Not my type 2: Unbreakable

Romancen mellem, Harry og Jessica er genopstået og alt der skete før i tiden, er nu glemt. Jessica prøver ihærdigt, at få tid til det hele. Men når man studere på det højeste niveau, kan det godt være lidt svært, at finde tiden til, at få et parforhold op at stå. Et bryllup kommer nærmere og nærmere, så bryllupsplanlægning er i høj grad i fokus. Men, hvad sker der, når noget uventet træffer ind? Noget, som kan sætte den ellers så selvsikre, Jessica Black på dybt vand.
Dette er 2'eren af not my type. Jeg anbefaler, at i læser not my type, før i starter på denne her.

12Likes
16Kommentarer
8853Visninger
AA

15. Kapitel 15: Secret!

Vi delte os op, Gemma, Adelyn og Sophia, foldede borde ud og lagde dug på. Mens Eleanor og jeg, fyldte cylindervaserne, med gennemsigtige, hvide og røde glassten. Samt røde og hvide roser, med let drysset hvid glitter. "Hvordan går det med Louis og dig?" Jeg havde med vilje, søret for at Eleanor og jeg kom sammen, så jeg kunne udspørge hende om Louis. "Fint." Hun kiggede flovt og usikkert, ned i bordet, mens hun fyldte den store plastisk skål op med glasstenene, så de kunne blive blandet. "Bare fint?" Eleanor kiggede på mig, med et lille smil i mundvigen. "Er der noget bestemt, du vil have jeg skal sige?" Hun blandede de hvide og røde sten sammen og kom derefter, de gennemsigtige i. "Måske fortælle mig sandheden." Sagde jeg lavt og blidt. Hun kiggede på mig, med bange anelser. "Du har været sammen med ham!" Konfronterede jeg. Hun tyssede på mig, med refleks. "Ingen ved det! Hvordan har du fundet ud af det?" Jeg kastede et blik på Harry, der med Louis, slæbte sit 10ende bord ind. "Det har han bare ikke!" Hvæsede Eleanor vredt og hidsigt. Hun slap den pose glas hun havde i hænderne og gik arrigt over mod Louis. "Hey Eleanor, der er en stige derovre!" Han pegede, med et venligt smil. "Ved alle dine venner det?" Louis kiggede nervøst, men undrende, på den vrede Eleanor. "Du har fortalt det til dem alle, ik? Jeg troede virkelig jeg kunne stole på dig, Louis!" Hun løb, med tårer i øjnene ud af døren. Louis vendte sig mod Harry. "Hvor mange har du sagt det til?" Harry kiggede på mig. Havde Louis virkelig kun fortalt det til Harry? Hvad med de andre drenge? De stod ligeså undrende, som resten af os. "Eleanor, vent!" Louis løb efter hende og vi andre, stod akavede og uinformerede, vi vidste ikke om vi kunne tillade os, at gå videre med arbejdet. Sophia sagde noget, til Gemma og Adelyn, som de nikkede af. Derefter gik hun over til mig. "Jeg hjælper dig videre." Sagde hun med venlighed i øjnene. Jeg nikkede og vi gik alle videre med arbejdet.

"Er hun flov over det?" Sophia stod og diskuterede sagen med mig, eller hun stillede spørgsmål og jeg svarede, eller hun svarede selv på dem. "Det er Louis, hun har jo ligesom været sammen, med ham før." Vi kiggede på hinanden, og brød derefter ud i et stort grin. "Men måske er hun flov over det, fordi...Jeg fortalte hende, at man aldrig skal gå tilbage til en fuser." Et øjeblik blev jeg lidt flov. "Nogengange, er det ikke en fuser, men den ægte kærlighed." Sophia og jeg, kastede et blik på Harry. "Det var poetisk sagt, det der Jessica!" Vi grinede og fortsatte, med at fylde på cylindervaserne. "Har de ikke været væk længe nu?" Sophia kiggede nervøst på døren. "Burde vi lede?" Vi konkluderede, at vi nok burde lede efter dem. "Harry! Er Louis stadig væk?" Han nikkede og satte med besvær et bord op af væggen. Cylindervaserne, kunne godt vente lidt. Eleanor var vigtigere end dekorationer.

"El?" Kaldte Sophia stille. Intet svar. "Soph!" Jeg pegede på åbningen til et lille rum, hvor lave stemmer kunne høres. "Tænk over det Eleanor!" Vi stillede os op, så vi svagt, kunne se og høre dem. Men de kunne ikke se os. "Vi bliver ved, med at vende tibage til hinanden." Han rørte kort, hendes overarm, så hun leet slap det stamme kors, hendes arme var lagt i. "Vi ville stadig være sammen, hvis det var ægte!" Hun kiggede ned i gulvet, mens Louis gav hende, et venligt og medlidenhedsfuldt blik. "Kig på Jessica og Harry! Selvom Harry fuckede det hele op, så skal de giftes. Deres kærlighed er ægte, ligesom vores El." De elskede hinanden, men Eleanor, havde så uendeligt svært, ved at tilstå det. "Men Harry og Jessica, er ikke os. Vi har et ikke på samme måde. Du lod, som om intet var sket, mens Harry ikke kontaktede Jess, i 3 uger, fordi han var flov." Faktisk lignede vores historier meget hinanden. Der var kun en lille, men vigtig detalje, som manglede, hos Lou og El. Jeg tilgav. Eleanor har ikke tilgivet Louis, for hvad han gjorde dengang. Selvom hun savnede Louis, ligesom jeg savnede Harry, så stod hun fast. Jeg hr tidligere fortalt, at Harry var min svaghed. Og det var han. På en måde følte jeg mig, som den svage, hvor Eleanor var den stærke. Men måske var hun svag også. Bare på en anden måde. Fordi hun ikke havde styrken til, at tilgive. Hvor jeg var stærk nok, til at se bort fra, hvad Harry havde gjort og kun se, på det faktum at jeg savnede ham og at jeg længtes efter ham. "Jeg savner dig Eleanor." Han kyssede hende nænsomt på kinden. "Vær nu ærlig El!" Hviskede Sophia højt nok, til at det kunne høres af Eleanor. "Hold bøtte Soph!" Hviskede jeg lidt lavere. "Sophia, Jessica?" Hun kiggede undrende mod døråbningen og Sophia og jeg, gik tilkende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...