvornår er det du har fri?' Jeg forlod Rosie, som stadig stirrede på mig. 'Jeg går!' Kort og kontant, sendte jeg mit svar til Harry. 'Vær nu ikke dum! Jeg henter dig halv 5.' Harrys godhed og omsorg, skinnede igennem min nye information om hans møde med Rosie.

Jeg spottede hurtigt Harrys bil, i hjørnet af parkeringspladsen. "Hej smukke." Harry lænede sig frem og forventede et kys. Men jeg afslog koldt. "Okay, afvist." Smågrinede Harry. Jeg kiggede ud af vinduet og undgik øjenkontakt med ham. "Hvordan var din dag?" Jeg ignorerede, Harrys betænksomme spørgsmål. "Hvad er der galt?" Jeg krydsede mine ben og fortsatte i min arrogante mine. "Har Rosie sagt noget?" Harry blev ved, han kunne vel åbenbart ikke forstå, at jeg ikke gad svare på hans spørgsmål. "Tvivlede du på vores forlovelse?" Spurgte jeg, efter 10 minutters stilhed. "Nej, selvfølgelig ikke!" Svarede han i et undrende stemmeleje. "Så du Rosie efter vi slog op?" Harry stoppede bilen og klikkede sin sele op. "Ja, nogle få gange. Men der var ikke noget i det!" Harry lød overbevisende. Han fik mig næsten overbevist. "Rosie, fortalte mig om, hvor meget du tvivlede på, at gifte dig med mig, fordi du havde hende." Harry kiggede underligt på mig. Han tog min hånd og kiggede mig dybt i øjnene. "Det er sandt, at jeg så Rosie, et par gange efter vores brud. Men da du fandt den ring og sagde ja. Var jeg ikke i tvivl et øjeblik. Jeg ville giftes med dig! Ellers havde jeg aldrig lagt ringen ned i den æske chokolade." Det hjalp, at høre det fra Harry selv. Han overbeviste mig altid. Han kendte mine svage punkter. Udadtil var jeg stærk og selvsikker. Men den følsomme side kunne ikke gemmes væk. Og Harry vidste godt, hvordan han fik mig overbevist. Man kan vel godt kalde Harry, for et af mine ømme punkter. Han var vel også den, som jeg havde ladet komme tættest ind på livet af mig. Jeg fortalte ham alt, både godt og dårligt fik han at vide. "Jeg er klar!" Harry vidste med det samme, hvad jeg mente. "Sikker?" Jeg steg ud af Harry bil. "Ja." Svarede jeg bestemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...