Virkelighedsstumper.

Stumperne af en drøm, du havde sidste år, den vej du gik, for at fare vild og en kærlighed du havde, men ikke har mere.

21Likes
6Kommentarer
698Visninger

1. -

Måden hendes læber føles, når de ligger stille ind mod min hals.

Måden hans hænder føltes, før han løb ud, for at tage fat om verdenen, dengang min talje, var nok at tage fat om.

Fuglesangen, som den lød, dengang man var barn og jordbærerne, som de smagte, når man havde plukket dem, fra barndomsvenindes have, dengang barndomsvenindens have, var en have, man kom i.

Hun har blege ben. Hun ligger ikke i solskin, så stærk som den her, særlig tit. Det gør jeg heller ikke. Jeg ser på hende, sådan som man ser på hinanden, når man ikke har travlt og ikke behøver være genert. Hun er det smukkeste, der findes, ikke fordi hun faktisk er det, men fordi hun ligger her hos mig.

Nogle gange tænker jeg også på ham. På om han endte med at tage fat om grove sten, de hvide linjer i vejkanten eller en ny talje. Der er ingen der kan have hele verden i sin hånd, men der var engang, hvor jeg kunne have hans i min. Hvis jeg kunne række ned i et kort over hvor som helst, kunne jeg måske stadig finde den. Ville hans hud så være ligeså blød? Ville hans øjne stadig flakke mere rundt end sommerfuglene på sommerens grene? Kysser han stadig, hurtigt og inderligt, som om han tror på jordens undergang? Jeg ved det ikke. Jeg tør heller ikke vide det.

Nu vil jeg have solskin, aftner på altaner og hænder, der ikke tøver. Hendes hånd ryster ikke, men jeg kan mærke hendes hjerte slå, som et beskedent jordskælv i brystet, der ikke vil ødelægge noget og måske vil gøre det alligevel, men sådan er det altid, ligesom sommeren altid har flere bær, vi skal nå at spise og regnen har en duft, som vi skal nå at huske og tiden har tårer, som vi skal nå at græde.

I dag er der ingen tårer og ingen regn, men hun er her og hun sover og jeg er vågen og jeg ser hende og det er nok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...