The Taxidriver

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2015
  • Opdateret: 9 okt. 2015
  • Status: Igang
Kendall Jenner fejrer sin 18 års fødselsdag sammen med sin bedste veninde Maggie. Men da Kendall tager sin kæreste i at være utro kan det ikke gå hurtigt nok med at komme væk fra festen.
Og det er der hun møder den 21 årige Taxi Chauffør Justin Bieber, men rejsen stopper ikke da Justin har kørt Kendall hjem, for da de mødes for anden gang begynder starten på et helt unikt forhold fyldt med flirt, sex og liiidt skænderier.

31Likes
10Kommentarer
16809Visninger
AA

12. Time to say goodbye.


Det var nu en uge siden at jeg sidst havde snakket med Kendall, altså der ved trappen.
Det var nok ret dumt af mig at ''flippe'' sådan ud eller hvad man siger, men jeg havde brug for at det skulle gå ud over en at jeg var sur på mig selv, og det blev desværre Kendall det skulle gå udover, selvom hun har været så fandens sød imod mig lige siden den dag vi mødtes.

 

Udover at skulle være uvenner med Kendall, havde jeg i dag fået mit nok livs værste nyhed, udover at min mor næsten var blevet syg af kræft, var jeg i dag blevet ringet op af hospitalet som fortalte mig at min mor havde fået en hjerneblødning på flyveturen herover, og at de ikke regnede med at hun ville klare den.
Jeg havde selfølgelig skyndt mig over til hospitalet så snart at min mor var ankommet, og hun så ikke særlig rask ud, faktisk præcis det modsatte, min mor var helt hvid i ansigtet, næsten udsultet, og havde svært ved at sige noget, faktisk sagde hun ikke noget efter at hun havde fået sin hjerneblødning. Det var så hårdt at se hende sådan! Jeg havde aldrig set min mor alvorligt syg og at se hende sådan fik mig til at ønske at det var mig der lå i den hospitalsseng.

 

"Mor jeg ved godt at du ikke kan svare, men jeg vil fortælle dig noget," tårerne flød ned ad mine kinder, og min stemme knækkede, men jeg havde brug for at fortælle hende alt om Kendall, jeg havde aldrig præsenteret hende for en pige før, og det ville nok gøre hende i bedre humør at hører at jeg havde fundet en pige.

"Jeg har faktisk mødt en pige, K..Kendall, hedder hun. En helt igennem fantastisk pige, men jeg har nok ødelagt det lidt, og jeg ville ønske at jeg kunne præsenterer hende for dig mor, men hun vil nok ikke komme.." Jeg kunne mærke min mor klemme min hånd, og jeg tog det som et "jeg er her for dig" halløjsa, hvilket var rart.

 

Efter at have siddet og holdt min mor i hånden i 1 time fik jeg en besked, den var fra Kendall.

Håber at din mor og dig har det godt, jeg ved ikke hvordfor du er sur på mig, men jeg ved at du ikke har nogen grund til det, men jeg ved at du er igennem en hård tid, så jeg ville bare lige skrive en lille hilsen.

 

Det var sødt af hende at skrive beskeden, men det at hun troede at jeg var sur på hende ødelagde det hele, for det var jeg jo ikke! Men det kunne hun selfølgelig ikke vide, for jeg vidste godt at det var noget i retningen af de signaler jeg sendte sidste uge.

"Jeg skulle hilse fra Kendall, hun håber at du har det godt," et smalt smil viste sig på min mors ansigt, men det gik hurtigt væk igen, da hun igen kræfter havde.

 

Jeg tog min mobil frem igen og prøvede at finde på noget at svare til Kendall.

Hej Ken, tak. 
Jeg er ikke sur på dig, og jeg ved ikke hvad det var der skete i sidste uge, det må du undskylde, håber at du kan tilgive mig.


Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg mere kunne skrive som kunne rette op det, så jeg sendte beskeden i håb om at det var nok til at Kendall kunne tilgive mig.

"Ju..Justin," lød det fra min mor, jeg smed hurtigt min mobil og rettede alt min opmærksomhed mod min mor, hun fældede en tårer og jeg vidste straks at der var noget galt.

"Mor, er du okay," spurgte jeg og vidste godt at hun ikke ville være i stand til at svare, jeg rejste mig og skyndte mig at trække i den snor der gør at en sygeplejerske kommer.

"Hvad er der sket?" Spurgte sygeplejersken som var henne ved os på under 30 sek, "hun sagde mit navn, og så fældede hun tårer," svarede jeg i håb på hun kunne finde ud af hvad der skete,     "Pattie, kan du hører mig? Nik hvis du kan hører mig Pattie," sygeplejersken klappede min mor på kinden og sagde hele tiden hendes navn, hun mærkede min mors puls.

Kort efter kom der et par læger ind og de lagde min mor i respirator..

Lægerne prøvede at forklarer mig hvad der var sket og hvad der skulle ske, men jeg vidste det godt.

 

Min mor skulle dø, og jeg skulle sige mine sidste ord til hende og derefter ville de slukke for respiratoren.

"Vil du gøre det nu, eller har du noget familie der skal samles, som også skal have lov til at sige deres sidste ord til hende?" Spurgte lægen før han gik ud af lokalet, "Nej, det er bare mig, og hende," svarede jeg og brød ud i gråd. Kun hende og jeg, det vil sige at om en time ville der kun være mig, min far skred da jeg var helt ung og min mor var enebarn, så jeg har ikke andet familie.

 

Jeg mærkede en hånd på hver af mine skuldre, det var Zack, og Dylan. Jeg troede først at det var Kendall, men at se mine 2 bedstevenner var faktisk meget rarere.

 

"Mor, jeg ved godt at du ikke kan hører mig, eller se, eller mærke mine hænder i dine. 
Du er kun 40 år mor, du fortjener ikke det her," min stemme knækkede, " jeg elsker dig mor, og det ved du selfølgelig godt, men jeg har altid kun haft dig, og jeg ved ikke hvordan jeg skal leve videre uden dig, uden at vide at jeg kan komme til Canada, eller ringe, eller bare sende en sms, jeg er ked af at jeg ikke fik besøgt dig siden jeg flyttede hjemmefra, og det fortryder jeg, så inderligt.
Men du skal vide at jeg nok skal klare mig, uden dig, for din skyld vil jeg leve mit liv videre som det var, og jeg vil gøre dig stolt, jeg skal nok få et job hvor jeg kan tjene nogen penge og sørge min familie, ligesom du gjorde.
Jeg elsker dig mor, og det ved du, og jeg ved at du også elsker mig og selvom du ikke er her mere, så ved jeg at du vil holde øje med mig hele tiden, men vi ses mor, vi ses i himlen"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...