Hawthorne | Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2015
  • Opdateret: 5 okt. 2015
  • Status: Igang
Stella Hawthorne er hende pigen du ser sidde alene bagerst i kantinen, med blyanten og et koncentreret blik rettet mod sin tegneblog. Flytningen ned til hendes bedstemor i Rainham har betydet, at hun nu er begyndt i High School for første gang i sit liv. Alle elever er så ens i tøjstilen, personligheden og når det gælder opmærksomhed, men sådan er Stella bare ikke – og det falder en dreng hurtigt for.

124Likes
111Kommentarer
65427Visninger
AA

4. II


Selvom jeg kun har været i skole tre dage, så var jeg allerede godt og grundigt skoletræt. De seneste par aftner havde jeg sat helt til mindst klokken halv et, for at blive færdig med de skide lektier. Jeg var så bagud i alle fag, at jeg havde virkelig svært ved det. Min bedstemor havde forslået at hjælpe, men jeg takkede nej tak, fordi hendes nattesøvn var mere vigtig end min. 

Idag var det så endelig fredag, og jeg så bare frem til at få skoletimerne overslået, så jeg kan komme hjem og slappe helt af. Alle de lektier gav mig ikke tid til at tegne, og jeg kunne mærke, at jeg manglede det forfærdeligt meget - det var min terapi. 

Jeg havde beklædt mig i lidt afslappende tøj i dag; en ganske normal sort hættetrøje med lynlås, en top indenunder med nogle fine solsikker og bare enkle sorte bukser. Jeg havde altid så svært ved at vælge tøj, fordi jeg ikke ville skille mig ud ovre på skolen. Deres stil derhenne var dog stramme, nedringede toppe, crop tops, korte kjoler og lige præcis alt det, jeg virkelig ikke kunne finde på, at tage på i skole. Alle pigerne havde sådan en flot tynd krop, tydelige kraveben og det skulle heller ikke undre mig, hvis deres ribben også var synlige. 
Jeg gik ikke med mine briller i skoletiden, for jeg havde ærligtalt ikke set en eneste pige med nogle. Det gav det mig nogle problemer, med at læse hvad lærene skrev oppe på smartboadet og forhindrede mig derfor i at tage noter. Min bedste havde sagt, at jeg ikke ville skille mig ud, bare fordi jeg gik med briller. Hun prøvede overbevise mig om, at det var ligeså smukt til mig, som uden - men den hoppede jeg altså ikke på. 

Lige nu befandt jeg mig foran den lokale bager. Hver morgen tog jeg lige et smut her forbi, for at købe en kaffe to-go. Nattesøvn fik jeg jo ikke meget af. Den lå lige på hjørnet af bedstemors gade, og jeg undre mig faktisk lidt over, om det var her hun arbejdede som ung.
"Godmorgen Stella." lyder det smilende fra Marianne, en ung flot dame med et unikt modersmærke omkring højre side af munden. Hun havde spurgt meget ind til mig, da jeg for anden gang kom i onsdags. "Godmorgen Marianne." smilede jeg træt og stillede mig foran kasse, "en sort kaffe to-go." 
"Det siger du ikke." smågrinede hun, "jeg har faktisk lavet den klar til dig." hun rakte mig den lune kop. Jeg takkede hende og duftede til den dejlige luft af kaffebønner. "Du ser helt bombet ud." kommenterede hun og tog imod pengene, som jeg rakte hende. Jeg nikkede stort, efterfuldt af et suk, "jeg blev først mine lektier ved tre-tiden." 
"Hold da op, det var da også vildt sent." siger hun overrasket og ligger pengene ned i kasseapparatet, "du burde droppe ud af skolen og arbejde hernede i stedet." Jeg grinede kort over hendes ord, før en anden kunde kom ind i bageren. Den lille klokke over døren spillede flere gange, og det betød at mange kom ind på en gang. Nemlig tre drenge, Chaz, Ryan og Justin. 
"Jamen, der har vi da Stella Hawthorne!" lyder det højt fra Ryan, "det er længe siden vi har set dig. Vi troede slet ikke du boede her mere." jeg bed mig en smule i læben, kiggede fra Marianne til Ryan og trak lidt på skulderne, uvidende om, hvad jeg skulle svare til det. De kunne overraskende stadig huske mit efternavn. 

"Du går vel stadig på skolen?" spørgere Justin roligt, og lader en hånd køre gennem hans hår. Jeg nikker som svar og ser kort på Chaz, som finder tre energidrikke i bagernes frysebokse, som han går op og betaler for. "Vil du følges med os derhen?" jeg blinker et par gange før jeg svarer på Justins spørgsmål, "uhm..nej, det er okay. Jeg skal skynde mig."

Da jeg trådte ud af det dejlige lune bageri, slog jeg mig i hovedet. Det irriterede mig, at jeg altid skulle være så flov, overfor de drenge. Måske er det fordi, det er længe siden jeg har været i blandt andre mennesker, end familie. Det var en åben mulighed for faktisk at få nogle venner, men selvfølgelig skulle jeg ødelægge det for mig selv.
Men, at snakke med drenge, har aldrig været min stærke side.




Efter en lang, lang skoledag var jeg endelig nået til den allersidste time, før det ringede ud til weekend. Dagen havde virkelig bare sneglet sig afsted, og jeg havde tvivlet meget på et tidspunkt, om de tre timers historie nogensinde ville nå sin ende. Men det havde de altså endelig gjort, og nu sad jeg nede aller bagerst inde i matematik-lokalet.
Efter få sekunder jeg havde placeret mig på den hårde stol af mørkt træ, kom der en hel masse elever slentrende herind. Det var sjovt, at fra hver time så man nye hoveder. Alle lignede næsten hinanden. 
Men, to bekendte person kom kørene herind på deres skateboard, hoppede af foran to frie borde i midten af lokalet, hvor de satte sig. Der gik ikke længe før en gruppe af tre-fire piger omringede sig rundt om Justin og Ryans bord. Ja, faktisk udvidede gruppen sig så meget, at jeg var den eneste inde i lokalet, der ikke stod omkring dem. Heldigvis lagde ingen rigtig mærke til det, før matematiklæren Hr. Flynes kom gående ind og alle satte sig hurtigt ned. 
Matematik havde altid været min stærke side, så derfor fandt jeg min tegnebog op fra min skuldertaske. Min seneste tegning jeg var igang med viste en masse blomster, ude på en mark. De var alle sammen ens; samme tynde i stammen, bladene var ens uden nogen form for revner og en let hvid farve. Men der var én, som var anderledes. Stammen var tykkere, bladene var let revnet og en mørk falmet sort. Solen skinnede stort ud på alle de hvide blomster, men ovre i hjørnet stod den sorte blomst under det høje træ. 
Da jeg havde fået ordnet en del detaljer på tegningen, og ladet Hr. Flynes snakke uden at ligge øre til, var der pludselig en der forstyrrede mig. "Har den nogen betydning?" et gisp flyver ud af min mund, og ren automatisk lukker jeg min tegnebog hårdt sammen. Jeg kigger forskrækket op på Justin, som står lænet op af bordet overfor mig. Han kigger lidt forvirret på mig, "rolig. Det er altså ikke noget flovt ved, at være god til at tegne." Jeg kiggede mig omkring og opdagede, at folk havde samlet sig i mange små grupper. "Hvad sker der?" spørgere jeg forvirret, mens jeg pakker bloggen ned i tasken igen. 
"Har du slet ikke hørt efter?" griner Justin hæst, "vi er i gruppe sammen. Vi skal lave aflevering til næste fredag." Jeg bider mig kort i læben, "uhm..okay." 
"Inden vi starter, skal jeg altså lige ud og have en smøg." han roder lidt i sin lomme, hvor han trækker en pakke cigaretter frem. "Klamt." mumler jeg lavt for mig selv. "Går du med?" lyder det fra ham, da han vender sig rundt og begynder at gå mod udgangen. Jeg bider mig i kinden og nikker nervøst. Jeg kunne godt bruge til noget frisk luft. 

Justin viser vej ud til skolens rygegård, som var et lille skur med plastik vinduer. Det mugne træ skuret var bygget af var overtegnet med graffiti og tudser i flere forskellige farver. Selvom her var fyldt af gamle trampede cigaretskoder, så var her rimlig fedt. Det kunne blive en fed tegning.
"Hvad er der?" spørg Justin, som har fået tændt sin cigaret. Jeg fjernede mit blik fra graffitien og kiggede kort hen på ham, "hvad? Øh, ingenting."  
"Synes du det er fascinerende?" han går tættere på mig, hvilket får mig til at sakke lidt væk. "Måske." svarer jeg kort og kigger ned på mine brune støvler med frynser (matcher til min taske, yeah!) 

"Den her har jeg lavet." Justin bevæger sig om på den anden side af skuret, og jeg følger efter ham. Han peger op i hjørnet, hvor der er tegnet en djævel med ild omkring sig, og med det ild tænder den cigaretten, den har i hånden. "Den er flot." siger jeg ærligt; for det var den. Djævelen var ikke særlig stor, men alligevel meget i øjnefaldende, fordi detaljerne var så tydelige. Cigaretten i hans hånd var ikke bare en brun steg med gløder for enden, nej, alle detaljerne var tydelige, selvom den kun var få millimeter. Det var utroligt, hvordan han kunne bære sig ad, med det. 
"Mange tak." smiler han, tager et su og puster ud igen, "du er faktisk den første, jeg viser den til." Jeg kigger lidt forvirret på ham, "hvorfor viser du den ikke til Ryan og Chaz? Den er altså virkelig flot, Justin." 
Han griner stort over mit spørgsmål, før han smider den glødende cigaret ned på asfalten og derfor tramper ovenpå den. Jeg mærker irritationen indeni i mig, da det ser ud som om han bare vil lade den ligge og gå. "Skal du ikke smide den ud?" mugger jeg og kigger med et løftet øjenbryn på ham. Justin vender sig rundt og kigger overrasket på mig, "hvad?" 
"Skal du ikke smide den ud?" gentager jeg og peger ned på skodet. Justin blinker et par gange, men han forstår vidst efter nogle sekunder, at jeg ikke mener det for sjov. "Du er mærkelig, Stella Hawthorne." 
"Og du er et miljø svin." svarer jeg igen, hvilket han ignorer at svare på, "lad os gå ind igen." 

Justin og jeg valgte at placere os inde i biblioteket, da det var en stor aflevering. Det var ikke nemt at koncentrere sig inde i den larmede useriøse klasse, så derfor var det her et udmærket valg. Justin ville sikkert også blive distraheret af de andre, også ender det med jeg sidder og laver det hele. Egentlig vil jeg hellere arbejde alene, men når afleveringen er på otte sider, så er det nu rart med en makker. 
"Jeg tænker på vi deler det op." siger jeg, så snart vi har sat os ned ved et bord. Justin kigger på mig med store øjne, "rolig, vi har lige sat os." 
Jeg får den største lyst til at rulle øjne, da jeg allerede nu kunne regne ud var, at han ikke var en der gik særlig meget op i sin skolegang, og karakterer for den sags skyld. Hvis han gjorde, vidste han jo vi skulle igang hurtigst muligt; den var virkelig oppe i et svært niveau. "Justin, opgaven er virk-" 
"Lad os nu lige tage det roligt." han rykkede sin stol en smule tilbage, hvorefter han smed sine sneakers op på bordet. "Justin!" halvråber jeg og kigger mig omkring, "du kan sgu da ikke sidde sådan! Hvor er du uforskammet." 
Endnu engang får jeg det overraskede, forvirret, sammentrykende øjenbryn-ansigt frem igen, som før, hvor jeg så sødt bedte ham om at samle sit skod op. (hvilket han ikke gjorde!)
"Det mener du seriøst ikke." mugger han irriteret og tager fødderne ned fra bordet igen. Jeg svarer ham ikke, men smiler bare tilfreds. "Jeg laver de fire første sider, og du laver de fire sidste."
Han skulle lige til at protestere, men jeg kom ham i forløbet, "nej, vi starter nu og du skal være færdig før på torsdag." 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...