Hawthorne | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2015
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
Stella Hawthorne er hende pigen du ser sidde alene bagerst i kantinen, med blyanten og et koncentreret blik rettet mod sin tegneblog. Flytningen ned til hendes bedstemor i Rainham har betydet, at hun nu er begyndt i High School for første gang i sit liv. Alle elever er så ens i tøjstilen, personligheden og når det gælder opmærksomhed, men sådan er Stella bare ikke – og det falder en dreng hurtigt for.

124Likes
111Kommentarer
65420Visninger
AA

10. VIII


Da Justin skippede fodboldtræning spiste vi først ved syvtiden, hvilket gav os nogle gode timer til at arbejde på afleveringen. Dog, nåede vi ikke at blive færdige før aftensmad, og det betød så at jeg var tvunget til at blive her og spise med, fordi vi skulle arbejde efter maden også. Det var ikke fordi jeg havde noget imod det; jeg følte mig bare ikke så tryg, det er jo første gang jeg er her og faktisk har jeg aldrig rigtig spist hos nogle andre, udover min familie. 

Så ja, derfor følte jeg mig ikke særlig godt tilpas, da jeg satte mig ned ved det lille brune spisebord, i Justins kørestol som var blevet kørt herud som en ekstra stol - her stod jo normalt kun to. Pattie var helt oppe i den syvende himmel, da hun stillede maden på bordet. Det var noget kylling med forskelligt krydderi og kold kartoffelsalt med persille. "Det er længe siden vi har fået sådan et fint måltid, hva Justin?" Pattie sætter sig tungt ned på stolen overfor og smiler kort. "Mor." mumler Justin og sender hende et lad-nu-vær-blik, som hun bare kigger forvirret på ham over.

Noget siger mig at penge ikke var noget de havde særlig meget af, men det undrede mig bare lidt, hvordan Justin så kunne rende rundt i det flotte dyre tøj, han gjorde. Og det undrede mig stadig over, hvorfor han løj overfor hende, hvor pengene kom fra. Han havde jo ikke været på arbejde overhovedet - han var med mig. 

"Nå Stella," jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg hørte mit navn blive nævnt, "tag lidt mad og fortæl om dig selv." hun skubbede skålen med kartoffelsalaten hen til mig. Jeg tog fat omkring plastiskskeen og skænkede en klat op til mig, "uhm... jeg er næsten lige flyttet hertil." begyndte jeg, og rykkede skålen hen til Justin, som ikke havde taget noget endnu. Han sendte mig et skævt smil, før han begyndte at skænke op til sig selv. 

"Jaså? Hvorfra?" Pattie tog en bid af en kartoffel og kiggede nysgerrigt på mig. Jeg bed mig en smule i læben, "Bexley. Jeg boede sammen med mine forældre, men nu er jeg så flyttet herhen til min bedstemor." svarede jeg og tog et stykke kylling hen på min tallerken. Pattie blinkede et par gange og lignede en der ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle svare, så jeg forsatte bare. "Jeg har boet hos min bedste snart to måneder nu, det er ikke så længe siden jeg startede på skolen." 

"Hvad synes du så om skolen?" skød Justin ind og kiggede så også nysggerigt på mig. "Uhm..." jeg kiggede ned i min mad og mærkede hvordan appetitten forsvandt, da de begge to sad og direkte nedstirrede mig. "Den er vel okay.. folk er meget ens." jeg trak på skulderne og tog et lille stykke kylling, som jeg skyllede ned med vand.

"Yea, det er virkelig få der skiller sig ud." Justin sender mig et skævt smil, som om han hentyd til det var mig. Jeg svarede ham ikke rigtig og resten af aftensmad blev spist i stilhed. 

Efter det lette akavede måltid bevægede Justin og jeg os ind på hans værelse igen, som var overryddet med papir fra vores kladehæfter. Hvergang vi lavede en lille fejl, så skulle vi starte helt forfra - det skulle være perfekt.

Vi var overhovedet ikke tæt på at være færdige. Faktisk tror jeg vi mangler femten opgaver endnu, og klokken var godt og vel syv. Man kunne godt mærke på Justin han ikke havde nem ved det, det kunne tydelig ses - men jeg hjalp ham så godt jeg kunne, og jeg tror faktisk også, at han fik en del ud af det.

"Jeg orker virkelig ikke mere, Hawthorne." sukkede han højlydt, efter han havde smidt sig i sengen. Jeg rullede kontorstolen hen foran skrivebordet igen, og placerede mig tungt i den. "Heller ikke jeg, men Justin det skal altså laves." Jeg fandt papirerne frem igen og delte dem op i to bunker, dem der var færdig og klar til aflevering og dem vi manglede. Justin sukkede igen højlydt, hvorefter han satte sig op i sengen. "Så lad os da få det overstået."

 

 

Stella Hawthorne, Justin Bieber skrev jeg oppe i hjørnet på det allersidste papir, hvor efter jeg glædeligt kastede blyanten væk fra mig. "Endelig færdig!" sukkede jeg og samlede blyanten op igen. Justin grinede, "det var også på tide, vi blev det." Jeg nikkede mig enig, for det var dét virkelig, jeg var så smadret og min hjerne var brugt op for idag. "Skal jeg tage dem med hjem, eller beholder du bare?" jeg holdte afleveringen der var inddækket af en plastisk lomme op foran mig. "Jeg beholder den bare." han rejste sig op og tog den ud af hænderne på mig, hvorefter han puttede den ned i hans taske.

"Wow." mumlede han pludselig, hvilket fik mig til at kigge på ham. Han stod med sin telefon i hånden, "klokken er kvart over to." et sus gik igennem min mave, med tanken om at bedste måske sidder vågen derhjemme og er urolig. "Bliver du og sover?" lyder det helt afslappet fra ham, mens han skubber de krøllede papirkugler ind til siden med fødderne. Jeg kiggede skræmt på ham, selvom han ikke så det. "Øh.. øh." stammde jeg og følte mig helt mundlam, "nej det..nej."

Hans bevægelser stopper sig brat i nogle sekunder før han afslappet mumlet et cool nok og vender sig rundt med et mærkeligt smil. "Skal jeg følge dig hjem, så?"

Jeg bider mig i kinden, da jeg jo egentlig ikke selv kan finde hjem herfra. "Det.. må du gerne, bare til jeg kender resten af vejen."
Han nikkede cool og greb sine sneakers der stod smidt inde på hans værelse. "Er du frisk på skateboard igen, eller bare gå ben?" lyder det fra ham, bevæger sig gennem stuen med mig bag ham. "Gåben lyder okay." mumler jeg og stopper op, da han pludselig også stopper op. "Det regner." mumler han og ser tilbage på mig.

Jeg kigger hen mod vinduet og sandt nok, dråber gled ned langs ruden. "Har du stadig lyst til at gå hj-" "Ja." afbrød jeg ham hurtigt, uden at fjerne blikket fra vinduet. Han tog en dyb indånding, "right then."

En kold brise sparkede os begge i fjæset, da vi trådte ud af det røde træhus. Justin trådte udenfor og kæmpede med at få paraplyen op, hvilket var svært, for det blæste meget. Det var rent kort sagt lorte vejr. Hvor typisk.
"Hawthorne, lad os nu bar-" jeg afbrød ham, ved at hurtigt komme op ved hans side og rive paraplyen ud af hans hånd, "lad os gå."

Det føltes som der var gået flere måneder, inden vi endelig fandt frem til bedstes hus. Det styrtede ned med regn og blæste en hal pelikan, men vi gjorde det. Vi var begge blevet drivvåde, for regnen kom fra alle sider, å paraplyen hjalp ikke en skid. Hele vejen var jeg nød til at holde omkring Justins overarm, for at kunne følge med i hans tempo. Godt nok var jeg ikke meget for nærkontakt med drenge, men lige i den situation var det meget nytteligt.  

"Der er lys i vinduerne." pointerede Justin, da vi kom i læ under halvtaget, der var over hoveddøren. "Hun er stadig oppe." svarede jeg, mens jeg rodede efter min ekstra nøgle i min taske, "hun må sikkert være mega bekymret." "Hey." Justin stoppede mig, "døren er åben."

I en fart kom jeg forbi ham og ned gennem gangen, for at komme til stuen. En lettelse gik igennem mig, da jeg så hun sad med lukkede øjne i sin lænestol. "Hun er heldigvis faldet i søvn." hviskede jeg, da jeg hørte Justin var kommet herind. "Måske burde du vække hende, og fortælle du er kommet hjem?" hviskede Justin tilbage, og jeg kunne mærke hans blik i nakken.

"Nej, jeg lader hende s-" "Stella?" en hæs stemme afbrød mig pludselig, og i en fart kiggede jeg over på bedste igen, som havde åbnet sine øjne. "Bedste!" udbrød jeg og trådte nogle par skridt hen mod hende, men stoppede, da jeg jo var drivvåd. "Hvor har du været?" spurgte hun med en træt stemme og satte sig lidt op i lænestolen, "jeg har været så bekymret." 

"Jeg ved godt jeg sagde jeg ville være hjemme før aftensmad, men vi nåede ikke at blive færdige med afleveringen inden da. Det er jeg ked af bedste, undskyld." plaprede jeg løs og kiggede fra Justin til hende. "Hej med dig, min ven." begyndte bedste efter min forklaring, mens hun kiggede på Justin. Et smil poppede op på hans læber, hvorefter han tog tre lange skridt hen mod hende. "Hej! Jeg hedder Justin." han rakte sin hånd frem og rystede hendes kort. "Du er jo helt kold." lød det overrasket fra hende. Justin rettede sig op igen og kiggede hen på mig,  "vi gik herhen. Skod vejr." 

Efter Justins ord landte der en kort stilhed over os, før jeg hurtigt afbrød den. "Nå, det er sent så.. Justin du må hellere, se at komme hjem ad." Jeg vendte mig rundt mod ham, "det har været hyggeligt og-" 
"Stella, du kan ikke lade staklen gå hjem i det her vejr?" bedste havde fået rejst sig fra lænestolen, "vent her kære, så finder jeg en madras hjem til dig."

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...