World War

Det er året 2018 og Danmark er netop blevet en del af 3. Verdens Krig.
I denne historie følger vi Gry der skriver en dagbog om sine gode og dårlige oplevelser i krigen.

1Likes
0Kommentarer
146Visninger
AA

1. Dagen Hvor Vi Alle Blev Dødsdømt!

 

Kære Dagbog

Idag skete noget helt særligt og skræmmende og det værste der nogensinde kunne ske. Jeg stod op gik i skole fulgtes med Mick hjem som jeg plejer det hele var normalt.

Indtil jeg sagde farvel til Mick og han begyndte at gå. Jeg kunne pludselig høre en hel masse fly og så kiggede jeg op og himlen var fyldt med flyvere. Den første flyver havde et skilt som jeg kun lige nåede at læse der stod "3. Verdens Krig er igang!".

Jeg gik i panik og så hen på Mick og så angsten i hans øjne den angst blev betydeligt større da vi hørte det første høje brag og skrigende fra alle de andre. Jeg så Mick begyndte at løbe sin vej ikke hen til mig men han ville hjem og sige det til sin familie selvfølgelig. Jeg prøvede at råbe til ham at han skulle komme med mig hjem til os da vi havde en bunker fordi min far var i militæret også til sådan nogle situationer. Jeg nåede ikke at stoppe ham og blev bange fordi hvad hvis min kæreste blev såret på vejen hjem! Jeg vidste der var langt hjem til ham men jeg tænkte ikke mere over det fordi det gik op for mig at der var skrig overalt!

Jeg løb så hurtigt jeg kunne hjem til mit hus da jeg kom hev min far mig ned i bunkeren og sagde jeg skulle holde min kæft. Normalt ville jeg blive sur når han snakkede sådan til mig men jeg ville ikke skændes med ham lige nu. 

Jeg kiggede over på min mor og min lillesøster Alicia. Jeg kunne ikke hole det ud Alicia var kun fire år hun skulle ikke opleve sådan noget her! Min mor sad og trøstede hende så godt hun kunne men det var svært fordi min mor også græd rigtigt meget. Jeg begyndte også at græd fordi det kunne være det her var det sidste øjeblik min familie havde sammen så jeg tog min mor i hånden og begyndte at synge min søster ynglings sang "Let It Go" jeg sang den så godt man nu kan når der er bomber over ens hoved og man er mega bange. Min mor begyndte at synge med og så faldt Alicia lidt til ro. Vi var alle rigtigt bange selv min far var bange også selvom at krig er hans livstil. Min mor sagde det var fordi han var bange for ikke at passe ordenligt på os alle. Når nu vil jeg prøve at få mine tanker væk fra Mick og prøve at få lidt søvn selvom det bliver svært med alt den larm fra bomber og folk der enten skriger af frygt,sorg eller smerte. 

Hilsen Gry!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...