ham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Det er den største kliche; At falde for sin bedsteven. Det skete for 18-årige Gabriella. En 10 meter tyk mur er nu opstået mellem hende og vennen, Harry. Muren blev dannet den dag, Harry opdagede Gabriellas følelser, og den vokser sig større dag for dag. Nu prøver Gabriella at rive muren ned, men med en uarbejdsom Harry, bliver det umuligt nemt | Baseret på virkelige hændelser.

143Likes
239Kommentarer
104098Visninger
AA

9. syv

 

SYV

Jeg har aldrig kunne lide matematik. At det er Harrys yndlingsfag, gør det bestemt ikke bedre. At det er Harry, og ikke min lærer, der har lært mig alt det, jeg ved i det fag, får bægret til at flyde over.

Men jeg hænger på matematik et halvt endnu. Så slutter gymnasiet og min tilknytning til matematik for altid. Om et halvt er det slut med at se Harry hver dag. Vi bliver studenter, og så skilles vores veje. Så starter et nyt kapitel, og Harry bliver ikke skrevet ind i det.

Min notesblok er fyldt med kruseduller. Små  inspirerende citater, hjerter, blomster. Alt sammen dækker de siderne, som burde indeholde noter. Hvis nogen bladrede gennem mit notes hæfte i matematik, ville de nok sige, at jeg spildte en plads på gymnasiet.

Men det er blevet en vane for mig, ikke at lytte efter, når vi har matematik. En dårlig vane. For det første, interesserer det mig ikke, og derfor har jeg ikke lyst til at lytte. For det andet, plejede Harry at undervise mig, og lære mig meget mere, end det vi lærer i timerne. Dårlige vaner er svære at bryde. Havde det været let, var jeg også for længst stoppet med at tænke på Harry og jeg som et ”os”.

”Okay elever, hør lige efter engang,” Vores lærer, Kenneth, klapper i hænderne. ”Det er blevet tid til en lille midtvejsprøve.”

Jeg sukker. Om et par uger vil der dumpe et stensikkert 02 ned foran mig.

Kenneth deler papirer ud, og det giver et højt smæld fra sig, da det lander foran mig.

”Held og lykke til jer alle sammen.” Kenneth lægger sætter sig ned ved katederet. ”I har halvanden time.”

Jeg sukker og kigger på den første opgave. Løs følgende 2. Grads ligning. Fuck. Hvorfor lytter jeg ikke bedre efter i timerne?

 

Det er en lettelse, da jeg endelig kan aflevere prøven og tage hjem fra skole.

Mor sidder ved spisebordet, da jeg kommer hjem. Hun har en kalender foran sig og bladrer ihærdigt i den.

”Skat, kom lige engang!” siger hun begejstret og smiler stort til mig, da jeg går forbi hende.

Stolen knirker, da jeg trækker den ud fra bordet og sætter mig ned overfor min mor.

Hun kigger op fra kalenderen, og hendes nøddebrune øjne fanger mine. De ser trætte ud.

På midten af bordet står en juledekoration, som er brændt ned til d. 18. December. Alt stearinen har samlet sig i store klumper rundt om lyset og ud på grannet.

”Har du haft en god dag skat?” Hendes briller har filtret sig sammen med hendes hår og sidder skævt i panden.

Jeg nikker bare og spørger hende, hvad hun har gang i.  Det er sjældent, at hun er hjemme så tidligt, så der må været et eller andet, der er meget vigtigt.

”Det er jo os, der skal holde jul i år. Det skal planlægges.”

”Hvor mange bliver vi?” spørger jeg. Ikke fordi jeg interesserer mig for det, men bare fordi jeg føler, at jeg skal. Jeg er ligeglad med jul. Jeg er ligeglad med, om vi sidder 3 rundt om bordet, eller om vi sidder 12.

Mor tæller på fingrene, og mumler nogle navne for sig selv. ”Vi bliver 8.”

Jeg nikker. 8. Så vil de nok ikke opdage, hvis jeg pludselig forsvinder fra bordet.

Mor smiler til mig. ”Der kommer The Holiday på tv3 i aften,” siger hun og bladrer lidt mere i sin kalender. ”Vi kunne se den sammen. Det er længe siden, vi har haft en familie aften. Far kommer også lidt tidligt hjem i dag.”

Jeg nikker bare og forsikrer hende om, at det kunne være hyggeligt, for derefter at forsvinde ind på mit værelse. At se The Holiday er nok det, jeg har mindst lyst til. Det var Harrys og min yndlings julefilm sidste år. Da vi nåede til d. 24. December, havde vi nok set filmen så mange gange, at vi ville kunne sige alle Kate Winslet’s replikker uden at tøve.

Jeg sukker. Hvorfor skal hun også foreslå den film? Hun ved da, hvad den betyder for mig. Hvad jeg kommer til at tænke på. December måned er slem nok i forvejen, hun behøver ikke også minde mig om, at jeg aldrig vil kunne se min yndlings julefilm igen. Og det værste er, at jeg i hvertfald aldrig kommer til at se den med Harry.

December skal bare overstås så hurtigt som muligt.

Jeg sukker og kigger rundt i mit værelse. Alt er det samme, som da jeg forlod det imorges. Alt er næsten det samme som sidste år. Dengang jeg var venner med Harry.

Det banker på døren bag mig. Mor kigger ind. Hun har et stort smil om læberne.

”Vil du med ud og købe juletræ inden det bliver mørkt?”

Købe juletræ? Vil hun virkelig have mig med? Det er så sjældent vi gør noget sammen mere. Og egentlig havde jeg faktisk tvivlet på, at vi overhovedet ville få et juletræ i år, til trods for at det er os, der skal holde jul.

Jeg nikker og rejser mig fra min plads på gulvet. Mor rækker ud efter min hånd, og jeg tager fat i den på halvvejen. Det føles rart.

Vi går i tavshed hen ad Nordrefrihavnsgade, der er oplyst af guirlanderne. Det der med at købe et juletræ før det blev mørkt, holdt vidst ikke helt.

Der er ikke så mange mennesker på gaden. Ved den nye herretøjsbutik står et ungt par og kigger i vinduerne. De har begge tophuer og sorte The North Face jakker på. Deres vantebeklædte hænder er flettet ind i hinanden. På den modsatte side af gaden står nogle  højtråbende drenge ved en kebabbar og en familie med et lille barn træder ud af en af de mange cafeer.

Bopa plads er tom for mennesker, da vi når derhen. I forhold til hvor langt henne i december vi er, er der mange juletræer tilbage. Manden, der sælger dem ser helt overrasket ud, da vi kommer gående. Han ligner en, der er på vej til at pakke sammen og tage hjem for i dag.

Duften fra grannålene blander sig med den varme kakao og pandekagerne, der bliver lavet i en bod lidt længere henne på pladsen.

Mor kigger på mig. ”Hvis du finder et pænt træ, henter jo to kopper kakao og en pandekage til deling.” Hun smiler, klemmer blidt mig hånd og vender så om på hælene for at gå i retning af boden.

Jeg blander mig med træerne, der pludselig føles meget større og højere, end de ellers ser ud. De lugter kraftigt og grannålene stikker en smule, som jeg kører fingerspidserne henover grenene. Jeg tænker lidt. Det skal ikke være for højt, for der er ikke så højt til loftet i lejligheden. Jeg kigger lidt. For højt. For lavt. For skævt. Ikke nok grene. Sådan bliver jeg ved indtil jeg finder et, der er pænt. Det er ca. 2 hoveder højere end mig og pænt symmetrisk. Jeg forestiller mig træet stå i vores stue, med lyskæder hele vejen rundt.

”Har du fundet et pænt træ?” Mor står bag mig med to kakao krus i  den ene hånd, stablet ovenpå hinanden, og en paptallerken med en pandekage og to gafler i den anden.

Jeg tager den ene kakao og nikker i retning af træet.

”Jeg kan godt lide det her.” Jeg tager en tår af min kakao. Den føles varm hele vejen ned gennem halsen.

”Så tager vi det.” Mor smiler.

Mor betaler manden og vi går i retning af vores lejlighed.

”Hvordan går det i skolen?” spørger mor, da vi er nået halvvejs.

”Okay.” Ikke helt løgn.

”Går det bedre med Harry?” Mor stopper op og kigger på mig fra den anden ende af træet.

Jeg trækker på skuldrene. ”Ikke rigtig.” siger jeg.

Mor sukker. ”Det skal nok blive bedre.”

”Det tror jeg ikke.”

”Det tror jeg.”

”Så havde vi gjort fremskridt nu.”

”Skat..,” mor kigger medfølende på mig. ”Du skal bare tro på det, så skal det nok ske før eller siden.”

”Jeg gætter på siden.”

Resten af turen fortsætter i tavshed, men jeg kan ikke lade vær med at tænke på, om hun har ret.

 

 

....................................................................................................................................................................................................................................................

Undskylder det lidt lamme kapitel - er overhovedet ikke tilfreds, men ja.. 

Btw tak til alle der har liket, sat på favorit og skrevet en kommentar, det betyder meget! Næsten 100 favoritter, det er jo helt vildt!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...