Unfaithful - Dansk version.

24737622133
Følg Mia Jensen, der er en helt almindelig pige fra Danmark. Følg hende gennem hendes hemmelige affære med den canadisk/ amerikanske sanger Justin Bieber. *Dette er en opdateret og dansk version*

Author's note

Dette er en gammel movella, så om man har lyst til at læse med eller ej, bestemmer man selvfølgelig selv. Jeg syntes bare, at historien trængte til en opgradering, da jeg i sin tid skrev den med ekstremt dårligt engelsk, og det syntes jeg ødelagde meget af oplevelsen ved at læse den. Derfor opgraderer jeg den på dansk, så læsningen er mere flydende.

- Ida
AA
aa

213. A huge favour!


Mias synsvinkel:

Mias villa i stuen, 3752 Avenida Callada Calabasas, Californien, tirsdag d. 9/12-2014, kl. 12:03

"Bare at hun nu dukker op!", lød det højt fra Sofie ude i køkkenet, mens jeg stod og delte kopper, underkopper og små tallerkener ud på sofabordet, så der var dækket op til Sofie, Hailey og mig.

Jeg pustede tungt ud og havde ærligt talt blandede følelser for det her, som Sofie og jeg havde gang i. Jeg kendte jo ikke Hailey Baldwin personligt og anede ikke hvordan hun havde det i forhold til Justin, specielt ikke nu hvor Scooter havde påstået i telefonen i aftes, at Hailey helst ikke ville give hendes mobilnummer videre, men hun havde altså indvilliget i at hun gerne ville dukke op på min adresse omkring klokken tolv her i dag, og det var den altså blevet nu.

Sofie kom ind i stuen med et fad med små agurksandwichs og ost med skinke sandwich. I forvejen havde vi sat små cupcakes og macaroons i nærmest alle regnbuens fantasifulde farver på en opsætning i hvid porcelæn på sofabordet. Det så ret indbydende ud, ligesom på et af byens hyggeligste caféer. Ja, man skulle næsten tro, at vi ventede dronningen af Saba.

Jeg smilede lettere usikkert hen på Sofie, "Du er sikker på, at det her ikke bliver lovligt voldsomt for hende?", spurgte jeg lettere skeptisk.

Sofie lo kort, "Sludder skat! Vi bor jo i Amerika, så må vi hellere tage nogle af traditionerne til os og Hailey er helt sikkert vant til det, eftersom hun kommer fra en stor Hollywood-skuespiller famil...." "Drriiinng!", blev Sofie afbrudt af dørklokken, så vi så overraskede samme retning mod hallen, hvorefter vi atter så hen på hinanden.

"Mon det er hende?", spurgte Sofie med opspærrede øjne, så jeg bed mig selv i underlæben og trak lettere på skuldrene.

"Vi får se?", svarede jeg med et svævende spørgsmål, og jeg valgte at begive mig ud mod hoveddøren i hallen og Sofie valgte bevidst at blive stående i stuen.

Jeg trak en dyb indånding og låste døren op og trak roligt ned i håndtaget, og der stod hun jo i et par ret korte sandfarvede sejlershorts, med sorte bredhælede læderstøvletter, en hvid kroptop, så der var udkig til hendes solbrune maveskin. Udover havde hun en lang luftig lysebrun og tynd herrefrakke på, der kunne ligne ruskind. Hendes lyseblonde glatte pagehår var løst og hun havde et par sorte Gucci solbriller for øjnene, så jeg dårligt kunne se hendes øjne her i nuet. Nede for enden af indkørslen bemærkede jeg flygtigt nogle paparazzis, der åbenbart havde fulgt efter hende, hvor de mere end tydeligt stod og knipsede billeder af os.

Så tak! Nu håbede jeg ikke, at Justin ville opdage de billeder af Hailey foran min hoveddør og stille undrende spørgsmål over hvad pokker Hailey havde lavet hjemme hos mig?

Den undskyldning måtte jeg gruble yderligere over, hvis han pludseligt skulle spørge. Skide klæbrige pestilenser! Ja, paparazziene altså!

Jeg åbnede døren helt op og vi stod bare og så lettere på hinanden. Hun var en høj pige - Ja, jeg var nærmest tilbøjelig til at tro, at hun var på højde med Justin med de sko hun havde på.

I baggrunden kunne jeg høre paparzziene stå og råbe noget efter os, men jeg valgte at ignorere det, og det var mere end tydeligt, at Hailey gjorde det samme, for hun ænsede dem ikke det mindste, men blot holdte blikket på mig.

"Du er Mia, ikke?", spurgte hun med en tydeligvis lettere usikker stemme, så jeg nikkede med et lille smil. Enten spurgte hun bare for at blive bekræftet, eller også havde hun ikke rigtigt lagt mærke til mig? 

"Sludder Mia! Du har ligesom dannet par med Justin i nogle år, så selvfølgelig har Hailey set dig i medierne!", rungede det i mine tanker.

Hailey tog hendes solbriller af, så jeg endelig så hendes brune og svagt smalle øjne. Hun var en ret køn og meget naturlig slank og høj pige, men hun var en helt anden type end mig, så jeg anede virkelig ikke om Justin ville kunne finde interesse i hende?

"Kom indenfor..", smilede jeg roligt og trådte til siden, så Hailey nikkede med et svagt smil og trådte ind i hallen, som jeg bemærkede stod et øjeblik og betragtede fra gulv til loft og trappen med, mens jeg lukkede døren efter os.

"Skal jeg tage din frakke?", spurgte jeg lettere nervøst.

Ja, det var pisse mærkeligt, men bare det at Hailey, Justins veninde var her på egen hånd, gjorde mig noget usikker, for jeg vidste slet ikke hvad jeg kunne forvente af hende?

Hailey vendte sig omkring og nikkede med et svagt lukket smil og hun tog hendes lange store herrefrakke af og rakte mig den, så jeg bevidst gik hen til det skjulte overtøjsskab og hang den ind på en bøjle. Ja, det var ikke fordi at der var oceaner af overtøj i det skab. Det var kun vintertøjet, der var pakket ind, til hvis jeg eller Sofie skulle til Danmark eller andre steder, hvor der var rigtigt vinterkoldt. Det var der jo slet ikke her i LA på trods af vi var i December måned og julen nærmede sig. Vi havde smukke 22 grader lige her i nuet, så det kunne man bestemt ikke påstå var koldt.

Hailey smilede svagt, "Det er ikke meget julepynt I har oppe?", spurgte hun henkastet, så jeg fnes svagt nikkende og betragtede selv den ret tomme hall. Vi havde kun et lille pyntejuletræ henne på entrebordet ved spejlet. Ellers var der ikke rigtigt noget julepynt oppe her i hallen, men okay hverken jeg eller Sofie havde begivet os ud i at shoppe vildt af julepynt nu hvor vi boede sammen.

"Sofie og jeg magter ikke alt det med oppyntning.. Vi har rigeligt i at skulle holde hjemmet nogenlunde rent og så med tre små børn..", forklarede jeg roligt, eftersom vi kun havde juletræ i stuen og lidt julenips hist og her. Oh yeah, jeg kendte godt til amerikanernes til tider voldsomme juletraditioner med at pynte nærmest overalt indenfor i deres hjem og alle de ekstravagante udelys de havde! Det var ikke alle amerikanere, der gik all in for julen, men mange gjorde, og det samme kunne påståes, da vi havde Halloween. 

"Jeg kunne måske anbefale min mors dekoratør? Hun har virkelig styr på det og vores hjem er juleperfekt til det yderste hvert eneste år, uden at vi selv behøver at tænke på at skulle pynte op... Min mor lægger bare en plan i samhørighed med hendes dekoratør, og så klarer hun resten..", smilede Hailey, så jeg så på hende med et løftet blik.

"En dekoratør? Er hun mon ikke ret dyr? Jeg sidder jo ikke ligefrem på Justins penge..", grinede jeg lettere akavet, så Hailey fnes svagt.

"Det troede jeg faktisk på en måde at du gjorde? Du har jo ligesom børn med ham og så det her hus du har her? Det er jo i millionklassen?", svarede hun med et overrasket blik.

Jeg rystede fnisende på hovedet, "Nok hjælper Justin mig en del med både huset her og han sørger da for at jeg kan få det til at løbe rundt med børnene.. Så det er nok mest det at han har betalt for mit hjem her, for alt andet er til at jeg kan forsørge mig selv og mine børn, og der snakker vi kun om et ret beskedent beløb i forhold til hvad Justin faktisk ejer..", forklarede jeg med et svagt smil. Men jeg var for den sags skyld heler ikke det mindste utaknemlig. Vi havde jo hvad vi lige behøvede, så vi kunne klare os dag til dag. Takket være Justin..

Hailey så tydeligvis ret målløs på mig, "Så I har altså kun lige til at klare den?", bekræftede hun mig, så jeg nikkede med et smil.

Hailey nikkede med et svagt smil, "Jeg kan nok tale lidt med min mors dekoratør om nogle rabatter, så hvis du og din veninde er interesseret, så skal jeg gerne sætte gang i noget.", forklarede Hailey med et smørret smil og løftede hænderne lettere i vejret, "Hun er virkelig dygtig siger jeg dig!", slog hun yderligere fast.

Jeg nikkede med et lille forlegent smil, "Det må du vel egentligt godt..", smilede jeg og følte det lidt som en indre sejr, at Hailey faktisk virkede så imødekommende og venlig. Måske var det ikke sådan en tosset idé, som Sofie var kommet med i aftes?

"Nå men eh.. Kom med indenfor..", smilede jeg, mens jeg rakte hånden med retningen mod vores stue og Hailey nikkede med et smil og gik foran og ind ad døråbningen til stuen, mens jeg gik efter hende.

Sofie kom gående hen med et smil på læben mod Hailey og rakte hende hånden, som Hailey tog imod, "Hej.. Jeg er Sofie, Mias veninde og sambo..", præsenterede hun sig overfor Hailey, der blot nikkede med et smil og igen så hun sig omkring og stoppede blikket henne ved juletræet, så hun så hen på mig med et fnis, "Well, I har da et juletræ!", slog hun fast med et fnis, så jeg nikkede med et skævt smil.

Sofie virkede tydeligvis lettere lost over Haileys konstatering, men ja, Sofie havde vel heller ikke hørt Haileys og min samtale om hendes mors dekoratør, der eftersigende skulle være vildt dygtig til at dekorere op til jul.

"Vær så god at sætte dig Hailey.. Jeg håber ikke, at det er for meget, at vi har disket op med lidt hygge?", smilede jeg til hende, så Hailey nikkede med et smil og hun satte sig ned på toersofaen og betragtede bordet, "Det ser da lækkert ud Mia.. Compliments au chef..", roste Hailey med et stort smil, så jeg nikkede smilende.

Høflig, venlig, sød og virkelig imødekommende! Hold da op! Jeg begyndte efterhånden at tvivle på at Hailey Baldwin overhovedet var nogen skidt tøs. Jeg fik nærmest ondt i maven over at Sofie og jeg skulle bede hende om at være "anstandsdame" for Justin.

Både Sofie og mig satte os i treersofaen, så jeg sad i den ende, der var tættest på Hailey. 

Jeg rakte hånden mod bordet med et smil, "Der er både te og kaffe, og så har Sofie været kreativ med cupcakes og macaroons, som hun bagte i går formiddags, og så har vi små agurkesandwichs og skinke med ost sandwichs.. Vi har også noget koldt at drikke, hvis du hellere har lyst til det?", forklarede jeg overfor Hailey, der nikkede med et smil.

"Hvilken te er det?", spurgte hun med et smil, mens hun så tydeligvis med masser af interesse hen på tekanden.

Jeg smilede lidt, "Det er jule-te.. Bare så der er lidt julehygge i det..", forklarede jeg, så Hailey nikkede med et smil.

"Ja tak..", svarede hun roligt, så jeg med et smil rakte ud efter te-kanden og jeg hældte lidt op i hendes kop, mens hun tillod sig at tage et par sandwiches på hendes tallerken.

Sofie og jeg gjorde det samme og jeg bemærkede at Hailey sad og så sig lettere søgende omkring her i stuen, hvorefter hun så hen på mig med et smil, "Hvor har I gjort af børnene?"

Jeg sank en svag klump over hendes spørgsmål. Hun virkede ret nysgerrig og meget interesseret i ret mange emner her.

Jeg smilede svagt, "Justin og North ligger i hver deres barnevogn ude på terrassen og sover til middag og Josephine er lige hjemme hos Pattie..", forklarede jeg med et roligt smil, så jeg bemærkede mig af Haileys rimelige målløse blik på mig, "Justin?", spurgte hun, som om jeg var åndssvag. Altså! Der var den nærmest igen! Samme målløse udtryk ligesom Justin havde gjort, da jeg havde fortalt ham, at Sofies søn hed Justin.

Sofie fnes til højre for mig, kunne jeg høre, "Ja, jeg er belieber, så jeg ønskede at min søn skulle hedde Justin..", forklarede Sofie fnisende til højre for mig, selvom jeg ikke så på hende.

Hailey så lettere forbi mig og nikkede svagt og fnes dog hurtigt, "Det er okay.. Mange hedder jo Justin, men ret cute alligevel at du har opkaldt din søn Justin fordi du er belieber.. Det er jeg faktisk også. Jeg elsker Justins sange!", fnes Hailey, mens hun sad og plukkede en bid af sandwichen og proppede i munden på sig selv.

Jeg spærrede øjnene overrasket op over Haileys konstatering, "Er du også en belieber?!", udbrød jeg med et overrasket smil, så Hailey nikkede svagt med et fnis.

"Ja da. Jeg mødte Justin, da jeg var tolv år, og dengang var vi ude og bowle sammen med min og hans familie, så jeg er egentligt ikke så fremmed i dine øjne, hvis du skulle have troet det?", forklarede hun bestemt, men med et blink med øjet til mig.

Jeg sank en klump, "Men I har da ellers aldrig ses?", spurgte jeg lettere målløst. 

Hailey nikkede med et smil, "Vi har haft kontakt nu og da, men det har været over nettet eller telefonen eller ved tilfældige møder..", forklarede hun med et tørt snøft og så i sekunder på hendes sandwich mellem hendes fingerspidser hvorefter hun så hen på mig igen med et lille smil, "Men du fyldte ret meget i Justins liv i lange perioder, så Justin og jeg havde nærmest ingen kontakt til hinanden, kun på Instagram.. Men vi genoptog kontakten her for ikke så længe siden og det er bestemt ikke for at virke ond Mia, men nu føler jeg endelig at han har plads til mig i hans liv, selvom jeg ærligt skal indrømme, at det ikke er lutter sjov hele tiden.. Han virker ret deprimerende til tider, så jeg ikke ved hvor jeg skal placere ham? Og jeg ved ikke om du har været hjemme hos ham for nyligt, men han har fået sig en ret attraktiv stuepige, og jeg ved ikke om der er noget, men hver gang jeg er sammen med ham, så kommer hun og tager al hans opmærksomhed.. Ja, han virker nærmest obsessed af hende. Jeg kan bestemt ikke lide hende.. Så på grund af hende, så blev Justin og mig vidst nok uvenner her i søndags?", forklarede Hailey i en smøre og sukkede lettere frustreret.

Jeg sank en klump over hendes meget ærlige ord. Jeg kunne virkelig fornemme, at hun selv holdte meget af Justin, men også det hun fortalte om hans nye stuepige. Var det hende Anjelica? Hun havde ellers virket så reel og sød, men det var hun måske ikke? Men hvis Hailey selv var forgabt i Justin, og nu også hende stuepigen, hvad fanden skulle jeg så gøre?

"Er du selv vild med Justin?", brød Sofies stemme ind, så Hailey tydeligvis så lettere forlegen ud.

"Altså.. Jeg har altid holdt af ham, men vi er kun venner..", svarede Hailey lettere spagt med et træk på skuldrene, hvorefter hun lagde blikket ned på hendes tekop og hun nippede til teen. Sofie og jeg fulgte trop, så der blev fuldstændig stilhed mellem os for få øjeblikke, hvorefter jeg stillede min egen tekop på underkoppen igen og tog min agurkesandwich op til munden og bed en bid, som jeg tyggede lidt på, mens jeg stirrede rimelig tomt på det opdækkede sofabord.

Jeg begyndte at tvivle på, om vi overhovedet burde bede Hailey om at hjælpe os? Nok havde hun påstået, at hun og Justin kun var venner, med hendes forlegne reaktion og måden hun svarede på virkede ret meget til, at hun nok havde langt større følelser for ham, som hun ikke ville indrømme overfor hverken mig eller Sofie.

"Men siden du og Sofie havde bedt mig om at komme, så går jeg ud fra at det har noget med Justin at gøre?", brød Haileys stemme ind, så jeg fjernede mit tomme stirrende blik på godterne på sofabordet og jeg så lettere usikkert hen på hende.

Hun så tydeligvis undrende på mig.

"Ja eh, det er jo sådan, at vi er.. Jeg mener Mia er ret bekymret for Justin.. Hun elsker ham jo stadig og så vil..." "Er du det Mia?!", afbrød Hailey Sofie ved min side, så jeg sank blikket mod mit skød og følte mig virkelig flov over det her.

En hånd lagde sig på mit venstre knæ, så det kom helt bag på mig, at Haileys hånd var landet der, så jeg så langsomt op og mødte hendes brune øjne tættere på, eftersom hun havde rykket sig helt ud på kanten af sofaen.

"Jeg troede, at du havde givet slip på ham? Han virker da til selv at være kommet videre.. Eller.. Han er ret depressiv temmelig ofte og sommetider føler jeg ikke, at han vil lukke mig helt ind i hans hjerte, eftersom jeg har følelsen af at jeg bare taler med en dør..", forklarede Hailey roligt og sukkede lettere.

Jeg bed mig selv i underlæben og en tåre, som jeg ikke kunne holde tilbage fandt sin vej ned ad min kind, så Hailey så målløs på mig, "Hold da op Mia.. Du elsker ham jo stadigt? Hvorfor siger du det ikke til ham?", udbrød Hailey med en fure i panden.

Jeg sank en klump over, at Hailey faktisk virkede til at kære sig over mine følelser over for Justin. Hun var bestemt ikke en pige, som jeg ellers havde forestillet mig? Nok kunne det være, at hun  havde skjulte stærke følelser overfor Justin, men hun virkede også som en god og kærlig pige, der tog sig af andres følelser. Mine forestillinger om Hailey Baldwin skulle være endnu en tilfældig pige i Justins "harem" var faldet fuldkommen til jorden. Hailey var et kærligt og næstekærligt menneske, der var indbegrebet af omsorg og kærlighed.

Endnu en tåre rendte ned ad min anden kind og det første snøft lød over mig, "Jeg har indrømmet at jeg elsker og savner ham og bare ønsker at finde sammen med ham igen, men han gav mig intet svar, da jeg var hjemme hos ham i går.. Alt han gjorde var at blive frustreret og han skred bare fra mig og børnene.. Så.. Så jeg ved ingenting..", hulkede jeg.

Hailey så tydeligvis målløs ud, hvorefter hun rystede svagt på hovedet, "Jeg skal ikke kunne sige hvad han så mener om det? for han har intet sagt til mig, hverken før i går eller her efter, men det siger vel også lidt, at Justin og jeg ikke lige kan enes i øjeblikket.. Måske holder han det skjult for mig, at han stadig elsker dig Mia, eller også er det andre ting, der går ham på.. Well, jeg ved faktisk lige som lidt som du gør.. Jeg ved bare, eller jeg mener, at jeg kan fornemme, at han holder noget hemmeligt sammen med hende stuepigen.." "Anjelica?", spurgte jeg hurtigt snøftende, så Hailey nikkede svagt og hun gav mig et blidt klem på min skulder et øjeblik.

"Mia.. Hvis det er fordi at du ønsker at finde sammen med Justin igen, så sig det til mig, så skal jeg nok bakke ud, for jeg vil bestemt ikke komme imellem et pa..." "Du skal bestemt ikke bakke ud Hailey..", afbrød jeg hende snøftende, så hun så lettere alvorligt på mig.

"Kan jeg bede dig om en meget, meget, meget stor tjeneste?", spurgte jeg med en ubehagelig knude i maven, så Hailey så spørgende på mig.

"Hvorledes?", spurgte hun roligt.

Puha.. Det her gjorde mig ret ilde til mode, for hvad hvis jeg gjorde det her af egoisme? Jeg elskede virkelig Justin og savnede ham som pesten. Jeg ville være klar til at finde lykken med ham igen, men hvad hvis han ikke elskede mig på samme måde, som jeg elskede ham? Hvad hvis han virkelig ønskede bare at komme videre med hans eget liv?

Ja, jeg vidste virkelig ikke ind eller ud i det her rod?

Jeg nikkede svagt og snøftede lidt, "Hvis jeg nu siger, at du meget gerne må beholde venskabet med Justin, men om du så kunne sørge for, at han ikke roder sig ud i alle mulige problemer og begynder at rode rundt med andre piger.. Du ved.. Sex og sådan...", forklarede jeg flovt og mumlede nærmest de sidste ord.

Hailey så på mig med et nærmest tænkende blik uden rigtigt at svare.

Tiden føltes dræbende, eftersom Hailey ikke svarede med det samme.

Hun fugtede hendes læber og sukkende tog hun sig til panden, som hun gned sig lidt i, mens hun så væk fra mig, "Det er ret meget, som du beder mig om Mia..", mumlede hun pludseligt, hvorefter hun så sukkende hen på mig igen og rystede lidt på hovedet.

Jeg vidste det.. Jeg kunne umuligt bede hende om den slags, for hun elskede tydeligvis selv Justin. Kunne jeg overhovedet blame hende for det?

Hun sukkede igen og med hænderne plantet foran næsen i en bedende position, gned hun sig lettere og lukkede øjnene i sekunder, hvorefter hun glippede hendes øjne op og så hen på mig igen.

"Hvad hvis Justin ikke elsker dig på samme måde længere? Ønsker du så stadig at være en stopklods for ham, så han ikke forelsker sig i en anden?", spurgte hun ligeud.

Ja, selvfølgelig ville det spørgsmål komme fra hende. Jeg var jo ikke en idiot her, for jeg kunne virkelig se, at hun havde følelser for Justin, selvom hun ikke ville indrømme den reelle sandhed overfor mig.

Jeg rystede snøftende på hovedet, "Nej, jeg ønsker allermest bare at han får det bedre og bliver lykkelig, og hvis det bliver en lykke med en anden pige, så må det jo være det.. Men Hailey.. Hvis han virkelig stadig elsker mig og også gerne vil finde sammen med mig igen, så beder jeg dig virkelig om du ikke nok vil hjælpe mig til at nå ind til ham og for alt i verden passe så godt på ham, som overhovedet muligt, så han ikke roder sig ud i alt muligt.. Du ved nok?", svarede jeg meget bedende.

Hailey sad bare og så på mig, så jeg ikke rigtigt kunne tyde hendes tænkende blik.

- Ville hun hjælpe mig, eller ville hun ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...