Not my type 2: Unbreakable

Romancen mellem, Harry og Jessica er genopstået og alt der skete før i tiden, er nu glemt. Jessica prøver ihærdigt, at få tid til det hele. Men når man studere på det højeste niveau, kan det godt være lidt svært, at finde tiden til, at få et parforhold op at stå. Et bryllup kommer nærmere og nærmere, så bryllupsplanlægning er i høj grad i fokus. Men, hvad sker der, når noget uventet træffer ind? Noget, som kan sætte den ellers så selvsikre, Jessica Black på dybt vand.
Dette er 2'eren af not my type. Jeg anbefaler, at i læser not my type, før i starter på denne her.

12Likes
16Kommentarer
8818Visninger
AA

11. Kapitel 11: The Hope twins

"DU GAV ROSIE, JESSICAS NUMMER! ER DU VANVITTIG?!" Råbte Harry ind i røret. Han vidste nok ikke jeg kunne høre hans råben ude fra køkkenet. "JEG ER LIGEGLAD MED, AT HUN TRUEDE DIG, DU SKAL FIKSE DET HER!!" Jeg skruede op for fjernsynet. Det her var nok ikke en samtale, jeg skulle følge med i. Men jeg kunne ikke lade vær, med at være en smule nysgerrig.

Harry kom stille gående ind i stuen og satte sig ved min side. "Louis, skriver til Rosie, at han gav hende et forkert nummer." Han lagde armen om mig og mit hoved blev lagt på hans skulder. "Må jeg ikke nok se den kjole?" Bad Harry. "Det bringer uheld, hvis gommen ser kjolen før brylluppet." Harry sukkede tungt og opgivende. "Så må jeg vel vente." Han rejste sig fra sofaen og gik, med hårde skridt ud i køkkenet. Jeg kunne høre ham skramle med poser og skåle udefra køkkenet. "Mørk eller lys chokolade?" Råbte han og stak hovedet ud. "Lidt af hvert." Han nikkede og hovedet forsvandt ind i køkkenet igen. Min telefon ringede. Det var Rosie. "Hvem ringer?" Råbte Harry. "Ehm... Rosie." Hurtigt kom Harry gående ind i stuen og greb ud efter min telefon. "Andy Cristoff." Han lavede sin stemme om, selv jeg ville ikke kunne kende det. "Var det også dig, jeg modtog en besked fra tidligere?" Harry kørte samtalen. Han ville alligevel gøre meget mere for mig, end jeg troede. En dag skulle jeg nok gengælde, min store omsorgs gæld. "Ja du må nok undskylde." Jeg havde kigget på en ny lejlighed. En væk fra Wolverhampton. Kigget på hjemmesider om hvordan man flytter skole, til en ny by. Om der findes skoler i byer, som ikke er London, men der ikke er for langt væk. Harry vidste ikke noget. Han var faktisk gået lidt bryllupsamok. Gik meget op i, at få styr på planlægning. Harry gav mig telefonen tilbage. "Nu kontakter hun dig ikke igen!"

For første gang, i mange år tog jeg mig tid, til at sidde og stirre ud af et vindue i en skoletime. Min hånd strakte sig, og jeg skulle igen til, at brokke mig over niveauet af matematik. "Mis Black?" Rank med ryggen, gjorde jeg klat til at give et sofistikeret svar. "Jeg kan ikke se, hvorfor denne form for matematik, har noget, at gøre med lægefaget." Mrs. Collins sukkede. "Ræk ikke hånden op, hvis du ikke kender svaret på opgaven." Min hånd blev igen rakt i vejret og Mrs. Collins nikkede til mig. "34,7, svaret på ligningen. Du addere 4 med 7, multiplicerer med 8, dividere med 3 og så tager du kvadratroden." De andre elever kiggede mistroisk på mig, men Mrs Collins gav mig ret. Rosie var for første gang ikke tilstede i klasseværelset. Vi havde matematik på samme niveau. Ellers var jeg 2 niveauer over hende, i alle andre fag. Timerne var delt ind i 4 niveauer. Jeg lå på 1 i dem alle. "Er du sikker på det er rigtigt?" Linsey og Claire Hope, sad bag mig. Jeg kunne ikke stoppe mig selv fra, at følge med i deres samtale. "Rosie Jones har selv fortalt mig det." Hviskede Lindsey og fniste. Ud af øjenkrogen, så jeg Claire kigge på mig. "Er det derfor hun ikke er her?" Lindsey nikkede svagt. "Tænk at skulle have et barn, med selveste Ha..." "Shhh!" Hun holdt Claire for munden og gav hende rullende øjne, som førte over til mig. Rosie havde vel også taget lidt på, de seneste par måneder. Men var det fordi hun var gravid? "Tror du han selv ved det?" Lindsey rystede let på hovedet. "Hun har kun fortalt mig det!" Claire og Lindsey Hope var de søde populære piger, som alle kunne lide. Og søde, det var de da, især Claire, hun spiste noglegange frokost med mig. Lindsey kunne godt blive starstruck af populariteten, og så ville Claire gerne have lidt ro fra sin tvilling. Men selvom de var tvillinger, var de forskellige. Lindsey var blondine, Claire brunette. Lindsey havde glat hår, Claire naturligt krøllet. De havde begge brune øjne og deres læber og ansigtsformer var ens. Linsey var meget piget i sin stil, hvor Claire var meget boheme agtig. Claire var meget nede på jorden. Lindsey var en diva. De var, som modsætninger, men stadig ens på en måde.

Klokken ringede og jeg kom tilbage til bevidsthed. "Jessica?" Claire stod foran mig og så spørgende på mig. "Vil du ikke hjælpe mig, med at forstå opgave 7?" Jeg nikkede og rejste mig op. Opgaven læste jeg nært igennem. "Du skal flytte 8X, over på den anden side af lighedstegnet og samle 19Y og 6Y." Hun nikkede forstående, "tak for hjælpen." Hun vendte smilende om og fulgte med Lindsey ud af lokalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...