Heaven can wait

Konkurrence bidrag til fanfiction konkurrencen med fandommen Supernatural / Dødsanfald dukker op i mængdevis, og lægerne påstår at det bare er en slem virus – men det ved både Sam og Dean jo at det ikke er. Da de begynder at kigge nærmere på det, begynder kærligheden for en gangs skyld at dukke op i Deans liv, men da Sam bliver smittet af 'virussen', har Dean ikke tid til at gå rundt og lege Romeo og Julie hele tiden, da han vil gøre alt for at redde sin bror.

11Likes
19Kommentarer
904Visninger

1. 1


”Jeg har lige snakket med Bobby, og vi har en sag.”

Jeg svingede benene ned fra stuebordet, slukkede tv’et og bundede min øl. Det havde længe stået stille i monsterland, så det var et godt stykke tid siden at vi havde haft en sag. Men jeg savnede det, i stedet for at sidde på den flade herhjemme med en kold i hånden og sidde og nærstudere Sammy med en oldgammel bog i hånden. Han nød jo også afslapningen, i modsætning til mig som helst brød sig om at være aktiv derude, og gøre det var jeg var bedst til.

”Lad mig høre.” 

”Ifølge Oklahoma News, er der blevet fundet en 45 årig mand i udkanten af en motorvej, med voldsomt blodtab.”

”Og? Det kan ske for enhver.”

”Så hør det her. Kraftige bidmærker fundet op til flere steder på halsen, og læger påstår at en siberisk tiger har angrebet ham.”

”Okay, det kan så ikke ske for enhver.”

Jeg rejste mig med det samme, gik over i køkkenet og begyndte at pakke min store sportstaske, med kniv save, hellig vand og pistoler for en ekstra sikkerheds skyld. Som jæger skulle man altid være ekstra forberedt, da det aldrig var sikkert hvad der dukkede op derude. Jeg kiggede med det samme over på Sam, som så lidt mut ud. Jeg forstod ham egentlig godt, jeg havde også selv været der, hvor jeg bare hadede jobbet og bare havde lyst til at sidde derhjemme og dase den af.

”Hey Sammy, skal jeg få Caleb til at klare denne her?” sagde jeg, og tog fat om ham på skulderen. Han kiggede på mig, og rynkede derefter på næsen.

”Ej, det er okay. Det bliver rart at komme i gang igen.”

Han smilede til mig, og jeg greb derefter fat om mine bilnøgler i lommen. Derefter gik vi ud, og jeg med det samme løb over til Baby som stod helt klar og finpudset. Det var efterhånden et par dage siden jeg havde kørt hende rundt, nu da det havde stået helt stille i monsterland. Jeg lagde hånden på kølerhjelmen, imens Sammy stod og vendte øjne af mig. Kort efter satte vi os ind i hende, og kørte natten i møde.

***

Jeg gik tit og tænkte, hvordan det hele ville være hvis vi ikke var født ind i en familie som jægere. Hvordan ville det se ud? Ville vi bare være helt normale, uden at vide hvad der foregik rundt omkring? Ville jeg være født til at være den perfekte mekaniker, eller noget helt andet? Ville Sam gå på college, og uddanne sig selv som advokat eller dommer? Spørgsmålene poppede tit op i mit hoved, og det var nogen jeg aldrig ville kunne få svar på. Men det betød egentlig ikke noget, for jeg kunne lide mit liv som det var lige nu. Jeg havde selvfølgelig haft mine tvivl omkring dette liv, men jeg tog mig altid sammen og accepterede det hele som det var, i modsætning til Sammy som af og til godt kunne stritte imod. Jeg kiggede over på ham,  som slappede af på motellets sovesofa efter den lange dag med vampyrjagt. Selvfølgelig elskede jeg mit liv som det var lige nu, med min irriterende lillebror ved min side, kørende i Baby ned af landevejen.

”Sammy?”

Sammy kiggede op fra sovesofaen og hen på mig, imens han brummede.

”Jeg tænker jeg vil udnytte motellets bar, skal du med?”

”Nah man, smut du bare, det kan være jeg dukker op senere.”

”Jeg har Casa Erotica liggende i tasken, hvis det var noget.” sagde jeg med et fjoget smil på læben. Han kiggede på mig, og vendte øjnene af mig endnu engang. Jeg greb fat om min pung, og lagde den ind i min inderlomme. Derefter vinkede jeg til Sammy, og gik over mod motellets poolbar.

Der var rimelig tomt da jeg kom ind, og de alle virkede som en flok bonderøve, men jeg besluttede mig for at give det hele en chance, selvom det hele slet ikke lugtede af min stil. Måske var det bare for længe siden at jeg havde været på bar, til at sætte mig ind i hvordan det hele foregik længere. Jeg satte mig op i baren ved siden af en lyshåret pige, som sad med et kæmpe smil på læben.

”Du er ikke herfra, er du?” sagde hun, og tog en tår af sin fadbamse.

”Hvad får dig til at tro det?”

”Dit ansigtsudtryk sagde det hele da du kom herind.”

Jeg smilede, og nikkede til bartenderen som skænkede mig en stor kold. Jeg kiggede derefter på hende, og da gik det op for mig at hun egentlig ikke så særlig gammel ud, måske midt tyve. Hvis hun havde været lidt ældre, havde jeg nok prøvet på at score hende, men jeg nænnede ikke denne gang. Selvom jeg lige havde mødt hende, virkede hun som en med en vis fornuft over sig, og så ville en plat score replik da slet ikke hjælpe.

”Dean Winchester.” sagde jeg, og gav hende hånden.

”Elisa Larsson.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...