Unfaithful - Dansk version.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2019
  • Opdateret: 25 jun. 2019
  • Status: Igang
Følg Mia Jensen, der er en helt almindelig pige fra Danmark. Følg hende gennem hendes hemmelige affære med den canadisk/ amerikanske sanger Justin Bieber. *Dette er en opdateret og dansk version*

15Likes
46Kommentarer
113351Visninger

Author's note

Dette er en gammel movella, så om man har lyst til at læse med eller ej, bestemmer man selvfølgelig selv. Jeg syntes bare, at historien trængte til en opgradering, da jeg i sin tid skrev den med ekstremt dårligt engelsk, og det syntes jeg ødelagde meget af oplevelsen ved at læse den. Derfor opgraderer jeg den på dansk, så læsningen er mere flydende.

- Ida
AA

159. Daddy's little princess

Mias synsvinkel:

"Mia, skal du have noget med fra byen af?", kom min mor og spurgte, mens jeg sad i sofaen og så det evigt kørende reality serie, de unge mødre på kanal 4.

Fedt, det passede jo perfekt på mig.

Jeg så op på min mor og rystede lettere trist på hovedet. Min mor sukkede lidt og smilede svagt, hvorefter hun nikkede lidt.

"Godt så skat, jeg er hjemme klokken seksten. Din far komm.." "Ja, han er hjemme efter otte i aften.. Jeg ved det godt mor...", afbrød jeg hende med et tungt suk.

Min mor nikkede med et svagt smil og bukkede sig forover og gav mig et kys på panden inden hun gik igen og alt forstummede, bortset fra vores mjavende kat og Josephines små lyde ved mit bryst. Hun lå og puttede sig tæt og lå og krammede med de bitte små fingre om mit bryst.

Jeg sukkede stille og betragtede hende. Pludseligt brummede min iPhone et par gange. Jeg sukkede yderligere og langede ud efter min mobil og kørte min finger hen over displayet. Sukkede endnu tungere, da jeg så Justins navn på displayet. Jeg åbnede beskedindbakken og læste.

"Hey - Justin.", stod der bare.

Jeg sukkede. Jeg hadede seriøst hans små irriterende beskeder. Det var som om de gned mere salt i såret end hvad godt var. Jeg svarede bare lige så kort.

"Hey - Mia."

Der gik kun få sekunder efter jeg havde sendt den afsted, før der kom endnu en besked.

"Hvordan går det med dig og Jose? <3 - Justin."

Jeg sukkede. Han skulle nærmest spørge til hende hver evig eneste dag. Jeg forstod ham da godt, men det trættede mig i længden, for det var nærmest hver dag han sendte beskeder.

"Jeg har det fint. Josephine har det fint. Hun tager på som hun skal. :) - Mia."

Jeg var ikke ligefrem i festligt humør og det var nok pænt meget lyv, at jeg havde det fint, for det var langtfra sådan jeg havde det. Der kom endnu en besked fra ham.

"Må jeg ikke nok snart se hende? :'( Jeg ved godt, at du har sendt temmelig mange billeder til mig, men det er slet ikke det samme! - Justin."

Jeg sukkede. Det var pænt hårdt det her. Jeg havde holdt mig meget for mig selv og gudskelov vidste pressen ikke hvor jeg var henne. Der blev skrevet spalte op og ned, om vidner skulle have set mig, men min familie og vennerne holdt selvfølgelig tæt med det hele. Justin og hans familie vidste selvfølgelig godt hvor jeg var, men medierne kunne heller ikke presse den mindste oplysning ud af Justin overhovedet.

"Du kender godt svaret J! Jeg magter seriøst ikke at rejse den lange vej til Mexico :( - Mia."

Der gik kun få minutter, så sad jeg med et opkald fra Justin. Jeg sukkede og valgte at besvare det.

"Yeah?", svarede jeg stille.

Jeg hørte at han snøftede i den anden ende. Jeg sukkede svagt.

"Jeg er faktisk i LA for tiden..", svarede han. Jeg sukkede igen.

"Nå, men det er stadigvæk ret langt væk.. Særligt for et lille barn.", svarede jeg med et hårdt suk.

"Hvad så med Jaxons fødselsdag? Fortjener han ikke, at du møder op bab... Nej, jeg mener Mia..", kom det med snøft fra ham.

Det gjorde seriøst ondt det her. Den var virkelig slem, hver gang jeg hørte hans stemme.

"Tja? Mon ikke at han overlever? Han kender mig alligevel ikke så fantastisk godt heller...", svarede jeg stille.

Jeg blev afbrudt ved at Josephine begyndte at klynke. Det var garanteret en bøvs der sad i klemme? Jeg hørte et lille svagt grin fra Justin.

"Er det Jose, som jeg kan høre?", spurgte han med et lille grin. Jeg smilede svagt.

"Ja, det er det.. Hæng lige på et øjeblik..", svarede jeg og satte min iPhone på medhør og lagde den på sofabordet, så mine hænder var frie.

"Er du der stadig Justin?", spurgte jeg.

"Yeah, jeg er ikke smuttet..", svarede han.

Jeg nikkede og rettede på min amme-bh og løftede Josephine op på min skulder. Hun klynkede voldsomt og begyndte at græde stille.

"Aw.. daddys lille prinsesse.. Er hun okay?", spurgte han. Jeg smilede svagt.

"Ja, hun har det fint. Det er bare en bøvs der sidder i klemme på hende..", svarede jeg roligt og jeg sad og klappede hende forsigtigt på ryggen, så der pludseligt kom en ordenlig bøvs fra hende.

Justin kunne ikke lade være med at grine i telefonen.

"Haha, sådan lille skat!", grinte han i den anden ende, så jeg ikke kunne lade være med at smile af det han sagde.

"Vil du slet ikke overveje at komme til Jaxons fødselsdag? Please?", spurgte han yderligere.

Jeg sukkede hårdt. Jeg vidste snart ikke?

"Well.. Jeg vil tænke over det..", svarede jeg med et suk..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...