ham

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jun. 2015
  • Opdateret: 23 mar. 2018
  • Status: Igang
Det er den største kliche; At falde for sin bedsteven. Det skete for 18-årige Gabriella. En 10 meter tyk mur er nu opstået mellem hende og vennen, Harry. Muren blev dannet den dag, Harry opdagede Gabriellas følelser, og den vokser sig større dag for dag. Nu prøver Gabriella at rive muren ned, men med en uarbejdsom Harry, bliver det umuligt nemt | Baseret på virkelige hændelser.

143Likes
239Kommentarer
104222Visninger
AA

37. slutning

 

Der har været stemning for en slutning, så den får i nu.

Det næste kapitel, jeg ville have publiceret, ville have været et flashback til Gabi's 18 års fødselsdag. Harry overrasker hende og tager hende med i tivoli, hvor de spiser en hyggelig middag, taber i alle boderne og prøver et par forlystelser. Da de skal hjem, bliver Gabi pludselig trist, og fortæller Harry, at selvom det har været en fantastisk dag, har hun stadig ikke oplevet nogle af de ting, hun ville, inden hun blev 18. Heriblandt at få det perfekte første kys og at være to steder på en gang. Og det giver Harry en ide. Han tager hende med til grænsen mellem to byer (jeg havde ikke bestemt hvilke) og med et ben på hver side af grænsen, så de er i to byer på en gang, giver han hende det perfekte første kys. 

Tilbage i nutiden er det Gabi's 19 års fødselsdag, og alt er noget møg. Rebekka tager over til hende og sammen brænder de alle de ting, der minder Gabi om Harry - heriblandt den halskæde, hun fik af ham i juleflashbacket. 

Efter det ville der ikke rigtig komme nogle specielle flashbacks, bare situationer, som viser deres venskab, så dem vil jeg ikke forklare mere om. 

Men i nutiden er det snart tid til sidste skoledag, eksaminer og dimission. Derfor skal der planlægges en masse, og under planlægningen kommer der til at være en masse skænderier mellem Gabi og Harry, evt mellem Gabi og Maya. 

Da det er sidste skoledag spiser klassen sammen efter skole og holder fest om aftenen. Her bliver både Gabi og Harry meget fulde, og Harry flirter ekstremt meget med Gabi. Og fordi Gabi er fuld og forelsket, ender de sammen. 

I læseferien kan Gabi ikke koncentrere sig om eksamenslæsning. Hun har ikke hørt fra Harry siden sidste skoledag, men en dag får hun en besked fra Maya, som inviterer hende med på stranden. Maya, Liam, Harry, Gabi og nogle andre fra klassen. Harry ignorerer hende hele dagen, men samme aften bliver der holdt fest på stranden. Harry er fuld, Gabi er ædru. Harry er flirtehumør, men Gabi afviser ham. Da Gabi vil hjem, insisterer Harry på følge hende hjem. Her prøver han at kysse hende, men hun afviser ham endnu engang. Senere samme aften får hun en besked fra Harry, hvor han skriver, at han er ked af, at han prøvede at kysse hende. Derudover skriver han tak for en dejlig dag på stranden og undskyld for, at han ikke snakkede til hende om formiddagen, for alt han havde lyst til var, at være sammen med hende. De laver en aftale om, at han skal komme over hos Gabi dagen efter. Men han møder aldrig op. En ny aftale bliver lavet, og igen møder han ikke op. Dette sker fire gang i træk, og Gabi får til sidst nok. Hun beslutter sig for, at de ikke skal ses mere. Nu er det slut. 

Til dimissionen snakker de ikke sammen. Men da Gabi bliver hevet op på scenen for at få sit afgangsbevis, viser Harry pludselig interesse. Den dårlige slags. Han rejser sig nemlig op fra sin stol blandt publikum og råber, at hun er en kæmpe møgluder. 

Efter dimisionen er der fest. Gabi bliver fuld. Harry bliver fuld, og trækker Gabi til side. Her fortæller hun ham, hvordan hun har det. At hun ikke vil noget med ham, fordi han alligevel vil behandle hende som luft dagen efter. Men Harry overbeviser hende om, at han elsker hende, men bare ikke ved, hvad han skal stille op. De ender sammen igen, og Harry lover, at han vil ringe til hende dagen efter. Men det er den sidste kontakt, de to nogensinde har. 

Og her ville epilogen komme: 

"Jeg hørte aldrig fra ham igen. På vognturen værdigede han mig ikke et blik. Jeg var blevet hans definiton af luft igen, og det ville aldrig ændre sig. Men måske var det okay. At være luft for ham, var bedre end at være en ting. En ting, der kun var god nok, når han ikke havde noget bedre at tage sig til.

Han havde måske defineret mig. Bestemt hvem og hvad jeg var, men jeg ville ikke lade det definere mig. Jeg ville definere det. Det var tid til at finde den person, jeg havde mistet i min jagt på hans respekt og anerkendelse. Snoren skulle klippes over. Det var slut med at være hans marionetdukke. Slut med at lade ham kontrollere mit humør. 

Nogle gange er det bedre at skubbe nogen væk. Ikke fordi du stoppede med at elske dem, men fordi du er nødt til at beskytte dig selv mod smerten.

Så det var det jeg gjorde. Jeg tog en beslutning om, at han ikke skulle være en del af mit liv mere. Jeg håber, jeg kan holde det."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...